Arbejderbolig
Ca. 1880-1920. De håndværker-historicistiske arbejderboliger er opført af håndværksmestre i perioden fra 1880-1920, da industrialiseringen skabte boligbehov i byerne. Husene er kendetegnet ved byggeri i godt håndværk med dekorative elementer som særlige tag- og facadegesimser og indramninger af vinduer og hoveddøre. Boligerne er ofte opført i sammenhængende facadestræk.
Facader
Stilperiodens facader er kendetegnede ved en regulær, taktfast vinduesopdeling, som afspejler lejlighedsstørrelserne, samt ensartede etagehøjder. Bygningerne er opført i blank mur med detaljer i varierende dekorationsslementer, farver og materialer. Detaljerne i form af blandt andet vindues- og dørindfatninger, vinduesbånd, overliggere samt gesimser fremstår med reliefvirkning i enten blanke sten eller cementpuds. Udover traditionelle sten bruges også formsten og glasering. Stueetagens facade kan stå pudset med kvaderpuds eller refendfugning. Det anbefales fortsat at lade den blanke mur stå blank, da pudsning af disse kan sløre de murede detaljer.
Vinduer og døre
Vinduerne i facaden er af træ, sidehængte, i to eller tre fag og har en enkel dannebrogsopdeling uden mindre sprosser. Indgangsdørene er rammedøre, ligeledes oprindeligt af træ og opdelt i felter eventuelt med felter af farvet glas eller rosetter. Ved udskiftning af vinduer anbefales det at anvende trævinduer med dannebrogsopdeling.
Tag
Tagene er belagt med skifer, røde teglsten eller cementtagsten og har i starten en lav taghældning og senere 45 graders hældning. Overgangen mellem facade og tag markeres ofte med en fremtrædende hovedgesims. Oprindeligt var kvistene placeret over vinduesfagene tre teglsten fra tagrenden og proportioneret efter facadevinduerne. Det anbefales at anvende tegl eller skifer på nyt tag, som har sammenhæng til det nære område.
