Klassicismens huse
Ca. 1700-1900. Klassicismens huse kendetegnes ved enkle og rene former med velproportionerede bygningskroppe og nøje bearbejdede detaljer. Facaderne er ofte pudsede og husene står som lyse, symmetriske, harmoniske helheder. Detaljerne refererer til antikkens templer med klassiske former, søjler og trekantgavle.
Facader
Facaderne på de klassicistiske bygninger er geometriske og med elementer inspireret tydeligt fra antikkens templer. Facadeelementer som søjler, trekantgavle, frontoner og stram symmetri kendetegner klassicismens idealer. Formgivningen er harmonisk og enkel med rene linjer og taktfast vinduessætning. Disse særlige kendetegn og detaljer bør bevares. Ofte ses klassicismens huse med pudsede, kalkede facader i lyse nuancer og med kontrast til facadeelementerne som trukne gesimser og indfatninger omkring vinduer og døre, der typisk fremstår hvide. Ligeledes ses typisk kontrast mellem sokkel og facade, hvor soklen er mørkere.
Vinduer og døre
Vinduessætningen er taktfast og vinduesformaterne er præcist proportionerede i relation til facadens proportioner. Vinduerne ses som slanke firerammede formater med tynde profilerede sprosser. Nyklassicismens vinduer ses typisk med færre sprosser end klassicismens og ofte som torammede.
Hoveddøren er et vigtigt facadeelement og fremstår ofte med en tydelig markering som søjleindfatning eller anden trukken indfatning. Facadetakten og dimensionerne på vinduerne bør bevares, da de bidrager til husets harmoniske og velproportionerede helhedsindtryk
Tag
Tagene er belagt med vingetegl med opskalkning og i nogle tilfælde med valm. Tagenes afslutning er uden udhæng og markeres af en karakteristisk gesims. Både form og materialitet anbefales bevaret.
