Spøgsmål og svar om påtænkt omklassificering

Når vi i Aarhus Kommune udpeger og offentliggør veje til påtænkt nedklassificering, sker det blandt andet med afsæt i, at istandsættelsen af de udpegede veje indgår på en hensigtsmæssig måde i de løbende vedligeholdelsesarbejder i vejdriftsafdelingen. Sagt på en anden måde: Vejen, du bor ved, vil inden for en kort årrække blive istandsat af Aarhus Kommune, hvorfor den vil leve op til kravet om at være i god og forsvarlig stand ved overdragelse til grundejer.

Fordi der i følge loven på området skal gå mellem fire og seks år fra orientering til påtænkt nedklassificering til afgørelse herom, og fordi vejen, du bor ved, lever op til kriterier for en nedklassificering til privat fællesvej, er det altså nu, din vej er udpeget til påtænkt nedklassificering.

Se de byrådsfastsatte kriterier for nedklassificering her

Du kan godt opleve, at der er tilsvarende veje, måske endda nabovejen, som ikke er offentliggjort til nedklassificering. Det kan skyldes, at trafikale undersøgelser har vist, at vejen har en anden funktion eller trafikmønster, end lige netop den vej du bor på. Det kan også skyldes, at vejen ikke er meldt klar til en påtænkt nedklassificering dels pga. vejens stand og dels pga. andre igangværende projekter som fredeliggørelse, igangværende og planlagte ledningsomlæggelser mv.

Vejdirektoratet har fastslået, at der ikke er grundlag for at mene, at nedklassificeringer giver grundejere forskellige steder i kommunen ulige vilkår, hvilket ellers ville være i strid med ligebehandlingsprincippet. I den forbindelse bemærker Vejdirektoratet, at processen med at nedklassificere veje i kommunen tager tid, hvorfor der vil være forskelle på ellers sammenlignelige veje, mens arbejder pågår. Dette er efter Vejdirektoratets vurdering sagligt og dermed lovligt opgavens størrelse taget i betragtning.

Vejdirektoratet har afgjort, at en tinglyst deklaration om, at vejen skal forblive offentlig, ikke er til hinder for, at kommuner kan nedklassificere en offentlig vej til en privat fællesvej. Dermed kan Aarhus Kommune træffe afgørelse om nedklassificering i overensstemmelse med Vejlovens § 15 uanset den tinglyste deklaration. I øvrigt vil det ofte alene være Aarhus Kommune, som er påtaleberettiget ved en sådan deklaration. 

Det er vigtigt at skelne mellem, om trafikken er vedkommende eller uvedkommende for vejen.

Vedkommende trafik er trafik til ejendomme og matrikler med vejret på vejstrækningen herunder trafik til og fra institutioner, skoler, sundhedsfaglige huse, kirke, detailbutikker, erhverv mv. Er vejen en væsentlig færdselsåre for én ejendom med vejret, vil trafikken til denne ene ejendom være vedkommende for vejen.

Uvedkommende trafik er gennemkørende trafik, der udelukkende bruger den aktuelle vej til gennemkørsel eller som genvej mellem to offentlige veje. Opleves der meget uvedkommende trafik på en vejstrækning, der påtænkes nedklassificeret, kan Aarhus Kommune iværksætte nærmere undersøgelser af trafikmønstre på vejen.

Påviser undersøgelserne, at 50 % eller mere af trafikken er gennemkørende, vil den aktuelle vej ikke kunne nedklassificeres. Ønsker de tilgrænsende grundejere at få udført en egentlig trafiktælling, vil omkostningerne hertil skulle betales af grundejerne, såfremt trafiktællingen påviser, at under 25 % af trafikken er gennemkørende motortrafik.

Det er ikke til hinder for en nedklassificering, at en vej anvendes som midlertidig omkørsel i forbindelse med vejarbejde på det omkringliggende færdselsnet.

Hvis en vej er underlagt meget sæson og/eller eventbetonet trafik, vil dette indgå i Aarhus Kommunes påtænkte afgørelse om nedklassificering til privat fællesvej. 

Det har ingen betydning for en påtænkt nedklassificering af en offentlig vej, at en eller flere af de tilstødende grunde er kommunalt ejet.

En kommunal grundejer vil på lige fod med en privat grundejer være pålagt grundejerforpligtelser efter privatvejsloven herunder vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse.

Den kommunale grundejers handlefrihed er dog begrænset af både lovgivning og kommunalfuldmagten, som sætter rammerne for, i hvilket omfang kommunen kan udføre opgaver og/eller yde økonomisk støtte.

Aarhus Kommune undersøger grundigt for alle offentliggjorte veje, om forudsætningerne for en nedklassificering er til stede. Undersøgelserne, og i høj grad hørringsvar i partshøringen fra grundejere, kan medvirke til, at en vej udtages i processen. Bliver vejen udtaget, bliver den ikke nedklassificeret, og den bevarer derfor sin status som offentlig vej. Berørte grundejere vil blive orienteret direkte om, at vejen er blevet udtaget.

Når en vej udtages, er det ikke ensbetydende med, at vejen aldrig kan komme i betragtning til en nedklassificering, men Aarhus Kommune har på tidspunktet for udtagelse vurderet, at vejen ikke lever op til betingelserne for en nedklassificering. Årsagerne kan være mange, men de har typisk at gøre med de trafikale forhold.   

De veje, som Aarhus Kommune gennemgår med henblik på en påtænkt nedklassificering, er veje, som altid har været eller er blevet opklassificeret til offentlige veje i tidens løb.

Når Aarhus Kommune træffer afgørelse om nedklassificering af en af disse veje, træffer Aarhus Kommune samtidig afgørelse om vejejer.

Fordi det er eksisterende offentlige veje, som nedklassificeres, fortsætter Aarhus Kommune vejerskabet, efter vejene er nedklassificeret til private fællesveje.

Der kan være offentlige veje, hvor Aarhus Kommune aldrig har fået færdiggjort den matrikulære berigtigelse af vejene. Det ændrer ikke på, at Aarhus Kommune ved nedklassificeringen af disse veje som udgangspunkt bliver vejejer jf. Vejlovens § 61 og Lov om private fællesveje § 124. Stk. 5.  

Vejret er defineret i Lov om private fællesveje § 10 som en ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen.  

Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej og/eller have direkte adgang til en offentlig vej. Det kan være uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en adgang herunder overkørsel til vejen.  

En vejret kan også være tildelt på offentligretligt grundlag f.eks. ved nedklassificering af en offentlig vej til privat fællesvej jf. vejlovens § 15 og 124 stk. 5. Aarhus Kommune har en forpligtelse til at tildele vejret i forbindelse med en omklassificering til privat fællesvej, og skal i den forbindelse foretage en partshøring af de berørte borgere, inden der træffes afgørelse om tildeling af vejret. 

Træffer Aarhus Kommune afgørelse om, at du har en vejret til den private fællesvej, er du det, som loven kalder vejberettiget.

Når du er vejberettiget, har du en vejret til en privat fællesvej.

Hvilke regler der gælder for den vejberettigede, afhænger af, om den private fællesvej ligger i by- eller landzone.

Byzone:  

Er den vejberettigede tillige tilgrænsende grundejer til den private fællesvej, har den pågældende en forpligtelse ift. vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse jf. privatvejslovens § 44. 

Som tilgrænsende grundejer med vejret til en privat fællesvej i byzone er du forpligtet til at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. 

Landzone:  

Med en vejret til en privat fællesvej i landzone betyder det, at du som udgangspunkt har tilladelse til at køre på den aktuelle vejstrækning i et motoriseret køretøj. Adgangen kan dog være aftale- eller privatretsligt begrænset.  

En vejret kan tillægges, hvor ejendommen anvender eller kan anvende den aktuelle vejstrækning for at komme til og fra ejendommen, ejendommen grænser til den aktuelle vejstrækning, eller der foreligger en aftalebestemt færdselsret.  

I landzone er det de vejberettigede til en privat fællesvej, som er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

At være tilgrænsende grundejer betyder, at din ejendom (matrikel) grænser op til vejen. Din ejendom kan godt grænse op til mere end en privat fællesvej. Hvis du samtidig har vejret til vejen, vil du have et ansvar for, at vejen er i god og forsvarlig stand. Du kan dermed godt have et ansvar for mere end én vejstrækning.

Nedenfor ser du et eksempel på, at en ejendom kan grænse op til flere private fællesveje. 

Det afhænger af, om vejen ligger i byzone eller landzone.  

I byzone vil en privat fællesvej som udgangspunkt være åben for al færdsel.

Eventuelle adgangsbegrænsninger skal godkendes af Aarhus Kommune med politiets samtykke og være begrundet af særlige omstændigheder.

I landzone er adgangen begrænset. Her er det kun de vejberettigede og vedkommende ærindekørsel, der må anvende vejen til motoriseret trafik. Øvrige trafikanter har kun adgang til fods og på cykel.

Eventuelle afspærringer af private fællesveje i landzone skal godkendes af politiet. 

Der er ingen direkte udgifter forbundet med en nedklassificering. Ej heller i forbindelse med eventuelle justeringer af de matrikulære eller tingbogsmæssige forhold for de tilgrænsende grundejere med vejret. Derimod må der forventes fremtidige udgifter til drift og vedligehold af vejen og dens udstyr.

Det har ingen betydning for din skattefastsættelse, om du er bor på en offentlig vej eller en privat fællesvej, og du skal derfor ikke betale mindre i skat, hvis vejen, du bor på, bliver nedklassificeret.

Aarhus Kommunes erfaring er, at efterspørgslen på en ejendom ikke afhænger af, om ejendommen ligger på en offentlig vej eller en privat fællesvej. Derimod kan trafikmængde og støjpåvirkning have betydning på efterspørgslen. Hverken trafikmængde eller støjpåvirkning ændres ved den påtænkte nedklassificering. 

Du har som ejer af en ejendom, der grænser til en vej, der er blevet nedklassificeret til privat fællesvej, ikke krav på erstatning. Heller ikke, selvom du fremover skal vedligeholde vejen og dens udstyr.

Du kan ikke pålægge Aarhus Byråd at overtage din ejendom med den begrundelse, at vejen ikke længere er en offentlig vej. 

Vejdirektoratet har i Vejledning i lov om offentlige veje slået fast, at kommunalbestyrelser har en pligt til at sikre et velfungerende kommunalt vejnet i overensstemmelse med vejlovens regler. Det betyder ikke, at en kommune skal opretholde bestemte veje som offentlige veje. 

Aarhus Kommune kan ikke give et klart og præcist svar på, hvad det koster at vedligeholde og drifte en vej. De faktiske udgifter afhænger af mange faktorer herunder vejens størrelse, vejens belægning, vejens udstyr mv. Udgifterne vil variere fra vej til vej og blandt andet afhænge af, hvilket niveau af løbende vedligehold de tilgrænsende grundejere beslutter sig for.

Klik her og læs mere om dit ansvar som tilgrænsende grundejer med vejret 

Det følger af lov om offentlig vejs § 15, at når Aarhus Kommune skal bestemme, om en vej skal nedmklassificeres, skal beslutningen herom træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering. Beslutningen må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.

Med bestemmelsen er det slået fast, at nedklassificering til private fællesveje skal ske efter en samlet konkret trafikal vurdering som led i den øvrige trafikale planlægning i kommunen. 

En beslutning efter § 15, der kun er økonomisk begrundet, er ulovlig.  

Vejdirektoratet har forholdt sig til det økonomiske aspekt vedrørende projektet for harmonisering af vejnettet i Aarhus Kommune. Det forhold, at kommunen ved en afgørelse om nedklassificering også har lagt vægt på, at kommunen kan frigøre midler til andre kommunale opgaver, er ikke ensbetydende med, at afgørelse kun træffes af økonomiske grunde. Når Aarhus Kommune træffer afgørelse om nedklassificering, sker det på baggrund af de trafikale kriterier, som er fastsat af byrådet.

Se de byrådsfastsatte kriterier for nedklassificering her

Aarhus Kommune har jf. vejloven en pligt til at udarbejde en foreløbig tilstandsrapport, som dokumenterer og oplyser om vejens tilstand. Den foreløbige tilstandsrapport skal indgå i den lovpligtige partshøring, hvor du og øvrigt berørte grundejere kan komme med indsigelser og bemærkninger til vejens tilstand.

Den foreløbige tilstandsrapport må ikke forveksles med den slags tilstandsrapport, der bliver udarbejdet i forbindelse med et huskøb. Aarhus Kommune har ikke en pligt til at udbedre alle de forhold, der kan være nævnt i rapporten, idet rapporten alene har et oplysende formål. Rapporten skal dokumentere, at vejen lever op til betingelserne for at være i god for forsvarlig stand, og dermed er rapporten din og øvrige grundejeres garanti for, at vejen ved overdragelse ikke er i dårlig stand med risiko for et efterfølgende krav fra Aarhus Kommune om istandsættelse.

Efter endt partshøring, vil bemærkningerne til den foreløbige tilstandsrapport blive gennemgået. Giver de anledning til yderligere undersøgelser eller udbedringer, vil Aarhus Kommune iværksætte disse forud for udarbejdelsen af den endelige tilstandsrapport.

Den endelige tilstandsrapport vedlægges Aarhus Kommunes afgørelse om nedklassificering af den aktuelle strækning. Den endelige tilstandsrapport er et udtryk for vejens tilstand på overdragelsestidspunktet. 

Der bliver udarbejdet en foreløbig tilstandsrapport, cirka to år efter en vej er offentliggjort til påtænkt til nedklassificering.

Klik her og få det fulde overblik over den påtænkte omklassificering

Det er et uafhængigt ingeniørfirma, der udarbejder de lovpligtige tilstandsrapporter for Aarhus Kommune.

Du kan som grundejer ikke tage del i udarbejdelsen af den foreløbige tilstandsrapport for vejen, du bor på, men du kan komme med bemærkninger og indsigelser til tilstandsrapporten, når denne sendes til dig og øvrige grundejere i partshøringen.

Før Aarhus Kommune kan træffe afgørelse om nedklassificering af en vej, skal det med en tilstandsrapport dokumenteres, at vejen og dens udstyr er i god og forsvarlig stand på overdragelsestidspunktet.

Ingen love definerer, hvornår en vej er i god og forsvarlig stand. Men Vejdirektoratet har fastslået, at vurderingen af om vejen er i god og forsvarlig stand, beror på kommunens vejtekniske skøn.

Vejens tilstand vurderes ved en visuel gennemgang ud fra nogle vejtekniske kriterier. Veje til påtænkt omklassificering vil ofte være af ældre dato, og derfor kan der forekomme lapper på og mindre revner i vejen. Det er ikke til hinder for, at vejen kan vurderes at som værende i god og forsvarlig stand.

Der kan være veje, som er i så dårlig stand, at de kræver nyt slidlag eller fortov, før de kan nedklassificeres. Der kan også være veje, hvor nedslidningsniveauet ikke nødvendiggør store renoveringer før en nedklassificering. Aarhus Kommune forestår de almindelige vedligeholdelsesarbejder som led i den almindelige drift forud for en eventuel overdragelse, men udfører ikke arbejder alene af æstetiske hensyn.

I almindelighed skal vejens elementer – slidlag, belægning, vejkasse, vejafvandingssystem, vejbelysning og afmærkning m.m. – have en forventet restlevetid på 25% af anlægselementets tekniske levetid, og vejafvandingssystemet skal kunne håndtere normale nedbørsmængder, i fald en vej vurderes at være i god og forsvarlig stand.

Aarhus Byrådet har af hensyn til aarhusianere, hvis veje bliver nedklassificeres, besluttet at hæve kravet til restlevetiden fra 25 % til 50 %.

Da langt hovedparten af de veje, som Aarhus Kommune gennemgår i forbindelse med nedklassificering af det kommunale vejnet, er anlagt for mange år siden, må det forventes, at vejene og deres udstyr er anlagt efter de regler og principper, som var gældende på tidspunktet for anlæggelsen, hvorfor Aarhus Kommune ikke foretager sig yderligere i det henseende.