Gå til hovedindhold

Økonomi

Det er op til grundejerne selv at fordele udgifterne. I forbindelse med påbud kan kommunen lave en fordeling af udgifterne.

Indhold

    Det er op til grundejerne på private fællesveje selv at fordele udgifterne for vedligehold og renhold på vejen. Vi opfordrer til, at I forsøger at finde en fordeling, der virker rimelig for alle involverede.

    Er der en virksomhed for enden af vejen, skal den ikke betale alle udgifter.

    Hvis alle ejendommene ved en vej benyttes på samme måde, kan det med fordel overvejes at dele udgifterne ligeligt.

    Hvis vejen vedligeholdes af grundejerne, kan kommunen ikke tvinge en grundejer til at bidrage økonomisk.

    Hvis en grundejer ikke vil deltage i vedligeholdet, kan de øvrige grundejere vælge at vedligeholde stykket, lade stykket være eller lade hele vejen forfalde og afvente påbud. Kommunen kan med påbud gribe ind og kræve en vej vedligeholdt af samtlige vedligeholdelsespligtige grundejere.

    Løbende vedligehold kan ofte være en økonomisk fordel, selvom enkelte ikke vil bidrage.

    Hvordan fordeler kommunen udgifterne?

    Hvis kommunen træffer afgørelse om vedligeholdelse af vejen som et samlet arbejde, fordeles udgifterne efter hvordan ejendommene benyttes eller må forventes at blive benyttet. 

    Læs mere i privatvejsloven 

    Hvis alle ejendomme benyttes ens, vil udgifterne blive fordelt ligeligt. 

    Når kommunen udfører arbejdet for grundejernes regning, vil der, ud over udgifterne til selve arbejdet, også skulle påregnes kommunens dokumenterede administrative udgifter. 

    Sidst opdateret: 24. september 2024