Stilguide

Bindingsværkshuset

Bindingsværkshuset er en af Danmarks ældste hustyper. Bindingsværkshusene er hovedsageligt opført fra ca. 1700-1860.

Bybindingsværkshuset

Ca. 1700-1860. Bindingsværkshuset er en af Danmarks ældste hustyper. I midtbyen indgår de ofte i unikke strukturer med baggårde og vidner om den tidlige købstad. Bindingsværkshusets facader er opbygget i en rytme af stolper, remme og murede tavler. Vinduerne er af træ og taget er stråtækt eller belagt med vingetegl.

Klassicismens huse

Ca. 1700-1900. Klassicismens huse kendetegnes ved enkle og rene former med velproportionerede bygningskroppe og nøje bearbejdede detaljer. Facaderne er ofte pudsede og husene står som lyse, symmetriske, harmoniske helheder. Detaljerne refererer til antikkens templer med klassiske former, søjler og trekantgavle.

Klassicismens etagehuse

Ca. 1840-1920. Klassicismens etagehuse kendetegnes ved enkle og rene former med velproportionerede bygningskroppe og nøje bearbejdede detaljer. Facaderne er ofte pudsede og husene står som symmetriske, harmoniske helheder. Detaljerne refererer til antikkens templer med klassiske former, søjler og trekantgavle.

De historicistiske villaer

Ca. 1850-1920. Historicismen kendetegnes ved at efterligne, blande og hente inspiration i tidligere store arkitekturperioder. Husene fra perioden kendetegnes ved sine rigt dekorerede facader og asymmetriske knopskudsarkitektur.

Historicismens etagehuse

Ca. 1850-1920. Historicismen kendetegnes ved at efterligne, blande og hente inspiration i tidligere store arkitekturperioder. Etagehusene fra perioden kendetegnes ved sine rigt dekorerede facader med bånd og friser. Materialerne spændte bredt; fra natursten, blanke teglsten og pudsede overflader med kvadermønstre og relieffer.

Arbejderbolig

Ca. 1880-1920. De håndværker-historicistiske arbejderboliger er opført af håndværksmestre i perioden fra 1880-1920, da industrialiseringen skabte boligbehov i byerne. Husene er kendetegnet ved byggeri i godt håndværk med dekorative elementer som særlige tag- og facadegesimser og indramninger af vinduer og hoveddøre. Boligerne er ofte opført i sammenhængende facadestræk.

Nationalromantikkens etagehuse

Ca. 1890-1910. Det nationalromantiske etagehus kendetegnes ved brugen af danske/lokale materialer og byggeskikke samt romantiske elementer fra historien. Detaljerne refererer ofte til vikingetidens symboler. Facaderne ses med mange karakterfulde arkitektoniske elementer; bindingsværk, dekoreret murværk og unikke detaljer som tårne, spir og udkragende karnapper.

Bedre Byggeskik

Ca. 1915-1940. Landsforeningen Bedre Byggeskik blev grundlagt som reaktion på historicismens arkitektur. Stilen består af harmoniske og klassisk proportionerede villaer, der typisk er enkelt dekorerede med gesimser, frontkviste, murede detaljer, stik og tagformer med halvvalm og opskalkning samt enkle materialer; facader i tegl og vinduer i træ.

Funkishuset

1920-1945. Funktionalismen er en stilperiode, der opstod som en reaktion på den historiske arkitektur. Stilen fokuserer på en rationel og funktionel grundtanke, der tydeligt er præget af balancen mellem detaljer, funktion og form. Husene er kubiske og skarpe med geometriske former, hjørnevinduer og lave tage med spinkle udhæng.

Funktionalismens etagehuse

1920-1940. Funktionalismen er en stilperiode, der opstod som en reaktion på den historiske arkitektur. Stilen fokuserer på en rationel og funktionel grundtanke, der tydeligt er præget af balancen mellem detaljer, funktion og form. Etagehusene er skarpe og enkle med geometriske former, hjørnevinduer, høje smalle opgangsvinduer og ofte med støbte altandæk.

Statslånshuset

Ca. 1938-1958. Fra 1938-1958 fungerede ordningen om enfamiliehuse bygget på statslån. Husene kendetegnes ved nøgterne og velproportionerede en-etagers længehuse. Husene er opført i enkle robuste materialer med facader i blankt murværk og taget i skifer og tegl.

40-50’ernes murermesterhus

Ca. 1945-1960. Murermestervillaen brød frem i efterkrigstidens Danmark. Murermestervillaen kendetegnes ved sit enkle, klare formsprog og enkle materialitet. Villaen er nøgtern og håndværksmæssig grundigt udført med få udvalgte detaljer. Facaderne står i blank mur og sadeltaget har et karakteristisk udhæng, ofte med synlige spær.

Det modernistiske parcelhus

Ca. 1945-1960. Modernismen blev et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur. Det modernistiske hus kendetegnes ved en balance mellem rette linjer og flader, mellem tyngde og lethed. Bygningen fremstår ofte som en kubisk helhed eller som en sammensætning af skiver og kasser. Taget er fladt med markant udhæng og facaderne ses som store, ubrudte flader eller modulinddelte med store vinduesformater.

Type-/parcelhuset 60-80’erne

Ca. 1960-1980. I perioden 1960 til 1980 blev der bygget omkring 450.000 parcelhuse i Danmark. Parcelhuset kendetegnes ved deres ensartede udtryk, ofte koncentreret i større parcelhusområder, hvor de ligger side om side med smalle forhaver. Husene er opbygget af præfabrikerede elementer, de lave facademure er i teglsten og taget, som typisk er sadeltag med lav hældning, hviler karakteristisk på den bærende rem over ydermuren.