Gå til hovedindhold

Alkoholbehandling

I Rusmiddelcenter Aarhus kan du få gratis og professionel behandling, hvis du er fyldt 18 år og ønsker at stoppe eller ændre dit alkoholforbrug.

  • Læs op

Indhold

    Det er svært at tage de første skridt, og går du med overvejelser og bekymringer om dit alkoholforbrug, eller ønsker du at skabe en forandring, så tag en uforpligtende snak med os i Rusmiddelcenter Aarhus. Det er helt okay at kontakte os, selvom du er i tvivl, om du overhovedet har lyst til at gå i behandling. 

    Du kan ringe anonymt, og du vil blive modtaget af vores professionelle og dygtige behandlere. Her kan I drøfte, hvad en god løsning kunne være for dig. Hvis du har lyst, kan I allerede her booke en tid til første samtale med en behandler.

    Første skridt er at kontakte Rusmiddelcenter Aarhus på 87 13 21 00.  

    Er du i tvivl om du skal kontakte os?

    Det er helt uforpligtende at tage en snak med os, og du kan både ringe til os, hvis du er pårørende til en som drikker, eller hvis du selv er bekymret over dine alkoholvaner.

    Mere om vores behandling

    Vi tilbyder gratis og professionel alkoholbehandling hos Rusmiddelcenter Aarhus.

    Se vores tilbud i gratis alkoholbehandling

    Her kan du læse mere om os og vores forskellige behandlingstilbud i Rusmiddelcenter Aarhus’ Alkoholbehandling. Hvis du er interesseret i at deltage i et af tilbuddene, skal du først kontakte Modtagelsen.

    Pårørende til en, der drikker for meget?

    Er du pårørende til en, du oplever drikker for meget, kan du få hjælp, i Rusmiddelcenter Aarhus, til at snakke om det, der fylder for dig.

    Sidst opdateret: 31. oktober 2024