Input fra borgerinddragelsen ved Vosnæs
Her på siden kan du følge med i de input og indsigter, der løbende kommer fra borgerinddragelsen.
Formål
Tredje møde for arbejdsgruppen handlede om at få deltagerne i arbejdsgruppen til at kvalificere de ideer, de var kommet med på forrige møde. Til mødet havde vi inviteret skovfogeden fra Vosnæs Gods til at holde et oplæg om, hvilke ideer og muligheder godset ser som realistiske. Efterfølgende kunne deltagerne arbejde på at formulere konkrete projektforslag.
Formulerede projektforslag:
- 2-minus-1-vej på Vosnæsvej ved skoven samt på strandvejen
- Kloakering ved Havhusene for bl.a. at sikre vandkvaliteten i bugten
- Badebro syd for eksisterende p-plads på strandvejen
- Digital formidling af natur- og kulturhistorie samt undervisningsforløb om vedvarende energi på eksisterende gåtursruter på Vosnæs gods.
- Beplantningshegn ved kranpladser under vindmøllerne
- Bro over åen
- Vådlægning af landbrugsjord
Derudover er følgende ideer også blevet fremhævet, men ikke formuleret nærmere.
- Sti ved strandvejen
- Parkeringsholdepladser langs Vosnæsvej
- Forbedring af parkeringsplads ved stranden, Strandvejen/Vosnæsvej
- Forbedring af stier på Vosnæs Gods.
Den videre proces
3. arbejdsgruppemøde er det sidste møde. Derfor sluttede mødet med en drøftelse om den videre proces.
- Der sendes en evaluering ud til deltagerne, da vi ikke nåede det til mødet.
- Der var stor interesse hos deltagerne for at blive involveret i den kommende proces, hvor opsamlingen fra arbejdsgruppemøderne skal indgå som et bilag i det prioriteringsnotat, der sendes ind til rådmanden. Deltagerne får mulighed for at kommentere på opsamlingen, før det sendes afsted, da det er deres egne ord og ideer, der formidles videre.
- Der blev ligeledes diskuteret muligheden for at blive orienteret og involveret i en vis grad i selve udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten. Forvaltningen undersøger nærmere, hvordan det vil kunne fungere i praksis og samtidig sikre en tilgængelighed for alle og ikke kun deltagerne i arbejdsgruppen.
Klik på billedet for at se hele opsamlingen fra mødet.
Baggrund
Der er politisk mandat til at arbejde videre med projektet og dermed skal arbejdsgruppen bestående af borgere, Aarhus Kommune og projektudvikler i fællesskab udforme anbefalinger og løsninger, som gør projektet mere konkret og giver noget tilbage til lokalområdet.
Formål
Andet møde for arbejdsgruppen handlede om at få deltagerne i arbejdsgruppen til at komme med input og ideer til at kvalificere projektet, og hvad projektet kan give tilbage til lokalområdet. Deltagerne blev delt op i grupper og fik udleveret geografiske kort over lokalområdet med udpegning af projektet. Her kunne de skrive de ideer og forslag til forbedringer i lokalområder, som enten kan tænkes ind i selve projektet eller kan støttes via midler fra den grønne pulje.
Selvom deltagerne kom med gode input og ideer, er det ikke for alles vedkommende et udtryk for, at de støtter projektet.
De generelle ideer og anbefalinger var:
- P-plads ved fiskesti
- Den uendelige bro II + evt. badehus
- Cykelsti/handicapvenlig sti som forbinder Studstrup med Vosnæs
- Medborgerhus Studstrup
- Forbedre p-plads ved stranden
- Bro over åen
- Sti ved Vosnæs
- Sti ved Strandvejen
- Tilbage til Herregårds landskab
- Cykelsti til Margueritten
- Strand + badebro
- Levende hegn
- Kloakering og/eller oprensning
- Overnatning shelter
- Medborgerskabshus Studstrup
- Ungehus Studstrup
- Folkeskov + jordvold
Klik på billedet for at se hele opsamlingen fra mødet.
Baggrund
Der er politisk mandat til at arbejde videre med projektet og dermed skal arbejdsgruppen bestående af borgere, Aarhus Kommune og projektudvikler i fællesskab udforme anbefalinger og løsninger, som gør projektet mere konkret.
Formål
Første indledende møde og opstart af arbejdsgruppe med introduktion til hinanden, projektet og formålet med arbejdsgruppen. Formålet med arbejdsgruppen er ikke at rykke på holdningerne til for og imod, men dele viden, tanker, bekymringer, input og ideer til at kvalificere projektet, og hvad projektet kan give tilbage til lokalområdet.
Opsamlingspunkter
- Generelt fokus på a) kompensationer og give noget tilbage til lokalområdet, b) viden og fakta, c) at give plads til bekymringer, d) at vi stadig kan komme på ideer uanset om man er for, imod eller i tvivl.
- Der bliver fulgt op på spørgsmål om støj og effekt/produktion af vindmøllerne.
- Aarhus Kommunes oplæg om projektet skubbes til næste møde pga. manglende tid.
- NRGi’s visualiseringer fra februar 2024 lægges offentligt frem på Aarhus Kommunes projektside.
- Der var forskellige oplevelser af at bevæge sig rundt i området, og hvad området har behov for og ideer hertil. Der blev bl.a. påpeget:
-
- Mulighed for udtagning af arealer til lavbundsjorde for at mindske. kvælstofudledning til bugt. Skal jorden dyrkes rundtom? Hvis ikke bliver vi da fri for kvælstof og en renere bugt.
- En folkeskov i forlængelse af Havskov til at reducere CO2.
- En bedre strand, hvis det bliver renset op.
Kritik af projektet
I den tidlige inddragelse og dialog, der blev foretaget fra september-december 2023, har der været en overvægt af borgere, som er kritiske og bekymrede overfor flere forskellige aspekter af projektet. Kritikken er meget lig det billede, der også tegnes i de 295 høringssvar.
Kritikken kredser primært om følgende:
- Processen omkring kommuneplansudpegningen tilbage i 2016
- Placeringen af vindmøller ift. landskab, effekt og kystnærhed
- Støj og visuelle forhold
- Økonomi og påvirkning på boligværdi
Opbakning til vedvarende energi
Der er udbredt opbakning til Aarhus Kommunes strategi om etablering af vedvarende energianlæg. Også hos de borgere, der er kritiske overfor den konkrete placering af vindmøller ved Vosnæs.
Der har henholdsvis i høringssvarene og i borgerdialogen også været udtrykt opbakning til projektet, og at placeringen er fornuftig i forhold til vindmøller.
Enkelte borgere har foreslået at få en økonomisk gevinst til gengæld, for eksempel i form af VE-andele.
Tilpasninger og gevinst for lokalområdet
Det har været sparsomt med konkrete ideer til tilpasninger og den gevinst lokalområdet kan få i modvægt.
Forbedring af stinettet og mulighed for at købe andele i vindmølleprojektet, som skal undersøges nærmere i den videre proces, er dog begge resultat af den tidlige dialog med områdets beboere og brugere.
Derudover vil der være fokus på ideer til lokale projekter, der støttes via midler fra grøn pulje.
Her kan du læse den fulde opsamling på den tidlige borgerinddragelse og -dialog.
Her kan du læse mere om Aarhus Kommunes prioriteringer og retning for planlægningen.