Gå til hovedindhold

Rådgivning og støtte til familier med børn

Vi har en række tilbud om støtte og rådgivning til familier, der har børn og har brug for hjælp. Det kan være korte behandlingstilbud, ophold på institution eller i plejefamilier, eller blot rådgivning. Du kan få hjælp til store og små problemer, og du kan også få anonym rådgivning.

Familiecentret

Familiecentret har myndighedsansvaret for kommunens indsats over for børn og unge, der har behov for særlig støtte. Du kan altid kontakte Familiecentret i åbningstiden. Hvis du har en sagsbehandler, så kontakt gerne ham eller hende direkte. Uden for åbningstid kan du kontakte Socialvagten.

Læs mere om  Familiecentret

Rådgivning om radikalisering

Er du forældre, ven eller har du kendskab til en ung, der viser tegn på at være radikaliseret er der hjælp at hente.
Ring til os på 72 58 23 65 eller skriv til ojyl-kriminalpraeventiv@politi.dk.

Læs mere om vores indsats mod radikalisering

Underretning

Har du mistanke om eller kendskab til et barn, der er udsat for omsorgssvigt, overgreb eller på anden måde har brug for hjælp, skal du underrette kommunen.

Underretning til kommunen

Forældreråd

Forældrerådet er et samarbejdsforum, hvor forældre og Familiecentret sammen arbejder for at fremme et godt og konstruktivt samarbejde for hele Familiecentrets målgruppe.

Forældreråd i Familiecentret

Din side - for børn og unge

Din side

Hvis der er noget, der er svært derhjemme eller i skolen, har du ret til at få hjælp.

Åben Anonym Rådgivning til familier med børn

Du og din familie kan få op til tre anonyme samtaler, hvis du har brug for råd og vejledning for at komme videre med problemer i familien eller hverdagslivet, og dit barn er 0-17 år.

Parrådgivning for forældre

Et individuelt rådgivnings- eller kursusforløb til jer, der er forældre, har hjemmeboende børn under 12 år og bor i Aarhus Kommune.

Børn- og Ungevagten

Vi varetager akutte myndighedsopgaver i forhold til børn og unge, 0-17 år, uden for Sociale Forhold og Beskæftigelses åbningstid.

Familiebehandlingen

Støtte til familier, hvor barnet viser tegn på dårlig trivsel, og hvor barnet er 3-14 år gammel.

Familie & Netværk

Indsats til familier med udsatte børn og unge, der er 6-18 år og har alvorlige trivsels- og adfærdsproblemer.

Familieindsats med Ventil

Målrettet støtte til familier med børn og unge i alderen 3-15 år, hvor forældrene i perioder ikke har ressourcer til at give børnene den nødvendige omsorg.

Indsats mod vold

Der er mange former for vold. Er du udsat for vold eller er du i tvivl, om du er det? Kommer du selv til at udøve vold i familien? Kender du nogen, der er udsat for vold, og har du brug for nogen at snakke med om dine oplevelser, så er der altid hjælp at hente, både i Kommunen og hos forskellige organisationer.

Team Samvær

Støttet og overvåget samvær mellem børn, der er anbragt uden for hjemmet og deres forældre. Vi hjælper forældre til at have et positivt møde med deres børn.

Traumebehandlingsteamet GRO

Indsats til børn og unge sammen med deres nære voksne. I Traumebehandlingsteamet GRO har vi særlig erfaring i at hjælpe børn og unge udsat for seksuelle overgreb, omsorgssvigt, vold, komplekse familieproblematikker samt børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd.

Børnehus Midt

Tilbud til børn og unge, der er 0-17 år, hvor der er viden eller mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb. Børnehuset skal inddrages af kommuner i sager om overgreb, hvor der er behov for en koordineret indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen.

Krisehjælp til forældre som har mistet et barn

Hvis du står i den svære situation at have mistet et barn, kan du få tilbudt hjælp og støtte. Tilbuddene er regionale, kommunale eller fra frivillige og private organisationer.

Mægling

Hvis du er i en uløselig konflikt med et andet menneske, der også bor i Aarhus, kan vi mægle imellem jer. Vi kan også mægle imellem dig og Aarhus Kommune.

Sidst opdateret: 17. marts 2025