Statslånshuset
Ca. 1938-1958. Fra 1938-1958 fungerede ordningen om enfamiliehuse bygget på statslån. Husene kendetegnes ved nøgterne og velproportionerede en-etagers længehuse. Husene er opført i enkle robuste materialer med facader i blankt murværk og taget i skifer og tegl.
Facader
Ydermurene er i langt de fleste tilfælde opført i blank mur i blødstrøgne teglsten. Der findes ganske få men elegante detaljer i murværket. Det kan være et muret fremspring omkring hoveddøren eller et enkelt vindue, også kaldet et ”blomstervindue”, der typisk er placeret i gavlen. Husene fremstår typisk som bygningskroppe med lave ydermure og sadeltage med lav taghældning i en klar og præcis længe-form.
Vinduer og døre
Typisk ses vinduerne i statslånshuset som større rudeformater med få eller ingen inddelinger. Fra vinduesplaceringen i facademuren kan de indre rumlige funktioner ofte aflæses. Vinduer knyttet til funktionsrum som køkken og bad ligger ofte højt placerede i ydermurene. Vinduerne knyttet til opholdsrum som stue og spisestue ses som større formater med lavere brystningshøjde, der lukker dagslys ind og skaber udsigt til haverum.
Tag
Taget er udformet som lave sadeltage, typisk belagt med skifertag. Der er ofte en fin kontrast mellem tag og facader, hvor mødet skaber en materialemæssig effekt på det meget enkle hus. Tagene er uden udhæng og afslutningen mod facaden er tagrenden, der skaber en markering. Det anbefales at undgå udhæng på tage, da de vil forstyrre de enkle og præcise bygningsvolumener, hvor grundtanken er forankret i rene linjer.
