Gå til hovedindhold

Light Line

Målet med Light Line var at gentænke Bispetorv og skabe et areal med mange funktioner og tryghed i højsædet.

  • Læs op

Indhold

    Light Line opstod ud af et samarbejde mellem Lys På Aarhus og Team for Medborgerskab, med målet om at gentænke Bispetorv og omdanne pladsen til et torv. Omdannelse havde trygheden i højsædet, samt et ønske om at pladsen også ville kunne bruges til arrangementer samt ophold. Rammerne for pladsen og lyssætningen blev sat i forbindelse med et grundigt afklaringsforløb i tæt dialog med interessenter for området.

    Light Line består således af en linie af lys-armaturer, som er indbygget i den indre kant af træ-opholdsstrukturen og følger pladsens kurve fra ende til anden. Dette suppleres af en belysning på de plantede træer på pladsen.

    Belysningen kan ydermere kontrolleres via software og der kan vælges forskellige scenarier, alt efter behov og arrangementstype på pladsen.

    Den specifikt udformede belysning i kombination med et styringsinterface, der åbner op for uanede muligheder for lyssætningen, giver tilsammen en indbydende og tryg, nærværende plads.

    Belysningen og styringen er udviklet af Kollision ApS og benytter deres MAP styringssoftware, som giver mulighed for udvikling af projektet fremover.

    Du kan besøge Kollisions hjemmeside her

    Indvielse & planlagt levetid

    Januar 2017 og 10 år frem.

    GPS-koordinater

    Bispetorv: https://goo.gl/maps/qYeU7A6kBCn

    Samarbejdspartnere

    Kollision ApS, Team for Medborgerskab (Aarhus Kommune), Aarhus Teater, Aarhus Domkirke, Martin Professional

    Billeder af Light Line

    Billederne er taget af: Kollision ApS

    Tryk på billederne for større udgave

    Sidst opdateret: 7. juni 2024