Gå til hovedindhold

Innovationsprojektet Lys På Aarhus

Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.

  • Læs op

Indhold

    Herunder finder du beskrivelser af projektets formål samt tidligere og kommende projekter:

    Site in english

    Formålet med Lys På Aarhus

    Formålet er at understøtte det øvrige arbejde med belysning, med en bæredygtig udvikling af attraktive og trygge byrum, gader og pladser, der kan forme og understøtte byens liv nu og i fremtiden.

    Hesitation of Light

    Hesitation of Light var første projekt, som Lys På Aarhus deltog i, og er et samarbejde mellem kunstneren Signe Klejs, Den Selvejende Institution Godsbanen, KKArt, Lys på Aarhus, Aarhus Kulturhovedstad 2017, Light Partner Herning, Bravida, Banedanmark, Rebteknikeren, Osram og CAVI.

    Light Line

    Målet med Light Line var at gentænke Bispetorv og skabe et areal med mange funktioner og tryghed i højsædet.

    Lightspots

    Lightspots inviterer til ophold, rekreation og aktivitet på Store Torv.

    Lys på Hasle Vandtårn

    Projektet transformerer et travlt transitsted til en plads med en særlig kvalitet og identitet, der skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for beboere såvel som forbipasserende borgere.

    Dobbelt Fokus

    Projektet øger belysningen langs Brabrandstien. Værket er en lysinstallation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen ved De Tre Broer.

    Dråber Giver Regnbue

    Projektet på broen over Gudrunsvej blev søsat med øje for Helhedsplanen for Gellerup og indfrier et af de ønsker, som beboerne i området længe havde haft: En forskønnelse af broen over Gudrunsvej.

    Origin

    Origin er et vinderprojekt i skitsekonkurrencen for to kunstværker langs Brabrandsstien.

    Belysning af Aarhus Domkirke

    Belysningen hjælper Aarhus Domkirke og ikke mindst borgerne i Aarhus med at indfri ønsket om en passende og æstetisk lyssætning til byens gamle domkirke.

    Serpentinertunnelen

    Serpentinertunnelen går under Langelandsgade mellem Klostervang og Vestervang.

    Jorden bærer dit aftryk

    "Jorden bærer dit aftryk" er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.

    Af vand er du kommet

    Af vand er du kommet er en af Aarhus’ skjulte perler, gemt i virvaret af gader og strukturer omkring byens å-forløb.

    Udsigtspunktet

    Kunst- og designgruppen Circuit Circus har i samarbejde med Lys På Aarhus udviklet et poetisk og interaktivt lysværk til havnekranen "Dok8000" - et værk, hvor du som beskuer er med til at gøre metalstrukturen for enden af Balticagade til en interaktiv, lysende skulptur.

    Posthussmøgen

    Posthussmøgen har fået et løft, med en ny hegnstruktur som bidrager til de trygge rammer og samtidigt formidler historien om passagen, til de nysgerrige fodgængere. Tæt integreret i konstruktionen, er et innovativt belysningstiltag blevet realiseret.

    Sødalskolen tunnelbelysning

    Åbenhed overfor skøre idéer og intens samskabelse giver tryghedsskabende lysanlæg til skoletunnel, skabt af skolebørnene selv.

    Klostertorv Boogie Woogie

    Lyskunstværket på Klostertorv giver oplevelser i dags- og aftentimerne for at øge trygheden.

    Store Torv

    Lyset er integreret i byrumsinstallationen og øger trygheden, samtidig med at det opfordrer til liv på torvet.

    Telefontorvet

    Telefontorvet er et vigtigt bindeled mellem Strøget, Busgaden og gågaden i Frederiksgade. Pladsen inkluderer et arrangementsareal, som benyttes til udeservering og arrangementer, bl.a. under festugen. Med projekterne der etableres her, har det været vigtigt at pladsen fik en endnu højere anvendelighed for byens borgere, med fokus på at fremme aktivitet i hverdagen.

    B(L)OOM

    B(L)OOM er et interaktivt kunstværk af Signe Klejs, der skaber en lysoplevelse baseret på en voldsom eksplosion som fandt sted i området i slutningen af anden verdenskrig. Samtidig er værket en hyldest til områdets opblomstring i dag. Værket tjener både som en oplevelse og funktionel lyssætning, som understøtter livet i området.

    Som Lyset Rejser

    Som Lyset Rejser er et lyskunstværk af Søren Norge Lauridsen og Dagmar Milthers, som er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge i 2022 og er udviklet specifikt til den nye bypark på Pier 2.

    Er På Vej

    Tunnelen, som løber under Ringgaden mellem Læssøesgades Skole og Haderslevgade, er et eksempel på, hvor godt det kan gå, når et stort borgerønske bliver indfriet med hjælp fra en bred palette af gode kræfter.

    Sensible Horizon

    Sensible Horizon er et lyskunstværk, som understøtter et open air-galleri i et af byens skjulte passager, klemt mellem de eksisterende samt nye matrikler, der netop nu blomstrer på Sydhavnen.

    Kommer og Går som Lys

    ”Kommer og Går som Lys” er et lyskunstværk, som er blevet til i forbindelse med indsatsen ”Et sammenhængende Tilst/Langkær” vedtaget af Aarhus Byråd i 2020. Værket er skabt af billedkunstner, Maja Ingerslev og består af gennemgående lysende plader med prints fra forskellige analoge trykketeknikker.

    Sidst opdateret: 24. oktober 2023