BRT på Ringvejen
I 2028 skal Aarhus Byråd beslutte, om Ringvejen skal udvides med et ekstra spor i hver retning, så der bliver plads til BRT-busser.
Status pr. januar 2025: Der kommer ikke BRT på Ringvejen
Aarhus Byråd har med forliget om kommunens budget for 2025-2028 besluttet, at der ikke skal etableres BRT på Ringvejen. I stedet skal der etableres busbaner på dele af Ringvejen.
Der bliver ikke arbejdet for busbaner på strækningerne Oddervej til Viby Torv og fra krydset Herredsvej/Ringvejen til Vestre Strand Allé letbanestation eller Torsøvej letbanestation. Der bliver for nuværende ikke udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering for busbanerne – først når strækningerne for busbanerne er udvalgt, bliver der tager stilling til, om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering.
Teknik og Miljø forventer at have et forslag til busbaner på Ringvejen klar i løbet af 2025. Det er byrådet, der træffer endelig beslutning om busbanerne.
BRT står for Bus Rapid Transit; et koncept, hvor busser kører ofte og primært i egen bane fri for anden trafik. BRT-projektet på Ringvejen skal binde byen bedre sammen fra Oddervej i syd til Risskov i nord og gøre det nemmere, hurtigere og mere attraktivt at bruge den kollektive trafik.
De kommende år vil Teknik og Miljø foretage undersøgelser og analyser, der kvalificerer den mulige udvidelse af Ringvejen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge en god og grundig borgerinddragelse, som byrådet kan forholde sig til, når de efter planen skal tage endelig stilling til projektet – den endelige stillingtagen er med den grønne mobilitetsplan, som et bredt flertal af byrådet indgik aftale om i august 2024, udskudt fra 2026 til 2028.
På siderne herunder kan du blive klogere på BRT-projektet, se kort over den formodede strækning og holde dig opdateret om den mulige udvidelse af Ringvejen.
Nyt fra projektet
Vi opdaterer løbende med nyt fra projektet.
Tidslinje
Få overblik over projektet fra idé til de første BRT-busser på Ringvejen.
Spørgsmål og svar
Få svar på spørgsmål om projektet hurtigbusser på Ringvejen.
Kort
Se, hvor BRT-busserne forventligt skal køre, hvis Aarhus Byråd vedtager projektet endeligt.