Skal du bygge nyt, til eller om?

Byggeri er omfattet af mange bestemmelser inden for bl.a. bygge-, plan- og miljølovgivningen. Derfor anbefaler vi, at du hyrer en professionel rådgiver, fx en arkitekt eller ingeniør, inden du går i gang med større byggeprojekter.

Inden du går i gang med din ansøgning, skal du have styr på, om der er bestemmelser i byplanvedtægter, lokalplaner, tinglysninger eller deklarationer, der kan have indflydelse på dit byggeri. Der kan fx være bestemmelser om, hvor højt du må bygge eller hvor mange kvm du må bygge.

Vi henviser også til kapitel 23, der handler om beregningsregler.

Det er en fordel for alle, hvis du undersøger, hvad der gælder for dit område, inden du søger. Er der en lokalplan eller byplanvedtægter for dit område, er det den, der gælder for dit område. Er der ikke lokalplaner eller byplanvedtægter for dit område, så gælder kommuneplanen.

Du finder lokalplaner, byplanvedtægter, kommuneplan og BBR-oplysninger på ois.dk link.

Deklarationer på din ejendom finder du på tinglysning.dk. Log ind med nemId.

Hvis du ikke kan gennemføre dit projekt inden for de gældende rammer, kan du søge dispensation via Byg og Miljø.

Det er de beregningsregler (bygningsreglement), der var gældende på tidspunktet for lokalplanens, byplanvedtægtens eller servituttens vedtagelse, du skal bruge til beregning af bebyggelsesprocent, udnyttelsesgrad eller bebyggelsesgrad.

Fastsætter ovenstående ikke bestemmelser omkring bebyggelsesprocenten mv., eller er ejendommen kun omfattet af en kommuneplan, vil det være det gældende bygningsreglement, der er gældende.

Hvis du udvider etagearealet i din ejendom, kræver det altid en byggetilladelse. Du udvider også etagearealet, hvis du fx tilføjer en tagkvist, en udestue eller en integreret carport.

Bygger du om uden at ændre væsentligt på anvendelsen af ejendommen og uden at udvide etagearealet, skal du ikke søge byggetilladelse.

Eksempler på ombygninger, der ikke kræver tilladelse er fx sammenlægning af værelser, etablering af nyt badeværelse, flytning af indvendige vægge.

Som ejer har du dog ansvaret for, at alle ombygninger følger de gældende regler. Skal du have udført kloak- og vvs-arbejde, skal en autoriseret mester stå for det.

Ændringerne skal du sørge for at få registreret i BBR 

Oplysninger og tegninger over din ejendoms eksisterende forhold findes på www.minejendom.net

Hvis du vil ændre væsentligt på det, du bruger din ejendom til, skal du først have en byggetilladelse.
Det kræver fx en byggetilladelse, hvis du vil:

  • Indrette en garage til beboelse
  • Ændre en udestue til beboelse
  • Anvende en del af huset til erhverv.

Læs mere om anvendelsesændringer

Der er forskellige regler for byggeri, alt efter om din ejendom ligger i byzone, landzone eller et sommerhusområde.

I byzoner kan du som udgangspunkt opføre enfamiliehuse uden større problemer. Tjek dog altid lokal- og kommuneplaner først.

Landzoner eller ”det åbne land” er særlige landbrugs- og naturområder. Her kan du være nød til at søge landzonetilladelse.

Undersøg, hvilken zone din ejendom ligger i

Læs mere om landzonetilladelse

Der er mange ting at tage højde for i en byggesag. For at vi kan få et indtryk af dit byggeprojekt, skal vi bruge forskellige tegninger, som du skal sende i pdf-format. Du kan se eksempler på tegningstyperne herunder:

Herudover skal vi bruge følgende:

Når du bygger et nyt enfamiliehus, skal du oplyse, hvor du vil parkere, samt hvor din overkørsel er placeret, og hvor lang den er. Normalt må du kun have en overkørsel på seks meter.

Få mere information om overkørsler

Oplysningerne skal fremgå af situationsplanen.

Hvis du ændrer dit terræn, skal det fremgå af din situationsplan. Her indtegner du det eksisterende
og det fremtidige terræn med kote-kurver. Vi anbefaler, at du får en rådgiver til at hjælpe.

Hvis du regulerer mere end 50 cm, markerer du områderne med skravering og angiver, hvor stor
reguleringen er.

Er grunden meget kuperet, kan du med fordel indlægge et niveauplan. Det betyder, at du finder middelværdien af de koter, der udgør bygningens hjørner. Niveauplanet bruges til at måle højder ud fra.

Der henvises til BR18, kap. 23, §456

Hvis du bygger en ny bolig, skal du sammen med ansøgningen sende et tilbud på en byggeskadeforsikring jf. § 25C i Byggeloven. Dette gælder også, hvis du opretter boligen i en eksisterende bygning.

Læs mere om byggeskadeforsikring
Inden bygningen kan færdigmeldes skal der fremsendes dokumentation for at forsikringen er tegnet og betalt, samt selve policen.

Du skal bruge selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø til alle bygningsrelaterede ansøgninger, dispensationer, klarmeldinger osv.

Byg og Miljø guider dig gennem hele forløbet og giver dig besked om, hvilke oplysninger vi skal bruge for at behandle dit byggeprojekt.

Få overblik over Byg og Miljø, og send din ansøgning via siden Søg byggetilladelse via Byg og Miljø 

Når vi giver en byggetilladelse, opkræver vi et gebyr. Timeprisen for byggesagsbehandling for enfamiliehuse o.lign. er i 2018 kr. 693.

Du kan læse mere om gebyrernes på siden byggesagsgebyr