Klassicismens etagehuse
Ca. 1840-1920. Klassicismens etagehuse kendetegnes ved enkle og rene former med velproportionerede bygningskroppe og nøje bearbejdede detaljer. Facaderne er ofte pudsede og husene står som symmetriske, harmoniske helheder. Detaljerne refererer til antikkens templer med klassiske former, søjler og trekantgavle.
Facader
Facaden på de klassicistiske etagehuse er udført efter regler om symmetri, rytme, proportioner og overskuelighed. Under den første del af perioden opførtes de fleste facader pudsede i lyse jordfarver og med detaljering i lysere nuancer. Under den senere nyklassicistiske periode blev etageejendommene ofte opført i blank mur. Facaderne har i starten af perioden bygningsdetaljer hentet fra de græske templer med søjler, trekantsgavle og kvaderstenspudsninger. Vindues og dørindfatninger samt facadedekoration kan bestå af tandsnit og konsol- eller søjlebårne frontoner eller døroverliggere. De nyklassicistiske bygninger står ofte med en risalit med bred gavltrekant i tagetagen, samt spinkle portaler om indgangsdørene.
Detaljerne har til formål at skabe en kun svag reliefvirkning, så helheden endnu fremstår som en flade. Det anbefales at opretholde den blanke mur, for ikke at sløre de murede detaljer.
Vinduer og døre
De klassicistiske etagehuse er opført med fyldningsdøre i symmetriske felter eller malede rammedøre. Vinduerne er større og højere end tidligere og størrelsesforholdet er bestemt af givne proportionsregler. Vinduerne i samme etage er ofte af samme format. Vinduerne er i træ med kitfalsede sprosser, hvor lodposten er spinkel og rammerne oftest kun lodret sprosseopdelt. Det anbefales ved udskiftning at vælge lyse vinduer i samme formater.
Tag
De klassicistiske tage kan have en relativt lav taghældning, 45 graders tegltag eller mansardtag i røde vingeteglsten med opskalk og mindre udhæng over gesimsen. Det anbefales, at taget holdes i det oprindelige materiale, og at opskalkningen videreføres, hvis der lægges nyt tag.
