Gå til hovedindhold
Køn og seksualitet

Børn og unges seksuelle sundhed

Fem oplæg til jer, der er fagpersoner og søger viden til jeres praksis om børn og unges seksuelle sundhed.

4. feb. 2022
Dekoration stregtegning tykkere hvid streg net
  • Læs op

Indhold

    Arbejder du med børn og unge? Har du som pædagog, sundhedsplejerske, lærer, socialrådgiver eller sundhedspersonale brug for mere viden og indsigt i børn og unges seksuelle sundhed? Her finder du fem oplæg om udvalgte temaer, som du kan bruge til inspiration og refleksion i din praksis.

    I de fem oplæg kan du fordybe dig i fem temaer om børns og unges seksuelle sundhed:

    • Unges udveksling af intimitet og seksuelle ydelser
    • Bag begreberne: En introduktion til LGBT+-begreberne og minoritetsgruppen bag
    • Æresrelaterede konflikter: Negativ social kontrol
    • Seksualitet: Seksuelle krænkelser og beredskabet Respekt for grænser
    • Seksuel sundhed og digital dannelse

    Baggrund

    Fagpersoner i Aarhus har efterspurgt mere viden om børn og unges seksuelle sundhed. Oplæggene er derfor udviklet i et samarbejde på tværs af sektorer i et samarbejde mellem Aarhus Kommunes afdelinger for Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Aarhus Universitetshospital og Almen Praksis. Temaerne er fundet i samarbejde med fagpersoner fra sektorerne.

    Sådan kan du bruge de fem oplæg i din faggruppe:

    • Hvert oplæg består af flere dele. Her fortæller en oplægsholder om et tema og dets udfordringer og muligheder og præsenterer data samt relevante indsatser.  Med oplægget følger en Power Point-præsentation, som du kan downloade her på siden.
    • Efter hver del af oplægget får du/I plads til refleksionsspørgsmål: Sæt blot oplægget på pause og sæt tid af til at behandle spørgsmålene.
    • Refleksionsspørgsmålene giver dig og dine kolleger mulighed for at se på egne erfaringer og jeres nutidige og fremtidige praksis.
    • Brug PowerPoint-præsentationerne efter behov.
    • Heri finder I også kontaktoplysninger på oplægsholdere og links til mere viden om temaerne.

    Oplægget handler om:

    Unge gør sig i højere grad end tidligere erfaringer med at udveksle intimitet og seksuelle ydelser. Det sker blandt andet gennem sociale medier, som et alternativ til at date og i vennegrupper. De unge får erfaringer med, at de kan bruge deres krop til at opnå noget af værdi for dem. I oplægget vil du blive introduceret til begreberne gråzoneprostitution, sugardating og byttedating, og den nyeste forskning på området om unge, som bytter og sælger seksuelle ydelser.  

    Du vil også blive introduceret til dialogredskaber, der kan hjælpe med at starte samtalen med unge om seksuelle gråzoner og grænser.  

    Oplægget handler om:

    Der er i løbet af de sidste år kommet et stigende fokus på LGBT+ området, på den særligt psykiske mistrivsel, der desværre er udbredt hos gruppen, men også på fagpersoners oplevelse af ikke at føle sig klædt godt nok på til mødet med deres LGBT+ borgere.

    I dette oplæg vil jeg at give en introduktion til LGBT+ området. Det vil give dig en grundlæggende viden om LGBT+ befolkningen i Danmark og give et indblik i, hvordan seksuelle og kønsminoriteter møder verden, og hvordan dette møde kan påvirke gruppens trivsel. Oplægget vil derudover forklare de mest udbredte LGBT+ begreber og gå lidt dybere ned i, hvad køn og seksualitet er for nogle størrelser. 

    Oplægget handler om:

    I Danmark er der desværre en del borgere, som oplever æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

    Det er unge, som bliver begrænset i deres ret til medbestemmelse over eget liv, hvem de vil omgås, hvilket tøj de skal gå med, hvad de skal tro på. 

    Det er voksne, som presses til at indgå i ægteskaber, de ikke har lyst til, som ikke kan komme ud af et ægteskab de ikke har lyst til at være i eller som skal opfylde urimelige krav - såsom at give afkald på deres børn for at få skilsmisse. 

    Det er mennesker, som risikerer at blive sendt på genopdragelsesrejser.  

    Det er dem, som af hensyn til familiens ære ikke får lov at udleve deres seksualitet og kønsidentitet. 

    I løbet af dette oplæg bliver I indført i, hvad der rører sig i de æresrelaterede problemstillinger og hvordan man som borger og fagperson kan få hjælp og vejledning.  

    Oplægget handler om:

    Se og hør dette oplæg om børn og unges seksualitet, hvis du har brug for at vide mere om seksualitetens udvikling, og hvordan man kan forstå børns seksuelle adfærd. 

    Jeg vil fortælle om børns seksuelle udvikling og om, hvordan man kan håndtere børn og unges seksuelle adfærd, hvis den bliver grænseoverskridende.  

    Endelig vil jeg præsentere Aarhus Kommunes beredskab i forbindelse med seksuelle overgreb/ krænkelser, samt Børn- og Unges beredskab Respekt for grænser.   

    Bemærk: De nævnte beredskabsplaner revideres jævnligt.

    Oplægget handler om:

    Digitale teknologier og medier udgør en stor del af børn og unges liv og hverdag og kan skabe fantastiske muligheder og komplekse udfordringer for både den enkelte og fællesskabet. Børn og unge søger og spejler sig i det, de møder digitalt, og det kan presse deres seksuelle sundhed.

    I dette oplæg får du indblik i, hvilken rolle digitale medier spiller, når det kommer til børn og unges relations- og identitetsdannelse, og hvordan dette påvirker den seksuelle sundhed. Dette skal ses i relation til tre temaer: ”Deling og kæresteri”, "Krop, køn og perfekthedskultur” og ”Ekstreme fællesskaber”. 

    Sidst opdateret: 16. maj 2024