Vedligehold og renhold på private fællesveje
Er du grundejer ved en privat fællesvej, er du som udgangspunkt forpligtet til at sikre, at vejen er forsvarlig at færdes på.
Hvis din ejendom (matrikel) grænser op til en privat fællesvej, og du har vejret, har du et ansvar for, at vejen er sikker at færdes på.
Som grundejer med vejret har du ansvaret for den del af vejen, der ligger nærmest din matrikel.
Dine forpligtelser strækker sig som udgangspunkt langs din matrikel og ud til vejens midte. Der kan dog være undtagelser, der enten betyder, at du har forpligtelser til hele vejens bredde eller slet ikke noget af vejen. Undtagelsen kan være at du eller din nabo eller genbo ikke har vejret.
Dit ansvar omfatter, at vejen skal være sikker at færdes på. Som tilgrænsende grundejer til en privat fællesvej eller –sti, er du som udgangspunkt forpligtet til at vedligeholde, renholde, vinterbekæmpe og sikre forsvarligt afløb.
At være tilgrænsende grundejer betyder, at din ejendom (matrikel) grænser op til vejen. Din ejendom kan godt grænse op til mere end en privat fællesvej. Hvis du samtidig har vejret til vejen, vil du have et ansvar for, at vejen er i god og forsvarlig stand. Du kan dermed godt have et ansvar for mere end én vejstrækning.
Nedenfor ser du et eksempel på, at en ejendom kan grænse op til flere private fællesveje.
Vejret er den ret man har til at anvende en vej for at komme frem til sin ejendom. Hvis du ikke bruger vejen for at køre ind på din ejendom eller har hæk langs vejen, betyder det ikke, at der ikke er vejret.
Når du er vejejer, er du ikke forpligtet til at vedligeholde vejen. Hvis du som vejejer samtidig har en ejendom ved vejen, er du forpligtiget til vedligeholde vejen på lige fod med de øvrige tilgrænsende grundejere.
Vi anbefaler, at man som grundejer holder øje med vejens tilstand og er opmærksom på, hvordan den udvikler sig.
Teknisk er levetiden på et asfaltslidlag cirka 25-30 år, men i praksis afhænger levetiden af vejens belastning og påvirkning af for eksempel vejret. Uanset påvirkning og vejrforhold vil asfalt med tiden udtørre.
I kan som grundejere kontakte en fagperson, som for eksempel asfalteringsfirma, der kan hjælpe med at udbedre skader på vejen.
Hvis I har skilte, afmærkninger og andet vejudstyr på den private fællesvej er vedligeholdelse af disse også en del af grundejerforpligtelsen. Kommunen vedligeholder vejnavnsskilte, vigepligtstavler samt hajtænder og skaft (midterlinjen i forbindelse med hajtænderne), der er ved krydset mod en offentlig vej.
Når du bor på en privat fællesvej, har du pligt til at renholde og vedligeholde hele vejarealet, altså fortove, stier, rabat og kørebane.
Som grundejer skal du skal rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald.
I kan sikre forsvarligt afløb på jeres private fællesvej ved at renholde grøfter, rendestene, rendestensriste, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.
Rendestensrist samt tilhørende brønd og ledning frem til hovedledningen er en del af vejens udstyr, da det tilsammen udgør vejafvandingen og er omfattet af vedligeholdelsesforpligtelsen. Det samme gælder faskiner og lignende.
Vi anbefaler, at rendestensbrønde renses og gennemspules mindst en gang om året. Enkelte steder kan der være et øget behov. Mange problemer med vand kan undgås, hvis I sikrer at rendesten og tilhørende rist holdes fri for nedfaldne blade og lignende.
Ved kraftige regnskyl må man forvente, at der kan stå vand på færdselsarealet. Det afgørende er, om vandet ledes væk indenfor rimelig tidshorisont.
Generelt skal skader udbedres med en egnet metode og materiale. Hvis en udbedring ikke laves ordentligt, risikerer man at forværre problemet.
Grundejerne bestiller og betaler selv for udbedring af skader på en private fællesvej.
Mindre skader på en privat fællesvej kan være små huller eller krakeleringer.
Hvis der er opstået større skader på vejen, er det vigtigt at sikre synligheden eller afdække skaden alt efter omfanget. Det er for at forhindre, at nogen kommer til skade. Herefter skal skaden undersøges og udbedres hurtigst muligt.
Kommunen kan påbyde grundejerne at vedligeholde den private fællesvej og fastsætte en frist for, hvornår arbejdet skal være udført. Hvis reparationen ikke udføres inden fristen eller tilfredsstillende, vil kommunen udbedre skaden for grundejernes regning.
Erstatningsansvar for skader på vejen eller skader forårsaget af manglende overholdelse af grundejerforpligtelsen er ikke omfattet af privatvejsloven og må afklares privatretligt.
Det er vigtigt at være opmærksom, hvis der er nogen, som laver skader på vejen. Det kan være lastbiler, som kører op over fortovet, eller hvis nogen får bygget om, eller der stilles en container vejen, som laver mærker.
Hvis der sker skade på vejen, er det som udgangspunkt et privatretsligt anliggende mellem den, der har lavet skaden, og den, der har ansvaret for vedligehold. Det er derfor vigtigt at have den nødvendige dokumentation, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hvis for eksempel. en skraldebil laver skade på vejen, eller kører et skilt ned, skal I rette henvendelse direkte til Kredsløb.
Du må gerne selv stå for det løbende vedligehold af vej og udstyr. Det er dog et krav, at det udføres forsvarligt, og derfor anbefaler vi, at du taler med en fagperson. Det kan for eksempel være et asfalteringsfirma.
Det vigtige er, at udbedringen sker med en egnet metode og med egnet materiale – ellers risikerer du at problemet bliver værre.
Aarhus Kommune kan ikke henvise til specifikke fagpersoner eller entreprenører.