Vindmøller ved Vosnæs

I princippet alle, der har lysten og motivationen. Til dialogmødet var der flere foreninger, borgergrupper og enkeltpersoner, som skrev sig op på listen til at engagere sig aktivt i processen. De vil blive kontaktet pr. mail snarest. Fik du ikke skrevet dig på listen? Så send en mail til borgerinddrager, Kristoffer, på mail krimoe@aarhus.dk

Når vi kommer længere hen i forløbet, vil vi nedsætte en repræsentativ arbejdsgruppe, der på vegne af lokalområdet kommunikerer og samarbejder med Aarhus Kommune og projektudviklerne. Før vi nedsætter gruppen, vil vi gerne ud at mødes med borgergrupper og foreninger. Både for at vi selv bliver endnu klogere på jeres behov og bekymringer, men også for at flere borgere i lokalområdet – end dem der deltog på dialogmødet – får muligheden for at engagere sig i processen og give deres ønsker, behov og meninger til kende.

Det er endnu uvist, hvornår vi helt præcist etablerer arbejdsgruppen. Det afhænger af de indledende dialoger med enkeltpersoner og borgergrupper, og hvor lang tid det kommer til at tage.

Aarhus Byråd bliver inviteret til alle borgermøder og kan vælge at deltage, hvis de ønsker det. I forbindelse med den politiske behandling får politikerne en opsamling på borgerinddragelsen, så de ved, hvilke input og høringssvar borgerne har haft.

Vi arbejder på at blive tydeligere på, hvor og hvornår politikerne skal og kan deltage i borgerrettede aktiviteter.

I Kommuneplanen er der udpeget arealer i hele Aarhus Kommune, som kan indeholde vedvarende energianlæg. Da vi udpegede arealer til vindmøller, havde vi fokus på, at der skulle være stor afstand til boliger. Derfor er de tre områder, der er udpeget som potentielt egnede til vindmøller, placeret i mindre tætbefolkede områder.

Arealet, som er en del af ansøgningen om vindmøller ved Vosnæs, er ét af de tre områder, der er udpeget til at være egnet til vindmøller.

Byrådet lægger vægt på, at bygherre opstiller minimum to eller flere vindmøller inden for samme område for at optimere arealudnyttelsen i videst muligt omfang. Samtidig skal vi tage hensyn til og afveje forskellige interesser. Det gælder både interessen for at producere så meget grøn energi som muligt, og en interesse i at tage hensyn til omgivelserne.

Læs mere om udpegningen af arealer til vedvarende energi i temaplanen her. 

Der er ikke et statsligt forbud mod vedvarende energianlæg i kystnærhedszonen, men planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som der vil blive redegjort for i den kommende proces.

Bygherre udarbejder miljøkonsekvensvurderingen med hjælp fra professionelle rådgivere, som kommunens fagspecialister kvalitetssikrer.

De foreløbige miljøemner, der skal vurderes er:

• Visuelle forhold
• Støj
• Landskabet og kystnærhed
• Rekreative formål
• Natur og dyreliv
• Materielle goder
• Klima
• Grundvand
• Nettilslutning
• Kumulative effekter

Du kan se miljøkonsekvensvurderingen, når lokalplansforslaget bliver fremlagt for Byrådet. Det forventer vi sker omkring efterår/vinter 2024.

De høringssvar, der kom til temaplanen for vedvarende energi i 2019, er behandlet af Byrådet. Derfor er de høringssvar ikke en del af høringen for den konkrete sag ved Vosnæs. Det er derfor nødvendigt, at du indsender et nyt høringssvar, hvis du ønsker dit høringssvar behandlet politisk igen.  

Når politikerne skal tage stilling til den aktuelle lokalplansag, vil vi i byrådsindstillingen henvise til den høring, der var af temaplanen for vedvarende energi i 2019, så nye byrådsmedlemmer også er orienterede om historikken.  

Nej, det er ikke besluttet. Vi er i starten af lokalplansprocessen. Det vil sige, at grundlaget for lokalplanen skal afklares. Her foregår flere undersøgelser af projektets påvirkninger på landskab, miljø, herunder støj og naboer. Vi sagsbehandler projektet med flere forskellige faglige briller, før et eventuelt lokalplanudkast udarbejdes. 

Vi vil også inddrage naboer og interessenter, hvor borgerne vil have flere muligheder for at give deres mening til kende.  

Der vil blive lavet vurdering af, hvordan vindmøllerne påvirker omgivelserne. Her ser vi både på støj, lysgener, skyggekast og andre negative påvirkninger, anlægget må have. Projektet skal overholde gældende krav, grænseværdier m.m. 

Vurderingen vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som offentliggøres sammen med et evt. lokalplansforslag.  

Støj fra vindmøller må ikke overstige 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land (ifølge bekendtgørelse nr. 135 af 13. februar 2019 om støj fra vindmøller).

I områder, som er udlagt til eller anvendes til støjfølsom arealanvendelse (for eksempel tæt samlet bebyggelse), må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. Den samlede lavfrekvente støj må indendørs i beboelse i det åbne land og i områder udlagt til støjfølsomt område ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s.

Se mere om blandt andet støj fra møllerne på ansøgers projekt-hjemmeside

Ved ’Viden om Vind’s hjemmeside ligger der også en del information om støj fra vindmøller

Støj fra vindmøller er velreguleret i lovgivningen, men opfattelsen af støj og hvor generende det kan være for den enkelte er meget individuelt.

På ’Viden om Vind’s hjemmeside findes der adskillige artikler og videoer om støj generelt og vindmøllers støj specifikt.

Ansøger oplyser, at Energi- og Miljødata (EMD) har beregnet, at de 3 vindmøller vil kunne producere ca. 42,5 mio. KWt. pr. år. Det svarer til det typiske forbrug for 12.000 husstande.

Se mere om blandt andet vindmøllernes forventede produktion på ansøgers projekt-hjemmeside

I Danmark kendes vindressourcen ret præcist, fordi vi har vejrstationer og andre vindmøller over det meste af Danmarkskortet. ‘Vindressourcen’ betyder populært sagt, hvor meget det blæser et givent sted. NRGI har fået EMD (Energi- og Miljødata) til at udføre de nødvendige beregninger. EMD har erfaring med at udvikle komplicerede terrænmodeller, der kan omregne andre, nærtliggende vinddata til vinddata ved for eksempel Vosnæsområdet.

Udviklingen går i retning af stadig større vindmøller. NRGI er løbende i kontakt med vindmølleproducenterne, der forventer, at der vil blive produceret 150 meter høje vindmøller i nogle år endnu.

Ansøger oplyser, at vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt 'refleksfri' vinger findes ikke. Overfladen er ’antirefleks-behandlet’ for at mindske refleksioner/genskin mest muligt.

Det kan være generende, når vindmøller kaster skygger på ens bolig og have. Derfor findes der retningslinjer, der fastsætter, at en bolig højst må udsættes for 10 timers skyggekast om året fra vindmøllevingerne.

Da man kender solens position på himlen året rundt, ligesom man kender vindmøllernes placeringer og dimensioner samt naboboligernes positioner kan man med matematik beregne, hvor mange minutter en given bolig vil opleve skyggekast i et gennemsnitligt metrologisk år. Hvis en bolig beregnes til at have mere end 10 timer med skyggekast, programmeres vindmøllerne, så de stopper med at rotere, når solens position på himlen gør, at en given bolig vil opleve skyggekast.

Fugle og flagermuser typisk de mest udsatte, hvis de flyver for tæt på roterende møllevinger. Derudover skal man være opmærksom i anlægsfasen, hvor kørsel og gravearbejde skal udføres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til naturen og dyreliv. Påvirkningen af natur kan dog variere betydeligt fra sted til sted og fra det ene vindmølleprojekt til det andet. Der gennemføres grundige undersøgelser af de lokale naturforhold i og omkring projektområdet ved Vosnæs for at kunne give en præcis vurdering af vindmøllernes betydning for dyrelivet. Der undersøges både for særligt beskyttede arter og for betydning for natur- og dyreliv i området som helhed. Der gennemføres blandt andet lytteundersøgelser for flagermus for at fastslå lokale bestande og vurdere evt. påvirkninger heraf. Der vil også være fokus på betydning for fugle i området. Disse forhold undersøges nærmere i den kommende proces i en miljøkonsekvensvurdering. Samtidig undersøges det hvilke tiltag, der evt. skal stilles krav om i forbindelse med en opstilling af vindmøller for at sikre flagermus og fugle.

Der er flere muligheder for økonomiske gevinster ved anlæg af vedvarende energianlæg i ens lokalområde. Det er blandt andet noget af det, vi skal tale om i borgerinddragelsesprocessen. Det er en forventning fra Aarhus Kommune, at bygherrer, der vil opstille vedvarede energianlæg, giver noget tilbage til lokalområdet.

Projektet skal jf. reglerne i ’Grøn Ordning’ betale 125.000 kr. pr. installeret MW effekt til en særlig pulje i Aarhus Kommune, når vindmøllerne tilsluttes det offentlige elnet. Det vil for dette projekt med 3 vindmøller af 4,5 MW blive i alt ca. kr. 1.687.500, som lokalområdet efterfølgende kan søge kommunen om til lokale projekter.

NRGi har tilkendegivet, at de ønsker at fordoble dette beløb og betale yderligere kr. ca. 1.687.500 og har samtidig stillet det vilkår, at mindst 1/3 af de ekstra penge skal øremærkes til projekter i Syddjurs Kommune for at adressere et behov i forhold til den kommunegrænsenære beliggenhed.

Flere analyser peger på, at nærhed til vindmøller påvirker boligers værdi. Analyserne peger generelt på, at en boligs værdi påvirkes mere, jo tættere den ligger på vindmøllerne, ligesom antallet af vindmøller i projektet også har betydning. Derfor skal grundejere, der får et værditab kompenseres (Bekendtgørelse af Lov om fremme af vedvarende energi §6)

Når lokalplansforslaget med tilhørende miljørapport kommer i høring (forventet omkring efterår/vinter 2024), vil der blive afholdt et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. På dette møde vil Energistyrelsen orientere om reglerne i værditabsordningen, herunder hvordan og hvornår man kan ansøge taksationsmyndigheden om taksation af eventuelt værditab til erstatning.

Projektet skal jf. reglerne for VE-bonusordningen dele projektets overskud med de nærmeste nabohusstande (husstande indenfor 8 gange vindmøllernes totalhøjde).

Udbetalingen baseres på anlæggets produktion fra 6,5 kW og prisen på elmarkedet og vil være skattefrie. NRGI forventer, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøllerne ved Vosnæs vil være ca. 6.500 kr. Den samlede VE-bonus udgør maksimalt 1,5 % af anlæggets kapacitet.

På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskellige økonomiske ordninger