Få svar på dine generelle spørgsmål om solceller og vindmøller
Hvordan er det at være nabo til vedvarende energi? Kan jeg få erstatning, hvis jeg får solceller i baghaven? Har jeg overhovedet noget at skulle have sagt? Få svar på dine spørgsmål her.
Om vindmøller og solceller i Aarhus
Byrådet har besluttet, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor skal energisystemet omstilles, så aarhusianerne fremadrettet kan få varme og strøm fra vedvarende energikilder som f.eks. solceller og vindmøller.
For at udnytte energien bedst muligt, skal vores energisystem netop kunne veksle mellem forskellige energiformer, så vi både får grøn energi, når solen skinner, og når det blæser.
Stort set alle nye vedvarende energiprojekter starter med, at en energiudvikler sender en ansøgning til Teknik og Miljø om at få lov til at etablere nye anlæg i Aarhus Kommune. Det kan både være inden for et område, som i forvejen er udpeget som egnet til vedvarende energi, ligesom det kan være uden for.
Alle nye anlæg vil kræve en lokalplan og et tillæg til Kommuneplanen, som definerer de overordnede rammer for, hvad arealer i Aarhus Kommune må bruges til.
Alle lokalplaner følger en stringent plan, hvor det afdækkes, hvad det konkrete projekt vil betyde for områdets beboere, naturen, miljøet m.fl. Her har du mulighed for at give input og høringssvar undervejs, så byrådet er klædt godt på til at beslutte, om projektet skal realiseres.
Vil du give input til aktuelle projekter? Så klik dig ind på det konkrete projekt, du gerne vil give input til her.
Det gør Aarhus Byråd på baggrund af en indstilling fra Teknik og Miljø.
Det korte svar er nej. Vi modtager både ansøgninger om vedvarende energiprojekter i og uden for de områder, som er udpeget i Kommuneplanen, og andre arealer kan godt vurderes som egnede efter en konkret vurdering. Om de ender med at blive en realitet er en politisk beslutning, som træffes i byrådet.
Vil du se, hvor Aarhus Kommune allerede har udpeget egnede arealer til placering af vedvarende energi, kan du se det i Temaplanen, som er et tillæg til Kommuneplan 2017. Læs Temaplan om VE-anlæg her.
Vindmøller står af og til stille, når det blæser. Det gør de for at opretholde balance mellem elforbrug og elproduktion samt for at håndtere tekniske og markedsmæssige forhold. Når der er kraftig vind, og elforbruget ikke er tilstrækkeligt højt, kan vindmøllerne reguleres ned eller standses for at undgå et overskud af elektricitet i elnettet. I langt størstedelen af årets timer er der behov for al den producerede vindenergi og endda mere. Periodisk nedregulering eller stilstand kan dog være nødvendig, og vindmøller spiller i den forbindelse en vigtig rolle i elsystemet i forhold til at afhjælpe ubalancer mellem elforbrug og elproduktion. Nedregulering af vindmøller vil dog forventeligt blive begrænset med tiden på grund af udviklingen af Power-to-X, bedre forbindelser til udlandet og øget anvendelse af elektricitet. Klik her for at læse mere om fænomenet hos Viden Om Vind.
Nabo til mulig placering af vindmøller og solceller
Det er svært at sige noget generelt om, fordi placering i landskabet og individuelle oplevelser kan være forskellige.
Men spørgsmålet bliver besvaret i løbet af processen. Det er en obligatorisk del af afklaringsprocessen at vurdere, hvordan det konkrete projekt vil påvirke omgivelserne, f.eks. i form af støj, refleksioner, skyggekast osv.
Her vurderes også projektets kumulative effekter. Det vil sige, om f.eks. støjgener forværres, hvis projektet placeres tæt på andre støjende faktorer. Det kan være motorvej eller industri.
Vurderingen vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som offentliggøres sammen med et eventuelt lokalplansforslag. Herefter har man som borger mulighed for at indgive et høringssvar, som vil indgå i materialet til byrådet, når de skal beslutte, om det er et projekt, der skal realiseres.
Ja, det kan de. Derfor bliver der altid lavet en miljøkonsekvensvurdering for denne type projekter. Det er bygherre/udvikler selv, der udarbejder rapporten med hjælp fra professionelle rådgivere. Den kvalitetssikres af fagspecialister i Teknik og Miljø. Indholdet i miljøkonsekvensvurderingen afhænger af projektet, men kan f.eks. være:
- Visuelle forhold som f.eks. udsigt
- Støj
- Landskabet og kystnærhed
- Rekreative formål
- Natur og dyreliv
- Miljøfremmede stoffer
- Klima
- Grundvand
Der vil blive lavet en vurdering af, hvordan solcellerne påvirker omgivelserne. Vi ser på støj, refleksioner og andre negative påvirkninger, anlægget måtte have. Projektet skal overholde gældende krav, grænseværdier m.m. Vi undersøger også projektets kumulative effekter. Det vil sige, at vi undersøger om støjgener forværres, hvis projektet placeres tæt på andre støjende faktorer. Vurderingen vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som offentliggøres sammen med et eventuelt lokalplansforslag.
Støj fra vindmøller må ikke overstige 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land (ifølge bekendtgørelse nr. 135 af 13. februar 2019 om støj fra vindmøller).
I områder, som er udlagt til eller anvendes til støjfølsom arealanvendelse (for eksempel tæt samlet bebyggelse), må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. Den samlede lavfrekvente støj må indendørs i beboelse i det åbne land og i områder udlagt til støjfølsomt område ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s.
Se mere om blandt andet støj fra møllerne på ansøgers projekt-hjemmeside
Ved ’Viden om Vind’s hjemmeside ligger der også en del information om støj fra vindmøller
Støj fra solcelleanlæg beregnes og vurderes på baggrund af kendskab til støjkilderne og deres kildestyrker. Støjpåvirkningen beregnes, når anlægget er i fuld drift. Bygherre oplyser, at støjen beregnes vha. programmet SoundPLAN, der medregner fordelingstransformere, invertere, effektransformere og motorenheder i forbindelse med solceller på . Solcelleanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder målt udendørs.
Støj fra vindmøller er velreguleret i lovgivningen, men opfattelsen af støj og hvor generende det kan være for den enkelte er meget individuelt.
Der vil blive lavet vurdering af, hvordan vindmøllerne påvirker omgivelserne. Her ser vi både på støj, lysgener, skyggekast og andre negative påvirkninger, anlægget må have. Projektet skal overholde gældende krav, grænseværdier m.m.
Vurderingen vil indgå i miljøkonsekvensrapporten, som offentliggøres sammen med et evt. lokalplansforslag.
Flere analyser peger på, at nærhed til vindmøller påvirker boligers værdi. Analyserne peger generelt på, at en boligs værdi påvirkes mere, jo tættere den ligger på vindmøllerne, ligesom antallet af vindmøller i projektet også har betydning. Derfor skal grundejere, der får et værditab kompenseres (Bekendtgørelse af Lov om fremme af vedvarende energi §6)
Når lokalplansforslaget med tilhørende miljørapport kommer i høring (forventet omkring efterår/vinter 2024), vil der blive afholdt et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. På dette møde vil Energistyrelsen orientere om reglerne i værditabsordningen, herunder hvordan og hvornår man kan ansøge taksationsmyndigheden om taksation af eventuelt værditab til erstatning.
Lokalplaner om vedvarende energi optager ofte rigtig mange af de borgere, som bor tæt på de arealer, som er i spil. Derfor gør vi os ekstra umage for at få naboer og lokalsamfund i tale så tidligt som muligt, så byrådet er klædt på til at træffe endelig beslutning om, hvorvidt et projekt skal blive til virkelighed.
Der er flere muligheder for, at du undervejs kan give din mening til kende om konkrete projekter. Er du beboer i et område, hvor der muligvis kan komme vindmøller eller solceller, vil vi invitere dig og dine naboer til en række forskellige aktiviteter, hvor du har mulighed for at give din mening til kende - både fysisk og digitalt.
Du kan altid:
- Deltage i den forudgående offentlige høring, der finder sted, før der er et forslag til lokalplanen. Her kan du allerede tidligt i processen komme med forslag og bemærkninger til projektet. Det gør du i form af et høringssvar.
- Når der er et forslag til lokalplanen klar, vil der også være en høring. Her kan du også indgive et høringssvar. Svar fra begge høringer indgår i sagen, når byrådet skal behandle den.
- Endeligt kan du og andre ønske foretræde for Teknisk Udvalg, hvor I fortæller, hvad der er vigtigt for jer, når de skal tage stilling til projektet.
Solcellerne bliver maximalt 3,2 meter høje.
Hvor hurtigt den skærmende beplantning vokser afhænger af plantearter, jordbundstypen og klimaet – særligt når planterne er små. Erfaringen er, at beplantningen indenfor ca. 5 år skærmer for indsigt til solcellerne. I lokalplanen kan der desuden stilles krav om anden afskærmning, indtil blivende beplantning dækker tilstrækkeligt for anlægget.
Refleksioner og genskin er en del af de emner, der skal undersøges yderligere i en miljøvurdering. For at undgå blændingsgener fra solcellerne anvendes der typisk paneler med lavrefleksionsoverflade.
Flere analyser peger på, at nærhed til vindmøller påvirker boligers værdi. Analyserne peger generelt på, at en boligs værdi påvirkes mere, jo tættere den ligger på vindmøllerne, ligesom antallet af vindmøller i projektet også har betydning. Derfor skal grundejere, der får et værditab kompenseres (Bekendtgørelse af Lov om fremme af vedvarende energi §6)
Når et lokalplansforslag med tilhørende miljørapport kommer i høring, vil der blive afholdt et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. På dette møde vil Energistyrelsen orientere om reglerne i værditabsordningen, herunder hvordan og hvornår man kan ansøge taksationsmyndigheden om taksation af eventuelt værditab til erstatning.
Ansøger oplyser, at vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt 'refleksfri' vinger findes ikke. Overfladen er ’antirefleks-behandlet’ for at mindske refleksioner/genskin mest muligt.
Det kan være generende, når vindmøller kaster skygger på ens bolig og have. Derfor findes der retningslinjer, der fastsætter, at en bolig højst må udsættes for 10 timers skyggekast om året fra vindmøllevingerne.
Da man kender solens position på himlen året rundt, ligesom man kender vindmøllernes placeringer og dimensioner samt naboboligernes positioner kan man med matematik beregne, hvor mange minutter en given bolig vil opleve skyggekast i et gennemsnitligt metrologisk år. Hvis en bolig beregnes til at have mere end 10 timer med skyggekast, programmeres vindmøllerne, så de stopper med at rotere, når solens position på himlen gør, at en given bolig vil opleve skyggekast.
Gevinst og kompensation ved VE i lokalområdet
Ifølge bekendtgørelsen om grøn pulje bliver opstillere af vedvarende energianlæg i form af solceller og vindmøller pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet Mega-Watt til en grøn pulje i den kommune, hvori energianlægget opstilles.
Satserne for grøn pulje blev opjusteret i slutningen af 2023 med en procentvis øgning på 150 pct. ift. i tidligere. Det betyder konkret, at opstillere af vedvarende energi fremover skal betale følgende til en grøn pulje i kommunen:
- 313.000 kr./MW ved landvindmøller
- 125.000 kr./MW ved solcelleanlæg
Det er kommunen, der skal oprette puljen, som opstiller af vedvarende energianlæg skal indbetale et engangsbeløb til efter nettilslutning. Det er også kommunen, som administrerer midlerne og fastsætter retningslinjerne for ansøgningsproceduren. Retningslinjerne bliver besluttet i starten af 2024, og der er sigte på, at midlerne går til lokale projekter og formål.
Lokale projekter kan for eksempel være projekter, der; understøtter det sociale liv, kulturlivet, etablerer eller istandsætter fællesfaciliteter, forbedrer bymiljøet, forbedrer trafiksikkerheden eller skaber mere og bedre natur samt bedre offentlig adgang hertil.
Udover den grønne pulje sker det ofte i etableringen af vedvarende energi, at opstillerne også bidrager økonomisk til lokalområdet udover den grønne pulje.
Der findes forskellige kompensationsordninger for naboer til solcelleanlæg og vindmøller. De administreres alle af Energistyrelsen. Læs mere om ordningerne på Energistyrelsens hjemmeside her.
Når et lokalplansforslag kommer i offentlig høring, holder vi et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. På dette møde deltager Energistyrelsen, der vil orientere om reglerne ift. de forskellige kompensationsordninger, herunder hvordan og hvornår man kan søge om erstatning.
Vigtigt
Det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside, at Værditabsordningen, VE-bonusordningen og Salgsoptionsordningen skal ansøges senest 8 uger efter, at borgermødet er afholdt. Nærmeste naboer, som ordningerne netop er henvendt til, får tilsendt et brev med information og indbydelse til borgermødet.
Der findes, jf. VE-loven, forskellige kompensationsordninger for naboer til et solcelleanlæg. Energistyrelsen har en hjemmeside, hvor de forskellige ordninger er beskrevet. Link til energistyrelsens hjemmeside findes her.
Medborgerskab
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: inddragelse@mtm.aarhus.dk