Gå til hovedindhold

Til unge: Brug for støtte eller rådgivning?

Vi har en række tilbud om støtte og rådgivning til unge, der er 15-23 år - i nogle tilfælde 29 år. Det kan være støtte til sociale og adfærdsmæssige problemer, psykiske vanskeligheder eller misbrug. Eller måske har du bare brug for en, der lytter til det, du går og tumler med i dit liv?

Indhold

    Hvis du er 15-23 år, bor i Aarhus Kommune og har brug for en, der lytter, kan du altid henvende dig til Ungekontakten, som er vores åbne rådgivning.

    Derudover kan du kan få støtte og rådgivning i et individuelt forløb eller i et gruppeforløb.

    Sådan får du adgang til tilbuddet

    Du skal henvises til de fleste af vores tilbud for at kunne deltage. Kontakt Ungecenter Rådgivning og Visitation.

    Ungekontakten

    Et lettilgængeligt tilbud til dig, der er ung (14-17 år), og har brug for en, der lytter. Ingen problemer er for store eller for små.

    Behandlingssamtaler

    Til dig, der er ung (15-23 år) og har psykiske vanskeligheder, kan behandlingssamtaler reducere eller helt fjerne vanskelighederne.

    Fællesskabsforløb

    Fællesskabsforløb er til dig, der er ung (15-23 år) og har brug for at styrke din handlekraft og sociale færdigheder.

    Individuel støtte under 18

    Støtte til dig, der er under 18 år og som har brug for hjælp til at mestre dit liv. Vi hjælper dig med at få øje på dine ressourcer og udvikle forståelse for dine handlemuligheder, så du bedre kan mestre dit liv og herunder også få tilknytning til uddannelse og arbejde.

    Individuel støtte over 18

    Hvis du er 18-23 år, kan du få hjælp til til overgangen til et selvstændigt voksenliv. Vi har særligt fokus på at støtte dig i at opøve de kompetencer og selvstændigheder, der fremmer stabilitet i boligforhold, uddannelse, arbejde og i ungdomslivet i øvrigt.

    Lillehammervej

    Vi tilbyder en struktureret helhedsindsats med en rammesættende pædagogik til unge, der er 15-23 år og er kriminalitetstruede.

    U18 Rusmiddelindsats

    Har du et problematisk forbrug af rusmidler og er du under 18 år? Så kan du få rådgivning og samtaleforløb efter U18-modellen.

    Støtte til uddannelse og arbejde - for unge

    Til dig, der har brug for støtte til skole og uddannelse og er 13-18 år gammel.

    Boliggaranti for unge uden bolig

    Er du under 27 år, mangler du et sted at bo og ønsker social støtte? Så kan du få hjælp til at finde en ungdomsbolig.

    HUUS

    Tilbud til unge mellem 18 og 29 år. De unge er uden egen bolig, og søger både social- og beskæftigelsesrettet støtte. Derudover har de unge søgt, og er blevet indstillet til bolig gennem Den Sociale Boligtildeling (DSB).

    Sidst opdateret: 16. januar 2025