Politisk aftale om CO2-neutral udvidelse af Aarhus Havn

Forligspartierne ønsker en etape-opdelt havneudvidelse og giver med aftalen opbakning til en udvidelse i etape 1 på 43 hektar samt naturområdet Aarhus Blueline og en ny, men reduceret ydermole. Partierne lægger vægt på, at aftalen i vidt omfang imødekommer den rejste kritik vedrørende især klapning, havmiljø, klimabelastning og visuel påvirkning.

Den ekstraordinære borgerinddragelsesproces og det store arbejde, byens borgere har lagt i processen, har betydet, at der nu er blevet udarbejdet et bedre beslutningsgrundlag til at finde de rigtige balancer i de svære dilemmaer, havneudvidelsen afføder. Derudover vurderer forligspartierne, at indsigter fra borgerpanelet har bidraget til forståelse af, hvor kompleks beslutningen er. Det har ført til en aftale, der blandt andet reducerer havneudvidelsens størrelse, beskytter sigtelinjer, neutraliserer CO₂-påvirkningen og forbedrer havmiljøet.

Med aftalen ønsker forligspartierne at fremme den grønne omstilling og samtidig understøtte aarhusianernes fremtidige velfærd via et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv.

CO₂-neutral i anlægsfasen

Forligspartierne stiller med aftalen krav om, at projektet i anlægsfasen skal være CO₂-neutralt, hvilket er den mest ambitiøse klimamålsætning for et stort anlægsprojekt i byens historie. Aftalen er dermed et markant nybrud, da partierne stiller meget skrappere klima-krav til havneudvidelsen, end når kommunen hidtil har bygget eksempelvis skoler, idrætsfaciliteter og infrastruktur.

Dette skal blandt andet ske ved, at Aarhus Havn i første fase etablerer en solcelleø bag Ydermolen, ved etablering af solceller på havnens tage i forbindelse med en dryport samt etablering af landstrøm til containerskibe, energisamarbejde mellem havnevirksomheder herudover undersøges muligheden for etableringen af forskellige former for VE-anlæg i det fremtidige erhvervsområde ved Framlev..

Havnen forpligtes på at vedligeholde og udbygge disse tiltag over de næste 30 år.

Med aftalen skal Aarhus Havn investere 65 millioner kroner i CO₂-neutraliserende tiltag.

Aftalen gælder for 43 hektar

Yderhavnen skal anlægges i tre faser. Inden for de enkelte faser vil udbygningen ske etapevis. Dette giver mulighed for at tilpasse udbygningen i takt med efterspørgslen og giver dermed også økonomisk sikkerhed i projektet.

I etape 1’s første fase anlægges Ydermolen, og der påbegyndes celler til jordopfyld. Denne fase forventes afsluttet i 2030. I anden fase foretages opfyld til Etape 1 (containerterminalen) på 43 hektar. Dette indebærer, at der etableres kaj, belægning og opsættes kraner i perioden 2031-2039.

Det vil altså være en fremtidig beslutning og dermed være et nyt byråd, der skal tage stilling til, om og hvordan en eventuel etape 2 i givet fald skal anlægges.

Mindre visuel påvirkning

For forligspartierne er det vigtigt at beskytte og bevare kvaliteten af Aarhus’ værdifulde bynære rekreative landskaber; kystlandskabet mod syd med Mindeparken, strandene og skovene samt det åbne bugtrum med konturen af Skødshoved og Mols.

Derfor skal Yderhavnens areal reduceres. Der skal bygges lavere, og ydermolen rykkes 314 meter mod nord og forkortes med 100 meter for at sikre udsigten og begrænse den visuelle påvirkning. I forhold til det ansøgte betyder en indrykket mole en reduktion på 21 hektar på land og ligeledes en reduktion af areal på 21 hektar på vand.

Alternativer til Yderhavnen

Forligspartierne forholder sig i aftalen også til de alternative forslag til Yderhavnen. Partierne har besluttet, at:

• Aarhus Havn skal undersøge potentialet for at effektivisere på den eksisterende containerterminal med 10 procent.
• Forligspartierne forudsætter etableringen af en tørhavn og vil derfor fremskynde undersøgelserne om at etablere en tørhavn ved Framlev/Harlev Nord
• Aarhus Havn skal fortsætte dialogen med Grenå Havn om fremtidigt samarbejde med særligt fokus på såkaldt fast bulk gods.
• Der arbejdes ikke videre med en alternativ udvidelse af Aarhus Havn mod nord, da det vil være for klimabelastende og økonomisk omkostningstungt pr. ha. sammenholdt med Yderhavnen. Desuden forudsætter denne løsning i omegnen af 3.6 mio. m3 klapning af havsediment.

Beskyttelse af havmiljø

Forligspartierne anerkender, at Aarhus Bugt er udfordret i forhold til plante- og dyreliv. Partierne ønsker på den baggrund at modvirke de påvirkninger, etableringen af Yderhavnen vil have med en række konkrete initiativer.

Partierne er enige om, at Aarhus Havn har en vigtig opgave i aktivt at bidrage til at forbedre havmiljøet i Aarhus Bugt, herunder ved genopretningsplanen for Aarhusbugten besluttet i budget 2023 samt det strategiske samarbejde med en række Kattegat-kommuner. Målsætningen er, at havmiljøet i bugten forbedres som konsekvens af det samlede projekt.

Herudover peger forligspartierne på ændret arealanvendelse af landbrugsjord, eksempelvis ved omlægning af arealer til natur og etablering af engsøer, som tilbageholder vand og reducerer tilførslen af næringsstoffer.

Klapning skal i bedste fald undgås

Aarhus Havn har hidtil arbejdet for at reducere den mængde sediment, der skal klappes fra 4,9 mio. m3 til 1,8 mio. m3. Forligspartierne er enige om, at målet er fuldstændig at undgå klapning af sediment. Mængden af klapning reduceres med minimum 1,4 mio. m3.

Forligspartierne ønsker, at der anvendes den nyeste og bedste teknologi for at forsøge at undgå klapning af de resterende 400.000 m3 sediment, så klapning i bedste fald kan undgås.

Forligspartierne er desuden enige om, at der skal findes den bedst mulige klapplads, hvor der tages hensyn til havmiljøets tilstand – og ønsker derfor ikke klapning ved Fløjstrup Strand. Aarhus Havn skal således finde en ny klapplads, der lever op til intentionen om at mindske påvirkningen af det marine liv. Denne klapplads vil blive fulgt før, under og efter klapningen.

­Også brugen af råstofindvinding fra havet bliver begrænset ved i stedet at anvende overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Østjylland. Herved reduceres sandmængden fra ca. 19 mio. m³ til ca. 4,3 mio. m³. Herudover indfører aftalen en række krav om, at råstofindvinding skal ske med den nyeste viden indenfor feltet.

 Naturområde og stenrev

Aftalen indebærer, at der skal etableres flere mindre kystnære stenrev samt udplantning af ålegræs, som kan understøtte havets biodiversitet og tilbyde naturoplevelser. Samtidig sikrer forligspartierne 70 mio. kr. til naturområdet Aarhus Blueline, som Aarhus Havn planlægger i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. Blue Line anlægges sammen med ydermolen.

Herudover skal Aarhus Havn investere i 5 mio. kr. i plantning af ålegræs samt yderligere 10 mio. kr. i genopretning af stenrev, eksempelvis Mejl Flak ved Sletterhage som bidrag til biodiversiteten i Aarhusbugten.

Økonomi

På baggrund af en sund økonomi i Aarhus Havn forventer forligspartier, at etape 1 kan etableres inden for rammerne af havnens økonomi, og at der ikke er behov for at optage lån.

Nederst i nyheden kan du se aftalen.

Forligspartiernes aftale

Yderligere baggrundsmateriale om udvidelse af Aarhus Havn

Alternativ aftale fra et mindretal i Aarhus Byråd

Borgerpanel

Aarhus Byråd har etableret et borgerpanel vedr. havneudvidelsen. Borgerpanelets medlemmer har afleveret deres individuelle anbefalinger til Aarhus Byråd.

Læs mere om borgerpanelet og se anbefalingerne.

Politiske reaktioner på forliget om udvidelse af Aarhus Havn:

Borgmester Jacob Bundsgaard: 

Pressemeddelelse fra Nye Borgerliges byrådsmedlem Henrik Arens:

Enhedslisten: Udvidelse af havnen blokerer for klima-målsætningen i Aarhus 

Jakob Søgaard Clausen (UFP): Partier og løsgænger ude af havneforhandlinger

24. april: Byrådsmedlemmer indgår alternativ politisk aftale om Aarhus Havns fremtid

En række byrådsmedlemmer; Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og løsgængerne Thure Hastrup og Henrik Arens, har den 24. april lavet deres egen aftale om Aarhus Havns fremtid.

Se pressemeddelse og partiernes aftale nederst i nyheden