Solceller ved Studstrup

I princippet alle, der har lysten og motivationen. Til dialogmødet var der flere foreninger, borgergrupper og enkeltpersoner, som skrev sig op på listen til at engagere sig aktivt i processen. De vil blive kontaktet pr. mail snarest. Fik du ikke skrevet dig på listen? Så send en mail til borgerinddrager, Kristoffer, på mail krimoe@aarhus.dk

Når vi kommer længere hen i forløbet, vil vi nedsætte en repræsentativ arbejdsgruppe, der på vegne af lokalområdet kommunikerer og samarbejder med Aarhus Kommune og projektudviklerne. Før vi nedsætter gruppen, vil vi gerne ud at mødes med borgergrupper og foreninger. Både for at vi selv bliver endnu klogere på jeres behov og bekymringer, men også for at flere borgere i lokalområdet – end dem der deltog på dialogmødet – får muligheden for at engagere sig i processen og give deres ønsker, behov og meninger til kende.

Det er endnu uvist, hvornår vi helt præcist etablerer arbejdsgruppen. Det afhænger af de indledende dialoger med enkeltpersoner og borgergrupper, og hvor lang tid det kommer til at tage.

Aarhus Byråd bliver inviteret til alle borgermøder og kan vælge at deltage, hvis de ønsker det. I forbindelse med den politiske behandling får politikerne en opsamling på borgerinddragelsen, så de ved, hvilke input og høringssvar borgerne har haft.

Vi arbejder på at blive tydeligere på, hvor og hvornår politikerne skal og kan deltage i borgerrettede aktiviteter.

I Kommuneplan 2017 er der udpeget arealer i hele Aarhus Kommune, som kan indeholde vedvarende energianlæg.

Ved fastlæggelsen af udpegninger til solenergianlæg, er der bl.a. lagt vægt på:

• Afstand til boligområder
• Grænserne mellem by og land er klare, og at de bynære landskaber friholdes
• At solenergianlæg i udgangspunktet afskærmes med et beplantet areal

Udover ovennævnte hensyn respekterer udpegningerne eksisterende og planlagte veje, vejbyggelinjer, respektafstande til ledninger, vandløb, byzone og landsbyafgrænsninger.

Arealet, som er en del af ansøgningen om solceller, ligger delvist indenfor denne udpegning.

Læs mere om udpegningen af arealer til vedvarende energi i temaplanen her. 

Den lokale systemoperatør/Energinet anviser tid og sted for nettilslutning, og dette forhold er uafklaret på nuværende tidspunkt. Dette vil blive afklaret i den kommende proces.

Det er en god idé at placere solceller på industritage og på tage af offentlige bygninger, men det kan ikke dække hele behovet. Der er derfor ikke tale om ”enten/eller”, men om ”både/og”.

For at Aarhus Kommune kan opfylde sine målsætninger på området, skal der også opstilles storskala anlæg – typisk på marker/landbrugsjord.

Der er ikke et statsligt forbud mod planlægning i kystnærhedszonen, men planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.

Den planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse vil der blive redegjort for i den kommende proces.

Bygherre udarbejder miljøkonsekvensrapport med hjælp fra professionelle rådgivere, som kommunens fagspecialister kvalitetssikrer.

Nedenfor ses de foreløbige miljøemner, der skal vurderes nærmere:

• Visuelle forhold
• Støj
• Landskabet og kystnærhed
• Rekreative formål
• Natur og dyreliv
• Miljøfremmede stoffer
• Klima
• Grundvand
• Nettilslutning
• Kumulative effekter

Miljøkonsekvensrapporten vil blive offentliggjort sammen med lokalplansforslaget. Du vil kunne se det, når Byrådet skal behandle lokalplansforslaget.

De høringssvar, der kom til temaplanen for vedvarende energi i 2019, er behandlet af Byrådet. Derfor er de høringssvar ikke en del af høringen for den konkrete sag ved Studstrup. Det er derfor nødvendigt, at du indsender et nyt høringssvar.

Når politikerne skal tage stilling til den aktuelle lokalplansag, vil vi i byrådsindstillingen henvise til den høring, der var af temaplanen for vedvarende energi i 2019, så også nye byrådsmedlemmer er orienterede om historikken.

Nej, det er ikke besluttet, at der kommer solceller i området, men arealet er udpeget i Kommuneplan 2017 som ”umiddelbart egnet til solcelleanlæg 10-50 ha”, og vi er derfor i gang med at undersøge arealet nærmere. Vi er lige nu i starten af lokalplansprocessen, hvilket vil sige, at grundlaget for lokalplanen skal afklares. Her foregår flere undersøgelser af projektets påvirkninger på landskab, miljø, herunder støj og naboer. Vi vurderer projektet med flere forskellige faglige briller, før et eventuelt lokalplanudkast udarbejdes.

Vi vil også inddrage naboer og interessenter, hvor borgerne vil have flere muligheder for at give deres mening til kende.

Der vil blive lavet en vurdering af, hvordan solcellerne påvirker omgivelserne. Vi ser på støj, refleksioner og andre negative påvirkninger, anlægget måtte have. Projektet skal overholde gældende krav, grænseværdier m.m. Vi undersøger også projektets kumulative effekter. Det vil sige, at vi undersøger om støjgener forværres, hvis projektet placeres tæt på andre støjende faktorer. Vurderingen vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som offentliggøres sammen med et eventuelt lokalplansforslag.

Rent lavpraktisk kan der ikke gives 50% rabat på strøm (hverken teknisk, skattemæssigt mv.).

Men der er flere muligheder for økonomiske gevinster ved anlæg af vedvarende energianlæg i ens lokalområde. Det er blandt andet noget af det, vi skal tale om i borgerinddragelsesprocessen. Det er en forventning fra Aarhus Kommune, at bygherrer, der vil opstille vedvarede energianlæg, giver noget tilbage til lokalområdet.

Kompensation til naboer er som udgangspunkt reguleret via den opdaterede VE-lov (Lov om fremme af Vedvarende Energi) fra juni 2020. Læs mere om de forskellige kompensationsordninger hos Energistyrelsen her. 

Derudover introducerede bygherre på borgermødet den 5. september en frivillig køberetsordning. Bygherre foreslog også at oprette en lokal fond, der årligt modtager 100.000 kr. fra anlægget. Begge ordninger tilgodeser nære naboer til projektområdet indenfor 500 meter og ligger udover lovens krav til bygherre.

Støj fra solcelleanlæg beregnes og vurderes på baggrund af kendskab til støjkilderne og deres kildestyrker. Støjpåvirkningen beregnes, når anlægget er i fuld drift. Bygherre oplyser, at støjen beregnes vha. programmet SoundPLAN, der medregner fordelingstransformere, invertere, effektransformere og motorenheder i forbindelse med solceller på . Solcelleanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder målt udendørs. 

Læs mere om grænseværdierne på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Solcellerne bliver maximalt 3,2 meter høje.  

Visualiseringspunkter afklares i den kommende proces i samarbejde med borgerne i de arbejdsgrupper, der vil blive nedsat. Visualiseringerne udarbejdes fra offentligt tilgængelige veje og stier.

Hvor hurtigt den skærmende beplantning vokser afhænger af plantearter, jordbundstypen og klimaet – særligt når planterne er små. Erfaringen er, at beplantningen indenfor ca. 5 år skærmer for indsigt til solcellerne. I lokalplanen kan der desuden stilles krav om anden afskærmning, indtil blivende beplantning dækker tilstrækkeligt for anlægget.

Der findes, jf. VE-loven, forskellige kompensationsordninger for naboer til et solcelleanlæg. Energistyrelsen har en hjemmeside, hvor de forskellige ordninger er beskrevet. Link til energistyrelsens hjemmeside findes her.

Refleksioner og genskin er en del af de emner, der skal undersøges yderligere i miljøvurderingen. For at undgå blændingsgener fra solcellerne anvendes der typisk paneler med lavrefleksionsoverflade.