Det modernistiske parcelhus
Ca. 1945-1960. Modernismen blev et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur. Det modernistiske hus kendetegnes ved en balance mellem rette linjer og flader, mellem tyngde og lethed. Bygningen fremstår ofte som en kubisk helhed eller som en sammensætning af skiver og kasser. Taget er fladt med markant udhæng og facaderne ses som store, ubrudte flader eller modulinddelte med store vinduesformater.
Facader
Facadekompositionen er et spil mellem rette linjer og flader, mellem tyngde og lethed. Husets konstruktion er opbygget efter en skive-og-rem system med vandrette dragere og lodrette søjler, hvor konstruktion og opbygning er synlig og let at aflæse. Konstruktionen muliggør lette facadepartier af træ og store glaspartier, hvor der særligt arbejdes med kontakten til naturen/haven, så adskillelsen mellem inde og ude næsten fjernes.
Vinduer og døre
Typisk ses vinduerne i parcelhuset som større rudeformater med få eller ingen inddelinger. Nogle steder ses vinduerne placeret i bånd med skiftevis vinduer og træpartier. Vinduerne, der er tilknyttet opholdsrummene, er oftest i større formater med en lavere brystningshøjde og/eller med brede havedøre, der lukker dagslys ind og skaber kontakt til haven. Hoveddøren gør ikke meget væsen af dig.
Tag
Taget findes ofte som fladt eller som saddeltag med lav taghældning for at understrege de horisontale linjer, evt. brudt af en markant skorsten. Taget er ofte beklædt med tagpap eller tegl og har et tydeligt udhæng. Som noget nyt fik de flade tage ovenlysvinduer for at trække lys ned i de rum, der lå dybere inde i huset. Husenes arkitekter arbejdede for at skabe rare rum med naturligt lysindfald.
