Gå til hovedindhold
Bredere børnefællesskaber

Vi udvikler dagtilbud for alle børn - og er kommet godt fra start

Flere børn i vuggestuer og børnehaver skal opleve, at de er del af børnefællesskaberne på deres stue. De første dagtilbud i Aarhus er godt i gang med at udvikle ’Dagtilbud for alle’ og de første erfaringer lyder lovende.

1. aug. 2024

Indhold

    Alle dagtilbud i Børn og Unge arbejder med praksisnær kompetenceudvikling under navnet Dagtilbud for alle. I kompetenceudviklingen øver ledere og medarbejdere sig at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer og anvende specialpædagogiske principper i hverdagen til gavn for alle børn i fællesskabet.

    Her kan du læse om vores kompetenceforløb for ledere og medarbejdere i alle kommunens dagtilbud samt de første erfaringer.

    De lokale lederteams i dagtilbuddene planlægger og gennemfører kompetenceudvikling i egne afdelinger, på baggrund af lokale data og gennem workshops og sparring.

    Se slides med kort præsentation af dagtilbud for alle – praksisnær kompetenceudvikling

    Forløbene er bygget op, så personalet arbejder aktivt med kulturforandringen i form af ny fælles viden, et fælles fokus, fælles planlægning og øvebaner i praksis. Alle medarbejdere arbejder med øvebaner i deres børnegrupper for udvikle og justere pædagogikken samt anvende specialpædagogiske principper, som tilgodeser hele børnegruppens behov.

    Hør om de første erfaringer med dagtilbud for alle hos Spiloppen, Kolt-Hasselager Dagtilbud:

    De tre første dagtilbud fra Kolt-Hasselager, Frederiksbjerg og Skæring-Sølyst har i foråret 2024 arbejdet med dagtilbud for alle igennem egne kompetenceudviklingsforløb.

    De første evalueringer, lederne har lavet i forbindelse med workshops og opstart af forløb i egne afdelinger er overvejende positive.

    Medarbejdere fra PPR og PUF (pædagogisk, undervisning og fritid) samarbejder tæt med dagtilbudsledelserne om oplæg, workshops og sparring gennem hele forløbet.

    Alle dagtilbud gennemfører kompetenceudviklingsforløb i 2024-2025 og 2026.

    Kontakt PUF og PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune, for mere information.

    Dagtilbud for alle er del af arbejdet med bredere børnefællesskaber – find kort intro her

    Sidst opdateret: 6. november 2024