Gå til hovedindhold

Tidslinje - nedklassificering

Der skal gå mindst fire og maksimalt seks år fra orientering om påtænkt nedklassificering til endelig afgørelse og vejoverdragelse. Få det fulde overblik her.

Indhold

    • Aarhus Kommune offentliggør en vej til påtænkt nedklassificering.

      Se alle veje offentliggjort til påtænkte nedklassificering her 

    • Cirka to år efter offentliggørelsen bliver der udarbejdet en foreløbig tilstandsrapport for vejen. Tilstandsrapporten skal dokumentere at vejens og dens udstyr vil være i god og forsvarlig stand på tidspunktet for overdragelse, i fald det afgøres, at vejen skal omklassificeres og deraf overdrages.

    • Samtidig med tilstandsrapporten udarbejdes der et foreløbigt vejretsbilag. Vejretsbilaget angiver, hvilke grundejere Aarhus Kommune med nuværende kendskab vil tildele vejret ved en nedklassificering til privat fællesvej. 

      Klik her og få en forklaring på såkaldt vejret

    • Den foreløbige tilstandsrapport og det foreløbige vejretsbilag bliver sendt i partshøring ved de berørte grundejere. Høringen varer mindst otte uger. Det er i partshøringen, at du som grundejer skal gøre indsigelse, hvis du ikke er enig i, at du skal tildeles vejret. Det er også i partshøringen, du kommer med dine eventuelle bemærkninger til tilstandsrapporten samt øvrige indsigelser og bemærkninger.

    • Alle indsigelser og bemærkninger indgår i det videre arbejde med den påtænkte nedklassificering og evt. trafikale undersøgelser bliver iværksat på baggrund heraf.   

      - Både indsigelser og yderligere undersøgelser kan begrunde, at vejen udtages fra påtænkt nedklassificering og opretholder status som offentlig vej. 

      - Hvis indsigelser og yderligere undersøgelser ikke giver anledning til andet, fortsættes processen med henblik på nedklassificering.

    • Aarhus Kommune udbedrer nødvendige forhold anført i den foreløbige tilstandsrapport.

    • Mellem fire og seks år efter offentliggørelse af vej til påtænkt nedklassificering, træffer Aarhus kommune afgørelse om nedklassificering. Fristerne er ufravigelige og lovbestemte.

    • Afgør Aarhus Kommune, at en vej skal nedklassificeres, bliver forpligtelser knyttet til vejen overdraget til grundejerne umiddelbart efter afgørelse herunder forpligtelsen samt udgifterne til vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse af den aktuelle strækning.

    Sidst opdateret: 6. december 2024