Byrådet har besluttet Børne- og Ungepolitikken i Aarhus kommune: 

Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

Byrådsbesluttet: 11. oktober 2023.

Med budgetforliget 2023 besluttede forligspartierne bredere børnefællesskaber i Børn og Unge.  Forligspartierne var enige om, at der er brug for et nybrud i måden, som vi samarbejder om børn i udfordringer på, og en omstilling i indsatserne til børn og deres familier, som er på vej i udfordringer, og som har behov for en ekstra indsats.

Bredere børnefællesskaber indebærer for det første en tidligere og hurtigere hjælp, så børnenes udfordringer og familiens situation ikke bliver forværret, mens de venter på hjælp. For det andet at familierne oplever en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af dagtilbud, skoler, Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sociale Forhold og Beskæftigelse. For det tredje at den tidligere og mere sammenhængende hjælp fører til, at flere indsatser bliver mindre indgribende og tættere på barnet og familiens nærmiljø. Samtidigt er der stadigvæk behov for de meget specialiserede indsatser. Dette fordrer, at et mere forpligtende samarbejde mellem Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse og andre samarbejdspartnere i forhold til indsatser, som tilbydes til børnene og deres familier.

I arbejdet med bredere børnefællesskaber skal der i PPR, skoler og dagtilbud, være et større fokus på en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de almene børnefællesskaber, hvor der dels er fokus på de fællesskaber, som børnene indgår i, dels fokus på hele familiens situation og ressourcer. 

Læs mere om Børn og Unges arbejde med Bredere børnefællesskaber her:

Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

Byrådsbesluttet: 23. september 2022 (Budgetforliget 2023).

Byrådet har besluttet skolestrukturen i Aarhus. Alle folkeskoler har jævnfør folkeskoleloven hvert sit skoledistrikt. Kommunens skoler, og den enkelte skoles distrikt kan ses her:

Folkeskolerne i Aarhus

Af hjemmesiden fremgår også hver skoles omfang ift. klassetrin, specialklasser mv. 

Kontaktoplysninger: sekretariatet@mbu.aarhus.dk 

Byrådsbesluttet: 19. december 2012

___

* Folkeskoleloven § 36.

Byrådet har besluttet, at dagtilbud, skoler og UngiAarhus er organiseret i 18 klynger som dækker Børn og Unges 0-18 års område. Den enkelte klynge består af mellem 2-4 skoler, 1-4 dagtilbud og 1-4 klubber. 

Formålet med klyngerne er at styrke samarbejdet i børnene og de unges nærmiljø.

Omdrejningspunktet for samarbejdet i klyngerne er segregering, overgange og Relationel Velfærd. 

Der er beslutte et fælles grundlag for samarbejdet i klyngerne. Herudover skal hver klynge udarbejde en samarbejdsaftale med afsæt i det fælles grundlag. Samarbejdsaftalen skal godkendes af den/de respektive Børn og Unge-chefer. Den enkelte klynge skal desuden udarbejde et årshjul for samarbejdet. 

Link til klynger – hjemmeside

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

Byrådsbesluttet: 7. juni 2023.

Børne- og Undervisningsministeriet har givet Aarhus Kommune dispensation til etablering af heldagsskoler.

Der er i dag kun en heldagsskole, hvilket er Søndervangskolen. 

På heldagsskolen er skolegang og fritidsaktiviteter kombineret, så eleverne tilbringer det meste af dagen i et pædagogisk miljø. Eleverne på heldagsskolen går som udgangspunkt i skole fra kl. 8-16 hver dag, hvilket betyder at den årlige undervisningstid overstiger folkeskolelovens samlede varighed jf. folkeskolelovens §14b stk. 2.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

Byrådsbesluttet: 15. december 2005.

___

Byrådet har besluttet, at fire skoler i kommunen er magnetskoler. Disse er:

• Sødalskolen
• Ellehøjskolen
• Hasle Skole
• Skjoldhøjskolen

Magnetskolerne skal arbejde målrettet med at sikre fastholdelse af distriktets elever gennem bl.a. en stærk lokal skoleprofil og høj faglighed. 

Magnetskolerne tilføres ekstra ressourcer med henblik på tiltag, som styrker bl.a. fagligheden, skole-hjem-samarbejdet, sammenhængen mellem skole og fritid samt den enkelte skoles kultur.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbeslutning: 27. august 2003.

Byrådet har besluttet, at det kommunale 10. klassetilbud er organiseret med et alment kommunalt 10. klassetilbud beliggende på en folkeskole, et alment 10. klassetilbud beliggende på Aarhus TECH, samt erhvervsrettet 10. klassetilbud EUD10 beliggende på de fire erhvervsuddannelser i Aarhus. 

Der er oprettet et kommunalt 10. klassetilbud på følgende lokationer:

• Vestergårdskolen – almen 10. klasse på en folkeskole
• Aarhus TECH – almen 10. klasse på Aarhus TECH
• EUD10 - erhvervsrettet 10. klasse på erhvervsuddannelserne; Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH og Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. 

Herudover har Byrådet besluttet, at Rundhøjskolen udbyder ESAA10, der er elitesportslinje i 10. klasse.  

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 23. september 2022 (budgetforlig), 24. september 2021 (budgetforlig) og 16. november 2015.

___

* Folkeskoleloven § 19a, b, c, d, e, f, g, h, i og j.

Byrådet har besluttet at:

1. Permanentgøre Nest på Katrinebjergskolen ift. børn med autismespektrumforstyrrelser.
2. Oprette Nest på Beder Skole ifht. børn med ADHD lignende vanskeligheder.
3. Anvende Nest inspireret pædagogik på Ellehøjskolen.

Nest har som mål at sikre højere funktionsniveau fagligt, socialt og adfærdsmæssigt for alle børn i Nest klasser. Nest bygger på læringsprincipperne, at ”Børn er mere ens end forskellige og bør – når det er muligt – lærer og udvikle sig sammen” og ”Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer”.

I Nest klasserne er der altid co-teaching og der arbejdes med specialpædagogiske metoder, klasserumsledelse og et særligt fokus på de professionelles relationelle arbejde med barnet og børnegruppen. Nest læringsmiljøet er præget af ro, respekt og tryghed. Samtidig arbejdes der målrettet med, at alle børnene lærer selvforvaltning, problemløsning og dialog, så de bliver kompetente til at indgå i og bidrage ind i fællesskaber.

På Katrinebjergskolen starter årligt to 0. klasser, mens der på Beder Skole starter én Nest 0. klasse årligt. Klasserne er mindre end ved den normale klassedannelse, og dette er en vigtig grundsten i Nest klasser.

Der sker en gradvis øgning af både de almene elever og de visiterede elever.

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbeslutning: Budgetforlig 2019.

Med byrådets beslutning om bredere børnefællesskaber er det besluttet, at alle skoler skal arbejde med specialpædagogiske principper i almenundervisningen.

Det indebærer blandet andet, at der i klyngerne (efter behov) skal oprettes PLUSklasser, som arbejder med specialpædagogiske principper i forhold til organisering, strukturer og konkrete metoder inspireret af Nest eller andre specialpædagogiske tilgange. Den specialpædagogiske- og didaktiske tilgang, samt den højere personalenormering i PLUSklasserne skal muliggøre, at også børn, som henvises til et specialpædagogisk undervisningstilbud, kan lære og trives i PLUSklasse-tilbuddet.

Børn og Unge udmønter byrådets beslutning med oprettelse af tre PLUSklasser på 0. klassetrin fra skoleåret 2024/25. Planen er herefter, at flere klynger skal opstarte PLUSklasser i sommeren 2025. Mens der, fra sommeren 2026, skal være etableret PLUSklasser i alle klynger i det omfang der er behov for det.

I klasserne kan indskrives 17 almene børn sammen med 2 børn, der af PPR er visiteret til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Klasserne er således mindre end ved den normale klassedannelse, og dette er en vigtig grundsten i PLUSklasser. Antallet af visiterede børn stiger med klassetrinnene til 6 børn i udskolingen. 

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 23. september 2022 (Budgetforliget B2023).

Byrådet har besluttet, der kan oprettes eliteklasser i idræt, og at det delegeres til Børn og Unge at tage stilling til ansøgninger om oprettelse af eliteklasser i idræt med forudgående orientering af Børn og unge-udvalget.

Der er oprettet eliteidrætsklasser i samarbejde Elitesport Aarhus (ESAA) på 8. og 9. klassetrin på Ellevangskolen og på 8.,9. og 10. klassetrin på Rundhøjskolen. 

Med lovbestemmelsen og byrådets beslutning sker optagelse i disse klasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau – uanset de almindelige regler om optagelse og klassedannelse mv. 

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. marts 2014

___

* Folkeskoleloven § 25, stk. 4.

Byrådet har besluttet, at basisundervisning i dansk som andetsprog foregår i modtagelsesklasser. 

Basisundervisning er for elever med dansk som andetsprog, der ikke taler og forstår tilstrækkeligt dansk til at følge undervisningen i en almindelig klasse. Formålet er, at eleverne tilegner sig det danske sprog og bliver i stand til at følge undervisningen i en almenklasse. 

Byrådet har delegeret til Børn og Unge at beslutte på hvilke skoler, der etableres modtagelsesklasser.

Byrådet har desuden besluttet, at efter udslusning fra modtagelsesklasse kan elever efter Børn og Unges nærmere bestemmelse fortsætte skolegangen i almenklasse på den skole, hvor pågældende barn har gået i modtagelsesklasse.

Et samlet overblik over modtagelsesklasser ses her:

Skal dit barn i modtagelsesklasse? (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 5. marts 1997.

___

* Folkeskoleloven § 5, stk. 6 og 7.

Aarhus kommune tilbyder sygehusundervisning af børn og unge, der er indlagt på hospital. Byrådet har besluttet, at sygehusundervisningen er ledelsesmæssigt og organisatorisk forankret under Risskov Skole.

Sygehusundervisningen foregår i et samarbejde med Børn og Unge afsnittet og Børne- og Ungepsykiatrisk afdeling på Aarhus universitetshospital. Se evt. mere på Sygehusundervisningen (aarhus.dk)

I forlængelse af strukturformen og nedlæggelsen af amterne fik kommunen opgaven med sygehusundervisning i 2007.  I forbindelse med Budgetforlig 2012 blev sygehusundervisningen forankret under Risskov Skole.

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: I forbindelse med Budgetforlig 2012 blev sygehusundervisningen forankret under Risskov Skole.

___

* Folkeskoleloven § 23 samt lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. juni 2014 om sygehusundervisning for elever i folkeskolen og frie grundskoler.

I medfør af Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser har byrådet besluttet følgende for valg af forældrerepræsentanter:

Gennemførelse af valget

Skolebestyrelsen vedtager en procedure for gennemførelse af valget. Herefter er skolelederen ansvarlig for gennemførelse af valget efter proceduren.

Valget kan foregå elektronisk eller ved en fysisk valghandling.

Det ordinære valg skal gennemføres inden skoleårets afslutning i det år, der følger efter valget til byrådet. 

Skolebestyrelser, der har besluttet, at valgperioden er to år for nogle eller alle pladser, afholder valg i lige år.

Hvis skolebestyrelsen har besluttet, at et antal pladser er på forskudt valg, afvikles der valg for disse pladser to år efter det ordinære valg.

For inspiration til gennemførelse af valget henvises til Drejebog

Fredsvalg

Der er mulighed for fredsvalg, hvis der kan opnås enighed blandt alle kandidater om, hvem der er valg til bestyrelsen, og hvem der er valgt som suppleanter. Suppleanter prioriteres i førstesuppleant, andensuppleant osv.

Opgørelse af afstemning

Kandidaterne vælges som henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og suppleanter efter antal stemmer på den enkelte kandidat. Suppleanter prioriteres i førstesuppleant, andensuppleant osv.

Skolebestyrelsens konstituering og tiltræden

Skolebestyrelsen tiltræder den 1. august efter valget. Konstituering af skolebestyrelsen finder sted på bestyrelsens første møde. Endvidere beslutter skolebestyrelsen en forretningsorden.

Offentliggørelse af valgets resultater

Skolelederen giver de opstillede kandidater direkte besked om valgets resultat.

Resultatet af afstemningen eller fredsvalg offentliggøres på skolens hjemmeside og officielle kommunikationsplatform.

Suppleringsvalg

Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen undervejs i valgperioden, indtræder en suppleant for resten af valgperioden.

Er der ingen suppleanter til rådighed, afvikles snarest muligt suppleringsvalg med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelsen for resten af valgperioden og eventuelt valg af yderligere stedfortrædere.

Skolebestyrelsen fastsætter procedure for afholdelse af suppleringsvalg.

Valgbarhed og stemmeret

Forældrerepræsentanter vælges af og blandt de personer, der på tidspunktet for valgets afholdelse er indehavere af forældremyndighed over børn, som er indskrevet på skolen.

Derudover kan følgende opnå valgbarhed og stemmeret, hvis de aktivt fremsætter ønske herom til skolelederen:

• Personer, der har modtaget et barn i privat familiepleje eller formidlet døgnophold, hvis personerne har plejetilladelse eller godkendelse fra byrådet. Indehaver af forældremyndigheden kan ikke samtidig deltage i valget
• Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, forudsat at indehaveren/indehaverne af forældremyndigheden giver tilslutning hertil
• Stedforældre til en elev, hvis indehaveren/indehaverne af forældremyndigheden giver tilslutning hertil
• Den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, og som ikke bor sammen med indehaveren af forældremyndigheden, hvis sidstnævnte giver sin tilslutning hertil

Valgbarhed og stemmeret forudsætter, at barnet er indskrevet på skolen og altså, at skoleplacering er endeligt fastlagt inden valget.
Medarbejdere ved den pågældende skole kan ikke vælges som forældrerepræsentant. 

Nærmere information og materialer

Se Aarhus Kommunes hjemmeside om Skolebestyrelser i Aarhus Kommune 

Klager over valget

Klager over valget kan rettes til Børn og Unge.

Kontaktoplysninger: puf@aarhus.dk 
Byrådsbeslutning: 26. marts 2014 og 9. oktober 2019.

___

* Folkeskoleloven § 43, stk. 3 og BEK om valg af forældrerepræsentanter til skole.

Byrådet har truffet beslutning om oprettelse af en skolefritidsordning (SFO) på alle skoler, medmindre der er tale om en heldagsskole.

SFO er et fritidspædagogisk pasningstilbud til alle børn i 0.-3. klasse, for børn i specialtilbud dog op til og med 7. klasse. Der er mulighed for morgenpasning for børn i 4. klasse. 

Alle børn har krav på optagelse i SFO på den folkeskole, de er indskrevet i. Der gælder dog særlige regler for børn, som er henvist til en anden skole end distriktskolen i henhold til folkeskolelovens § 5 stk. 7.

Der føres tilsyn med børn, som er indskrevet i SFO. 

Indmeldelse i SFO er frivillig, og der opkræves forældrebetaling. Åbningstider og forældrebetalingstakster, herunder regler for økonomisk friplads, fremgår af her Hvad koster pasning i Aarhus fra 01.01.2024?.

Byrådet har givet mulighed for, at skolefritidsordningen uden for den kommunalt fastsatte åbningstid kan holde aftenåben. Beslutningskompetencen ligger ved skolelederen. 

Byrådet har besluttet en fritidspædagogisk vision, der sætter retning for fritidspædagogikkens bidrag til det gode børne- og ungeliv i Aarhus Kommune. 

Byrådet har desuden besluttet en kommunal ramme for mål og indholdsbeskrivelse for SFO, som kan tilgås her Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse (aarhus.dk). Heraf fremgår det bl.a., at det der i den enkelte SFO skal udarbejdes en mål- og indholdsbeskrivelse med lokal udfyldelse af rammen, herunder temaer for det pædagogiske arbejde.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

Byrådsbeslutning:

• 26. februar 1986: SFO på alle folkeskoler i Aarhus
• 27. juni 2007: Nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler
• 3. februar 2016: (Realisering af besparelser i B 2016): SFO for 0.-3. klasse
• 22. marts 2017: Mulighed for aftenåbning
• 22. september 2017: (Budgetforlig 2018): Morgenpasning for elever i 4. klasse
• 26. maj 2021: Fælles fritidspædagogisk vision

___

* § 3, stk. 7 og § 40, stk. 4

I hver skolefritidsordning vælges et SFO-forældreråd af og blandt forældre til børn i skolefritidsordningen. 

SFO-forældrerådets opgave er at formidle forældresynspunkter og medvirke til et samarbejde med skolefritidsordningens leder og personale. SFO-forældrerådet er samarbejdspartner for skolebestyrelsen, og skolebestyrelsen skal inddrage SFO-forældrerådet ved behandling af sager om SFO'en. 

SFO-forældrerådet samarbejder med skolebestyrelsen om blandt andet nedenstående, idet skolebestyrelsen har det endelige ansvar:  

• Udarbejdelse af mål og principper for skolefritidsordningens virksomhed, herunder en mål- og indholdsbeskrivelse.
• Udarbejdelse af principper for skolefritidsordningens budgetforslag inden for de gældende rammer.
• Udarbejdelse af forslag til principper for skolefritidsordningens indretning, lokaleetablering og lokaleanvendelse.
• Evaluering af skolefritidsordningens virksomhed, herunder forældresamarbejdet og arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelsen.

SFO-forældrerådet består af mindst:

• 1 forældrerepræsentant fra hver afdeling i SFO'er med 4 eller flere afdelinger.
• 2 forældrerepræsentanter fra hver afdeling i SFO'er med 2 eller 3 afdelinger.
• 5 forældrerepræsentanter i SFO´er med kun én afdeling.
• 1 medarbejderrepræsentant medmindre medarbejderne ikke ønsker at være repræsenteret.
• Leder af SFO er sekretær for SFO-forældrerådet og deltager i møderne.

Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af SFO-forældrerådet. 

SFO-forældrerådet afholder mindst fire årlige møder.

Skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet afholder minimum to fællesmøder om året. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet. 

SFO-forældrerådet fungerer i perioden fra 1. oktober til 30. september det følgende år. 

Hvert år inden 1. oktober afholdes valg til SFO-forældrerådet i alle afdelinger. Der afholdes konstituerende forældrerådsmøde i løbet af oktober. 

Lederen af SFO indkalder de valgte medlemmer til det konstituerende SFO-forældrerådsmøde, hvor der vælges en forperson og en næstforperson. Begge skal være forældrerepræsentanter. 

Forpersonen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt fastsætter dagsordenen. 

Valg af forældrerepræsentanter

Leder af SFO beslutter og orienterer det afgående SFO-forældreråd om, hvordan valg til SFO-forældreråd skal gennemføres. Der vælges tillige et antal suppleanter.

Leder af SFO forestår valghandlingen. Hvis der er flere kandidater end mandater, gennemføres kampvalg.

Valgret og valgbarhed har samme personkreds som til skolebestyrelsesvalg, jf. ”Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen - og stemmeberettigede er samme kreds som til valg til skolebestyrelse”, idet deres børn skal være indskrevet i SFO’en.

SFO-forældrerådets forældrerepræsentanter vælges for to år. Der er mulighed for genvalg. Hvert andet år er halvdelen af medlemmerne på valg. Første gang vælges halvdelen af medlemmerne for et år og den øvrige halvdel for to år. 

Forældrerådsmedlemmer udtræder automatisk af SFO-forældrerådet, når vedkommendes barn udskrives af SFO. 

Valg af medarbejderrepræsentanter

Leder af SFO indkalder alle medarbejderne i SFO´en til et personalemøde. Hvis et flertal af medarbejderne ønsker medarbejderrepræsentation i SFO-forældrerådet, afholdes valg efter samme procedure som medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen, dog senest 1. oktober. Evt. medarbejderrepræsentanter vælges for et år ad gangen.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 19. december 2012.

___

* § 3, stk. 7.

Byrådet har besluttet, at indskrivning til skolestart i 0. klasse foregår samtidigt på alle skoler. Tidspunktet for skoleindskrivningen fastlægges af Børn og Unge, og herunder også fristen for ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen.

Børn og Unge udsender information til alle kommende potentielle skolestartere med link til den digitale skoleindskrivning. Mens den digitale skoleindskrivning er åben, afholder skolerne informationsmøder som de orienterer om på deres hjemmeside.

Ved indskrivning til skolestart i 0. klasse har forældre som udgangspunkt krav på, at deres barn optages på distriktsskolen (dvs. skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig).

Byrådet har besluttet en udfasning af den tidligere søskendegaranti for børn fra andre skoledistrikter. Udfasningen indebærer at der fortsat er krav på optagelse af børn, som har søskende indskrevet på skolen inden 1. august 2025.

Derudover har søskende til børn som er indskrevet i specialklasse og børn med dansk som andetsprog, som er henvist til en modtagerskole eller modtagelsesklasse, krav på optagelse på samme skole.

Byrådet har desuden besluttet, at børn fra andre skoledistrikter, som er indskrevet i et dagtilbud i Kløverskolens distrikt, i en overgangsperiode på fem år fra skoleåret 2025/2026, vil have krav på optagelse på Kløverskolen.

Jævnfør skolehenvisningspolitikken er det en forudsætning for indskrivning eller optagelse af børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov, at der er under 20% elever med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov på årgangen.

Frit skolevalg (almenklasse)

Forældre har ved indskrivning af deres barn til skolestart i 0. klasse mulighed for at søge om optagelse på en anden skole end distriktsskolen, og barnet vil kunne optages hvis der er ledig plads.

Byrådet har besluttet, at der ved klassedannelsen kan optages børn fra andre skoledistrikter til og med plads nr. 22 (set som et gennemsnit på årgangen). De sidste fire pladser op til folkeskolelovens maksimum på 26 elever reserveres til tilflyttere til distriktet. I PLUSklasser og Nest-klasser vil de sidste fire pladser også være reserveret til tilflyttere.

Hvis der er flere ansøgere end der er ledige pladser, optages der efter følgende rækkefølge:

1. Børn bosat i Aarhus Kommune optages før børn fra andre kommuner.
2. Børn med søskende på skolen.
3. Børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov.
4. Børn med kortest skolevej fra hjem til skole optages først.

Ved optagelse på anden skole end distriktskolen har barnet ikke krav på fri befordring jf. folkeskolelovens §26.

Der kan i særlige tilfælde reserveres flere pladser til tilflyttere, hvis der er planlagt mere betydelig udbygning af et område. Herudover kan der reserveres ekstra pladser, hvis det forventes at en skole skal have henvist børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov senere i skoleforløbet.

Er der i et område ringe tilflytning, kan det besluttes, at der skal reserveres færre end 4 pladser. Antallet af reserverede pladser kan være forskelligt fra klassetrin til klassetrin på den enkelte skole.

Det gøres desuden opmærksom på, at der kan være bevilget suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller årgange på konkrete skoler, hvilket kan betyde, at der i en periode ikke kan optages ansøgere via det frie skolevalg.

Vælger forældre ved indskrivningen til 0. klasse en anden skole end distriktsskolen, herunder en privatskole, kan der ikke senere fremsættes krav om et skoleskift til distriktsskolen. Et ønske om skoleskift til distriktsskolen eller en anden skole forudsætter ledig plads.

Fraflytter barnet skoledistriktet, kan forældrene vælge at lade barnet fortsætte skoleforløbet på samme skole. Dette gælder også, hvis barnet flytter til en anden kommune.

Frit skolevalg (special- eller modtagelsesklasse)

Der gøres opmærksom på, at i forhold til børn, som skal have et specialundervisningstilbud eller et skoletilbud i modtagelsesklasse, så er det en forudsætning, at der både er ledig plads på den ønskede skole, og at skolen har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.  Hvis der er flere ansøgere end der er ledige pladser, optages der efter følgende rækkefølge:

1. Børn bosat i Aarhus Kommune optages før børn fra andre kommuner.
2. Børn med søskende på skolen.
3. Børn med kortest skolevej fra hjem til skole optages først.

For ansøgere fra andre kommuner er det yderligere en forudsætning, at det ønskede specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune ikke er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist eleven til.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 8. marts 2006, med justeringer vedtaget 25. oktober 2006, 10. april 2024 og 9. oktober 2024.

___

* Folkeskolelovens § 36

I forbindelse med tilflytning til distriktet har forældre krav på optagelse af deres barn på distriktsskolen. 
Jævnfør skolehenvisningspolitikken er det en forudsætning for optagelse af børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov, at der er under 20% elever med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov på årgangen.

Frit skolevalg

Forældre har under barnets skoleforløb mulighed for at søge om et skoleskift for deres barn. Ansøgning om skoleskift skal rettes til den ønskede skole, og barnet kan optages hvis der er ledig plads.

Byrådet har besluttet, at der alene må optages børn til og med plads nr. 22 i 0. klasse og til og med plads nr. 24 på 1. og 2. klassetrin (set som et gennemsnit på årgangen). De sidste fire pladser op til folkeskolelovens maksimum  reserveres til tilflyttere til distriktet. I PLUSklasser og Nest-klasser vil de sidste fire pladser også være reserveret til tilflyttere.

Hvis der er flere ansøgere om skoleskift end der er ledige pladser, optages der efter følgende rækkefølge:

1. Børn bosat i Aarhus Kommune optages før børn fra andre kommuner.
2. Børn som har søskende på skolen.
3. Børn med kortest skolevej fra hjem til skole optages først.

Der kan i særlige tilfælde udnyttes enkelte af de reserverede pladser til henvisning af søskende til allerede henviste børn med dansk som andetsprog.

Ved optagelse på en anden skole end distriktskolen har barnet ikke krav på fri befordring jf. folkeskolelovens §26.

Der kan i særlige tilfælde reserveres flere pladser til tilflyttere, hvis der er planlagt mere betydelig udbygning af et område. Herudover kan der reserveres ekstra pladser, hvis det forventes at en skole skal have henvist børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov senere i skoleforløbet.

Er der i et område ringe tilflytning, kan det besluttes, at der skal reserveres færre end 4 pladser. Antallet af reserverede pladser kan være forskelligt fra klassetrin til klassetrin på den enkelte skole.

Vælger forældre ved skolestart eller senere under skoleforløbet en anden skole end distriktsskolen, herunder en privatskole, kan der ikke senere fremsættes krav om skoleskift til distriktsskolen. Et ønske om skoleskift til distriktsskolen eller en anden skole forudsætter ledig plads.

Fraflytter barnet skoledistriktet, kan forældrene vælge at lade barnet fortsætte skoleforløbet på samme skole. Dette gælder også, hvis barnet flytter til en anden kommune.

Der gøres opmærksom på, at i forhold til børn, som skal have et specialundervisningstilbud eller et skoletilbud i modtagelsesklasse, så er det en forudsætning, at der både er ledig plads på den ønskede skole, og at skolen har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.  For ansøgere fra andre kommuner er det yderligere en forudsætning, at det ønskede specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune ikke er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist eleven til.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der kan være bevilget suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller årgange på konkrete skoler, hvilket kan betyde, at der i en periode ikke kan optages ansøgere via det frie skolevalg.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 4. december 2005.

___

* Følger folkeskolelovens bestemmelser mht. klasseloft, der senest er ændret ved lovændring af 30. november 2023.

I forbindelse med tilflytning til distriktet har forældre krav på optagelse af deres barn på distriktsskolen. 

Jævnfør skolehenvisningspolitikken er det en forudsætning for optagelse af børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov, at der er under 20% elever med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov på årgangen. 

Frit skolevalg

Forældre har under barnets skoleforløb mulighed for at søge om et skoleskift for deres barn. Ansøgning om skoleskift skal rettes til den ønskede skole, og barnet kan optages hvis der er ledig plads. 

Byrådet har besluttet, at der alene må optages børn til og med plads nr. 24 (set som et gennemsnit på årgangen). De sidste fire pladser op til folkeskolelovens maksimum på 28 elever reserveres til tilflyttere til distriktet. I Plusklasser og Nest-klasser vil de sidste fire pladser også være reserveret til tilflyttere. 

Hvis der er flere ansøgere om skoleskift end der er ledige pladser, optages der efter følgende rækkefølge:

1. Børn bosat i Aarhus Kommune optages før børn fra andre kommuner.
2. Børn som har søskende på skolen.
3. Børn med kortest skolevej fra hjem til skole optages først.

Der kan i særlige tilfælde udnyttes enkelte af de reserverede pladser til henvisning af søskende til allerede henviste børn med dansk som andetsprog.

Ved optagelse på en anden skole end distriktskolen har barnet ikke krav på fri befordring jf. folkeskolelovens §26.

Der kan i særlige tilfælde reserveres flere pladser til tilflyttere, hvis der er planlagt mere betydelig udbygning af et område. Herudover kan der reserveres ekstra pladser, hvis det forventes at en skole skal have henvist børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov senere i skoleforløbet. 

Er der i et område ringe tilflytning, kan det besluttes, at der skal reserveres færre end 4 pladser. Antallet af reserverede pladser kan være forskelligt fra klassetrin til klassetrin på den enkelte skole.

Vælger forældre ved skolestart eller senere under skoleforløbet en anden skole end
distriktsskolen, herunder en privatskole, kan der ikke senere fremsættes krav om skoleskift til distriktsskolen. Et ønske om skoleskift til distriktsskolen eller en anden skole forudsætter ledig plads.

Fraflytter barnet skoledistriktet, kan forældrene vælge at lade barnet fortsætte skoleforløbet på samme skole. Dette gælder også, hvis barnet flytter til en anden kommune.

Der gøres opmærksom på, at i forhold til børn, som skal have et specialundervisningstilbud eller et skoletilbud i modtagelsesklasse, så er det en forudsætning, at der både er ledig plads på den ønskede skole, og at skolen har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.  For ansøgere fra andre kommuner er det yderligere en forudsætning, at det ønskede specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune ikke er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist eleven til. 

Det gøres endvidere opmærksom på, at der kan være bevilget suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller årgange på konkrete skoler, hvilket kan betyde, at der i en periode ikke kan optages ansøgere via det frie skolevalg.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 4. december 2005.

___

* Folkeskolelovens § 36.

I henhold til folkeskolelovens §20, stk. 1 har elever med bopæl i Aarhus Kommune et retskrav på at fortsætte deres skolegang efter 9. klasse i et kommunalt 10. klassestilbud beliggende på en folkeskole. Organiseringen af de kommunale 10. klassestilbud fremgår af afsnit 2.

Fristen for fremsættelse af ønske om optagelse i 10. klasse følger de nationale bestemmelser om søgning til uddannelsestilbud efter grundskolen. 

Hvis der er flere ansøgere end der er ledige pladser, optages der efter følgende rækkefølge:

1. Børn bosat i Aarhus Kommune optages før børn fra andre kommuner.

I løbet af skoleåret har forældre til børn på 10. klassetrin mulighed for at søge om et skoleskift for deres barn til de kommunale 10. klassestilbud. Ansøgning om skoleskift skal rettes til det ønskede 10. klassestilbud eller til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Optagelse på EUD10 forudsætter ledig plads i de oprettede klasser jf. den kapacitet der fremgår af driftsaftalen. Også her prioriteres ledige pladser til børn bosat i Aarhus Kommune før børn fra andre kommuner. 

Der gøres opmærksom på, at i forhold til børn, som skal have et specialundervisningstilbud eller et skoletilbud i modtagelsesklasse, så er det en forudsætning, at der både er ledig plads på den ønskede skole, og at skolen har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.  For ansøgere fra andre kommuner er det yderligere en forudsætning, at det ønskede specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune ikke er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist eleven til.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 4. december 2005 og 16. december 2015 (beslutning om nyt bydækkende 10. klassestilbud). Byrådets beslutning om 10 klasse på Aarhus TECH: Budgetaftalen for B2022, 24. september 2021.

___

* Folkeskolelovens § 36.

Byrådet har besluttet en skolehenvisningspolitik, som medfører, at alle børn med dansk som andetsprog (DSA), som enten skal starte 0. klasse, ønsker et skoleskift eller er tilflyttere til kommunen, skal sprogscreenes forinden der kan tages stilling til optagelse på en folkeskole.

Formålet med sprogscreeningen er at afdække om barnet har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og om det på baggrund heraf vurderes som pædagogisk påkrævet at henvise barnet til en anden skole end distriktsskolen. Barnets eventuelle sprogstøttebehov afdækkes dermed via en sprogscreening (dvs. en individuel vurdering af barnets dansksproglige kompetencer) med henblik på at kunne give barnet et skoletilbud, som bedst muligt understøtter barnets behov for dansksproglig udvikling. 

Byrådet har desuden besluttet, at det på skoler, som er omfattet af skolehenvisningspolitikken, er en forudsætning for indskrivning eller optagelse af børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov, at der er under 20% elever med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov på årgangen. 

Hvis der ved den centrale klassedannelse i forbindelse med skoleindskrivning på distriktsskolen er flere børn med et sprogstøttebehov end der er ledig plads inden for de 20%, så foretages der en vurdering af hvilke skolebegyndere, som skal henvises til distriktsskolen, og hvilke som skal henvises til en modtagerskole. 

I vurderingen inddrages bl.a. følgende:

1. PPR eller Familieafdelingens eventuelle kendskab til og vurdering af det konkrete barns tarv.
2. Søskende på skolen.
3. Institutionstilknytning.
4. Bopæl.
5. Afstand fra skole til hjem – den med kortest afstand optages først.

Ved ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen eller ved skoleskift for elever med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov sker optagelse efter reglerne om det frie skolevalg.

Alle skoler er omfattet af skolehenvisningspolitikken, undtagen Ellehøjskolen og Søndervangskolen. På disse to skoler kan alle distriktsbørn med et sprogstøttebehov optages.

Læs mere om sprogscreening af børn med DSA her:

Skolestart med dansk som andetsprog (aarhus.dk)

Skoleskift (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 15. december 2005.

___

* Folkeskoleloven § 5, stk. 7

Byrådet har delegeret beslutningskompetencen til at godkende om et undervisningspligtigt barns skolestart kan udsættes med et år, til skolelederen. Det er distriktsskolelederen, der efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, træffer afgørelse om skolegangsudsættelse af et barn. 

Byrådet har desuden vedtaget at henstille til skolelederne, at ’forældreønsker om skolegangsudsættelse fremover som udgangspunkt imødekommes’, og at ’skoleleder i tæt dialog med forældrene fremover i hver enkelt sag om skolegangsudsættelse skal tage konkret om individuel stilling til, om der skal stilles krav om, at barnet optages/fortsætter i dagtilbud’. I forbindelse med skoleleders beslutning om skolegangsudsættelse skal der være ’en skærpet opmærksomhed på sårbare og udsatte børn’. 

For stillingtagen til skolegangsudsættelse gælder således følgende:

• Forældreønsker om skolegangsudsættelse imødekommes som udgangspunkt.
• Dagtilbudsleder er efter dagtilbudsloven ansvarlig for at udarbejde en vurdering af et barn i dagtilbuddet, hvis der er tvivl om barnet er klar til at begynde i skole, eller hvis forældrene anmoder om skolegangsudsættelse. Vurderingen skal ske i dialog med forældre og skoleleder på modtagende skole.
• Distriktsskoleleder træffer afgørelse om skolegangsudsættelse, hvori dagtilbudsleders vurdering indgår som et kvalificerende grundlag sammen med tæt dialog med forældrene.
• I hver enkelt sag tager distriktsskoleleder konkret og individuel stilling til, om der skal stilles krav om, at barnet optages/fortsætter i dagtilbud. Optag /fortsættelse i dagtilbud er således ikke en generel forudsætning for skolegangsudsættelse.
• Der skal være skærpet opmærksomhed på sårbare og udsatte børn.

Nærmere vejledning om skolegangsudsættelse til skoleledere og dagtilbudsledere kan findes her:

Skolegangsudsættelse - AarhusIntra (aarhuskommune.dk) 

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: Den 16. december 2020.

___

* Folkeskolelovens § 34, stk. 2.

Byrådet har delegeret beslutningskompetencen til at bevilge suspension af det frie skolevalg til Børn og Unge og har samtidig besluttet, at der maksimalt kan bevilges suspension i et halvt år med mulighed for forlængelse. 

Suspension af det frie skolevalg kan jævnfør § 36, stk. 3 bevilges i ganske særlige tilfælde for en konkret klasse eller et konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassen/klassetrinnets sårbarhed og behov for beskyttelse. Det kan være en klasse, som eksempelvis er plaget af meget uro, og som dermed har behov for særlig ro og stabilitet i en periode.

Suspension af det frie skolevalg gælder alene for elever, som søger om optagelse på skolen, jævnfør reglerne om frit skolevalg. Suspensionen af det frie skolevalg gælder således ikke tilflyttere til skolens distrikt eller distriktselever, der udsluses fra modtagelsesklasse. Disse elever har fortsat krav på optagelse på distriktsskolen.

Hvis en skole får bevilget suspension af det frie skolevalg, skal dette fremgå af skolens hjemmeside.

___

* Folkeskoleloven § 36, stk. 3.

Beslutningskompetencen til at fastlægge antal 0. klasser på den enkelte skole er af byrådet delegeret til Børn og Unge. Den centrale klassedannelse har til formål at sikre en hensigtsmæssig og effektiv klassedannelse på kort og på lang sigt både på den enkelte skole og bydækkende. 

Klassedannelsen tager udgangspunkt i antallet af indskrevne børn fra skolens eget distrikt. 

Byrådet har besluttet en udfasning af den tidligere søskendegaranti for børn fra andre skoledistrikter. Udfasningen indebærer at der fortsat er krav på optagelse af børn, som har søskende indskrevet på skolen inden 1. august 2025.

Derudover har søskende til børn som er indskrevet i specialklasse og børn med dansk som andetsprog, som er henvist til en modtagerskole eller modtagelsesklasse, krav på optagelse på samme skole.

Byrådet har desuden besluttet, at børn fra andre skoledistrikter, som er indskrevet i et dagtilbud i Kløverskolens distrikt, i en overgangsperiode på fem år fra skoleåret 2025/2026, vil have krav på optagelse på Kløverskolen.

Ovennævnte børn medtælles ved klassedannelsen på lige fod med børn fra skolens eget distrikt . Derudover medtælles også børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov, der jf. skolehenvisningspolitikken henvises til modtagerskole.

Som udgangspunkt dannes der klasser med maksimalt 24 elever. Der kan oprettes klasser med mere end 24 elever, men der må jævnfør folkeskolelovens bestemmelser maksimalt være 26 elever indskrevet ved skoleårets start. I særlige tilfælde kan der tillades et højere elevtal – dog ikke over 28 elever.

Beslutning om antal oprettede klasser på den enkelte skole sker i foråret, og foregår i samarbejde og dialog med skoleledelsen på den enkelte skole. 

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte klassedannelsesprincipper ikke omfatter KRAI-klasser, PLUSklasser og Nest-klasser, samt modtagelsesklasser, specialklasser, og klasser på specialskoler. 

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbeslutning: 8. marts 2006, med justeringer som følge af lovændring for klasseloft 0.-2. klasse af 30. november 2023 samt byrådsvedtaget ændringer af det frie skolevalg af 9. oktober 2024.

___

* Folkeskolelovens § 17.

Beslutningskompetencen til at fastlægge antallet af klasser på 1.-9. klassetrin ligger hos skolederen. Der må jævnfør folkeskolelovens bestemmer maksimalt være 28 elever indskrevet i en klasse ved skoleårets start, mens elevtallet i løbet af skoleåret ikke må overstige 30 elever.

Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til et højere elevtal end 28 elever ved skoleårets start, dog ikke over 30 elever. Beslutningskompetencen hertil er delegeret fra byrådet til Børn og Unge. 

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte klassedannelsesprincipper ikke omfatter KRAI-klasser, PLUSklasser, Nest-klasser, modtagelsesklasser, specialklasser eller klasser på specialskoler. 

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 4. december 2005.

___

* Der gøres opmærksom på, at krav på optagelse ikke medfører, at barnet har krav på fri befordring efter folkeskolelovens §26.

Byrådet har besluttet, at beslutningskompetencen til at fastlægge antallet af klasser på 10. klassetrin ligger hos skolelederen på det bydækkende 10. klassestilbud. 

Skolelederen træffer på baggrund af elevernes søgning til almen 10. klasse, beslutning om antal 10. klasser der oprettes på det enkelte 10. klassetilbud.  

Skoleleders beslutning om antal klasser sker som udgangspunkt i foråret i forbindelse med skoleårets planlægning, men kan justeres frem til og med skolestart i august. Beslutning om antal klasser foregår i samarbejde og dialog mellem skoleledelsen på de øvrige bydækkende 10. klassestilbud og forvaltningen. På EUD10 er kapaciteten fastlagt i driftsaftalen. 

Den centrale koordinering af 10. klassestilbuddet i Aarhus Kommune, og herunder beslutning om antal klasser, har til formål at sikre et hensigtsmæssigt og effektivt bydækkende 10. klassestilbud, samt at Aarhus Kommune til enhver tid kan opfylde de lovgivningsmæssige forpligtelser til at tilbyde et kommunalt 10. klassestilbud. 

Der må jævnfør folkeskolelovens bestemmer maksimalt være 28 elever indskrevet i en klasse ved skoleårets start, mens elevtallet i løbet af skoleåret ikke må overstige 30 elever.

Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til et højere elevtal end 28 elever ved skoleårets start, dog ikke over 30 elever. Beslutningskompetencen hertil er delegeret fra byrådet til Børn og Unge. 

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte klassedannelsesprincipper ikke omfatter ESAA-klasser, samt modtagelsesklasser, specialklasser, og klasser på specialskoler. 

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 4. december 2005 (klassedannelse) og 16. december 2015 (nyt bydækkende 10. klassestilbud).

___

* Folkeskolelovens § 17.

Byrådet har givet Børn og Unge bemyndigelse til at kunne godkende en skoles ønske om at indføre rullende skolestart med kompetencebaseret aldersintegreret indskoling som skolestarts- og indskolingsmodel. 

Børn og Unge tager stilling til skolens ønske på baggrund af en indstilling fra en enig skolebestyrelse. I tilfælde af, at skolebestyrelsen ikke er enig, ligger beslutningskompetencen fortsat i byrådet. Hvis en skole senere ønsker at ændre sin skolestarts- og indskolingsmodel til en anden organisering, gælder samme beslutningsgang.

Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at eleverne i forbindelse med skolestart ”ruller” ind i en aldersintegreret gruppe/klasse for elever på 0.-2. klassetrin. Der er mulighed for skolestart flere gange årligt. Formålet hermed er at lade det enkelte barns skoleparathed afgøre, hvornår på året barnet starter i skole. 

Frederiksbjerg Skole har kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI).

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 21. december 2011.

___

* Folkeskoleloven § 25, stk. 3.

Byrådet har besluttet, at skolerne har mulighed for at anvende aldersintegreret undervisning på 0.-3. klassetrin, og at beslutningskompetencen er delegeret til skolelederen.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. marts 2014.

___

* Folkeskoleloven § 23, stk. 3.

Byrådet har besluttet, at der alene tilbydes den lovpligtige modersmålsundervisning til undervisningspligtige børn af forældre fra EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland. Modersmålsundervisning kan tilbydes, hvis 

• En af elevens forældre er bosat i Danmark, men er statsborger i et EU-land eller et EØS-land.
• Færøsk eller grønlandsk er talesprog i hjemmet.

Der oprettes hold i et sprog, når minimum 12 elever med samme modersmål ønsker undervisning. Al modersmålsundervisning finder sted på Møllevangskolen uden for den almindelige undervisningstid. 

Nærmere information om modersmålsundervisningen kan tilgås via dette link:

Sprogundervisning i modersmål (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 4. december 2002.

___

* Folkeskoleloven § 5, stk. 6.

Kirkerne i Aarhus har besluttet, at konfirmation samt forberedelsen hertil finder sted i 7. klasse.

Tiden for konfirmationsforberedelse fastsættes i dialog mellem skolelederen og præsterne. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne træffes afgørelsen af skolelederen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Skolelederens afgørelse kan indbringes for Børn og Unge.

Konfirmationsforberedelsen skal kunne ske inden for rammerne af normal skoletid, det vil sige typisk i tidsrummet mellem ca. kl. 8 og kl. 16. Den lokale præst kan dog beslutte, at dele af eller hele konfirmationsforberedelsen placeres på andre tidspunkter.

Byrådet har delegeret til skolelederen at træffe beslutning om, hvorvidt man på skolen vil afkorte skoledagen af hensyn til konfirmationsforberedelse i form af mindre understøttende undervisning. Skolen har mulighed for at afkorte undervisningstiden med op til 60 undervisningstimer i den understøttende undervisning for at give plads til konfirmationsforberedelse. Hvis den mulighed benyttes, skal skolen stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse. Tilbuddet skal medvirke til at styrke elevernes trivsel samt bidrage til at indfri ambitionerne om en varieret skoledag med åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 9. oktober 2019.

___

* Folkeskoleloven § 16 d, stk. 2 § 53, stk. 1 og 2.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at undervisningstiden over et skoleår har en samlet varighed på mindst 1.110 timer i 0. klassetrin på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin**.

Byrådet har besluttet, at det delegeres til skolelederen at give dispensation til at nedsætte undervisningstiden (i indskolingen og i specialklasser) ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning, og at skolerne inden igangsættelse orienterer Børn og Unge om tidsbegrænsning og begrundelse.

Byrådet har besluttet, at det delegeres til skoleleder at godkende afkortning af undervisningstiden på mellemtrin og i udskoling med op til to timers understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. 

Byrådet besluttede ligeledes, at det delegeres til skoleleder at godkende afkortning af undervisningstiden med op til 60 undervisningstimer understøttende undervisning årligt på 7. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Byrådet har besluttet, at det delegeres til skoleleder i skoleåret 2022/23 at beslutte, om de vil benytte sig af muligheden for at konvertere al understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Det er en betingelse, at skolens leder vurderer, det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. De frigivne personaleressourcer bruges i undervisningen. Der skal tilbydes eleverne plads i SFO i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører. Ved konvertering af al understøttende undervisning skal skolen finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte undervisning. 

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 26. marts 2014 i forhold til § 16 b, 25. september 2019 i forhold til § 16 d, 8. juni 2022 i forhold til § 16 e.

___

* Folkeskoleloven § 16 b, § 16 d, § 16 e.
** Folkeskoleloven § 14 b, stk. 1 og § 16.

Byrådet har besluttet, at der på skolerne kan undervises i de obligatoriske fag på lavere klassetrin inden for 1.- 9. klassetrin, end det er obligatorisk ifølge folkeskoleloven. Der er dermed mulighed for, at der kan gives undervisning i fag både på et højere og et lavere klassetrin end angivet i fagrækken.

Undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken, kan dog ikke træde i stedet for den lovbestemte undervisning efter folkeskolelovens fagrække. Denne undervisning indgår heller ikke i minimumstimetallene på det konkrete klassetrin.

Skolebestyrelsen på den enkelte skole fastsætter principper for undervisningens organisering (§44, stk. 2, 1. pkt.), der giver skolelederen rammer og mål for, hvordan elevernes undervisning organiseres i skolens hverdag.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 12. oktober 2011.

___

* Folkeskolelovens § 5, stk. 4.

Byrådet har besluttet, at det delegeres til skolerne – inden for rammerne af de nationale bestemmelser - at godkende valgfag, der ligger ud over de valgfag, der fremgår af folkeskoleloven, samt at godkende valgfag som forløb på op til tre år. Det er desuden besluttet, at skolerne årligt skal orientere Børn og Unge om der er oprettet nye fag.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. marts 2014.

___

* Folkeskoleloven § 9, stk. 6.

Byrådet har delegeret beslutningskompetencen for fastsættelse af ferieplanen til Børn og Unge, mens væsentlige ændringer i de eksisterende principper for fastsættelsen af ferieplanen vil skulle besluttes af byrådet. 

Byrådet har endvidere besluttet, at alle folkeskoler i Aarhus har én fælles ferieplan, hvilket betyder, at den enkelte skole ikke kan ændre i den centralt fastlagte ferieplan. En skole kan dog tilrettelægge en skoledag på en lørdag eller søndag og så i stedet holde en feriedag på en skoledag. 

Byrådet har besluttet, at ferieplanen kan tilrettelægges med henholdsvis færre eller flere end 200 skoledage, men udgangspunktet er at ferieplanen fastlægges i overensstemmelse med Aarhusaftalen.

Jævnfør folkeskoleloven begynder skolernes sommerferie altid den sidste lørdag i juni måned, og de øvrige feriedage i ferieplanen tilrettelægges i henhold til hidtidig praksis, samt i forhold til en hensigtsmæssig placering af ferie-/fridagene. 

Den gældende ferieplan kan ses her:

Ferier og fridage (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbeslutning: 30. maj 1990 og 12. juni 2003.

___

* Folkeskoleloven § 14.a og 14.b.

Overordnet set har Byrådet besluttet, at specialpædagogisk støtte og specialundervisning skal organiseres så flere børn kan forblive i deres lokalmiljø. Dette er blandt andet et af hovedformålene med de skoleorienterede indsatser under Bredere børnefællesskaber (jf. afsnit om Bredere Børnefællesskaber)  

Byrådet har besluttet, at specialundervisning og specialpædagogisk støtte organiseres og betjenes af Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR). Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Henvisningen til specialundervisning skal være baseret på den enkelte elev undervisningsbehov.  
 
Det betyder med andre ord, at skoleleder kan henvise en elev til specialundervisning på egen skole (støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer i almenundervisningen) (skoleleder træffer afgørelse) eller kan indstille eleven til et specialpædagogisk tilbud uden for egen skole (PPR træffer afgørelse). 
 
Specialundervisningstilbud og specialpædagogisk bistand har til formål at støtte børn og unge i udfordringer, i hele eller dele af deres skoleliv, til at trives, lære og udvikle sig. I Aarhus Kommune er specialpædagogisk støtte og specialundervisning organiseret i flere forskellige typer af tilbud. De forskellige typer af tilbud fremgår herunder:

• PLUSklasser (jf. afsnit om PLUSklasser)  
• Nest-klasser (jf. afsnit om Nest-klasser)  
• Specialklasser (beskrives herunder)
• Specialskoler (beskrives herunder)
• Tilrettelagte individuelle midlertidige støtteforløb

Med afsæt i Byrådets ønske er kommunens specialklasser beliggende på kommunens folkeskoler. Det giver mulighed for, at børn med specialpædagogiske behov i skoletiden og i SFO-tiden kan spejle sig i samspillet med skolens øvrige børn. På følgende hjemmeside fremgår, hvad der kendetegner specialklasser i Aarhus Kommune samt, hvilke skoler, der har oprettet specialklasser:

Skal dit barn i specialklasse? (aarhus.dk) 
 
Nogle børn og unge har eller vil opleve at få udfordringer, der medfører et specialpædagogisk støttebehov udover, hvad der kan tilbydes i en af kommunens lokale specialklasser. I sådanne tilfælde er der i Aarhus to bydækkende specialskoler – Stensagerskolen og Langagerskolen. På følgende hjemmeside fremgår mere information om de to skoler samt, hvordan et barn eller ung person, kan få en plads på en af specialskolerne:

Skal dit barn i specialskole? (aarhus.dk) 
  
Ved henvisning til et specialpædagogisk tilbud lægges der vægt på det enkelte barns bopæl, så barnet så vidt det er muligt kan bevare tilknytning til sit lokalmiljø, derudover specialpædagogiske behov, de kognitive forudsætninger, alder, køn og bopæl. Alle specialundervisningstilbud er sammensat med udgangspunkt i elevernes undervisningsfaglige og udviklingsmæssige behov. 
  
Undervisningen tilbydes i henhold til den til enhver tid gældende folkeskolelovgivning. Der undervises som udgangspunkt i hele folkeskolens fagrække. Som udgangspunkt deltager eleverne i såvel nationale test som folkeskolens afgangsprøver.

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk 
Byrådsbesluttet: 11. juni 2009.

Byrådet har besluttet en ramme for tilsynet med skolerne:

Ramme for lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn i Børn og Unge

Jf. rammen er den løbende tilsynsforpligtelse i Børn og Unge delegeret til skolelederne med reference til Børn og Unge-cheferne. Det ledelsesmæssige tilsyn skal bl.a. undersøge og vurdere, om skolen drives på en fagligt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. 

Det løbende tilsyn i ledelseslinjen er understøttet af systematiske ledelsesopfølgninger med afsæt i relevante data. Derudover gennemføres halvårlige læringssamtaler ud fra en lærende og dialogbaseret tilgang. På samtalerne aftales bl.a., hvilke lokale fokusområder, der skal prioriteres. 

Bemærk, at med lov nr. 282 af 21. juni 2022 blev kvalitetsrapporterne afskaffet og erstattet af et krav om årlige skoleudviklingssamtaler. Som konsekvens af lovændringen ophører udarbejdelsen af en samlet bydækkende kvalitetsrapport for 6-18-årsområdet til byrådet. Den lovpligtige årlige skoleudviklingssamtale træder i Børn og Unge i stedet for en af de halvårlige læringssamtaler.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbeslutning: 12. maj 2021.

___

* Folkeskolelovens § 2, § 40, § 40 a.

Skolen skal føre tilsyn med, at eleverne møder i skole. Hvis en elev ikke møder i skole, skal fraværet registreres på én af tre kategorier:

1. Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende (lovligt fravær).
2. Fravær med tilladelse til ekstraordinær frihed (lovligt fravær).
3. Ulovligt fravær.

Fraværet skal noteres ved skoledagens start. For udskolingselever i 7.-10. klasse skal det også noteres, om eleven er til stede, når skoledagen slutter. Fraværet registreres via elevadministrationssystemet. Rådmanden for Børn og Unge har besluttet, at lektionsfravær ikke må benyttes, men at registreringen alene må foretages på dage.

Skolelederen kan efter ansøgning fra forældre give tilladelse til ekstraordinær frihed. Det præciseres i bekendtgørelsen, at skolelederen skal anlægge en restriktiv vurdering og udvise tilbageholdenhed. Tilladelsen skal have undtagelsens karakter.

Skolelederen skal træffe afgørelse efter en konkret helhedsvurdering af den enkelte elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en tilladelse vil give, herunder også for klassen som helhed. Skolelederen skal lægge vægt på:

• Elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder.
• Elevens motivation og læringsparathed.
• Elevens alsidige udvikling.
• Andre elevers tilegnelse af kundskaber og færdigheder.

Der er tale om ulovligt fravær, hvis fraværet ikke skyldes enten sygdom, funktions¬nedsættelse eller lignende eller ekstraordinær frihed med tilladelse.  Der er også tale om ulovligt fravær, hvis forældrene ikke melder fraværet til skolen, eller afleverer den lægeattest, som skolelederen har anmodet om, samt hvis en udskolingselev er fraværende, når skoledagen slutter.

Skolelederen er forpligtet til at underrette Socialforvaltningen, hvis en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller mere inden for ét kvartal. 
Skolen skal desuden orientere forældrene, når et barn har et ulovligt fravær på 10 pct. eller derover i ét kvartal. Skolen skal her varsle forældrene om de mulige økonomiske konsekvenser, ved et ulovligt fravær på 15 pct. eller derover.

Rådmanden for Børn og Unge besluttet, at skolerne i et forebyggende perspektiv desuden skal følge op på elever, som har et fraværsmønster, der kalder på opmærksomhed. Skolen skal vurdere, om fraværet giver anledning til bekymring, hvis en elev har enten:

1. 4 eller flere fraværstilfælde den seneste måned.
2. 10% ulovligt fravær den seneste måned.
3. 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår.
4. 10% samlet fravær det seneste skoleår.

Skolelederen kan tilgå en fraværsrapport i LIS, hvor overskridelser af ovenstående grænseværdier og mønstre kan ses på elevniveau.

Hvis en elevs fravær giver anledning til bekymring, skal der udarbejdes en handleplan. Handleplanen skal være skriftlig og journaliseres i meddelelsesbogen i elevens digitale mappe.

Der er udarbejdet en uddybende vejledning til skolerne

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk

___

* Folkeskoleloven § 39, stk.3 (uddybet i Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen BEK nr 1063, 24. oktober 2019) og Lov om Social service § 153, stk. 2.

Det tværgående trivselsteam, som yder en trivsels- og fraværsindsats, er et samarbejde mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Børn og Unge. I teamet er der medarbejdere med forskellige fagligheder, der samarbejder med skole, forældre, elev og andre samarbejdspartnere om at øge elevens fremmøde og trivsel. Et forløb med det tværgående trivselsteam er individuelt tilpasset til den enkelte elev, familie og skole. 

Hvad er målet med indsatsen fra Tværgående Trivselsteam?

Målet med Tværgående Trivselsteams indsats er at opnå øget skolefremmøde og trivsel for eleven. Indsatsen er midlertidig, og længden af forløbet varierer afhængigt af elevens behov. 

Der er ikke opsat et specifikt mål for hvordan elevens fremmøde i skolen skal være, før indsatsen fra teamet kan afsluttes. Dette vil være en individuel vurdering i forhold til de mål der opsættes ved sagens start. Når en indsats afsluttes, skal der foreligge en handleplan, som skole og forældre kan arbejde videre med i forhold til fortsat at øge og/eller stabilisere elevens fremmøde. 

En indsats hos Tværgående Trivselsteam

Det er skolens og familiens ansvar at hjælpe eleven med at møde i skole. Det tværgående trivselsteams opgave er at understøtte skolen, familien og eleven. Dette kræver et tæt samarbejde mellem skolen, familien og teamet.

Et sagsforløb med Tværgående Trivselsteam kan bestå af forskellige elementer alt efter behovet i sagen – fx inddragende samtaler med eleven, vejledning af pædagogisk personale, vejledning af forældre, gruppeforløb m.m. 

Hvem kan bruge Tværgående Trivselsteam?

Det er skolerne, der kan indstille til en indsats i Tværgående Trivselsteam. Forældre, PPR, rådgiver med flere kan også henvende sig til teamet, men i så fald hjælper teamet dialogen med skolen i gang, så det er skolen der beder om forløbet. Både forældre og skole skal ønske forløbet, hvis det skal give en effekt. 

Når Tværgående Trivselsteams modtager en indstilling, undersøger teamet, om der er andre igangværende eller kommende indsatser på vej omkring eleven og familien i regi af MSB. Det afklares samtidig med rådgiver, om teamets indsats er relevant i forhold til elevens behov. Herefter vil der ske en eventuel visitation. 

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 28. maj 2020.

Forligspartierne besluttede ved budgetforliget 2020 at videreføre en række tidlige indsatser, som kan være med til at sikre trivsel og sundhed, så børn og unge kan lære og udvikle sig gennem hele barndommen. 

Back2School er en indsats til elever, der har markant og bekymrende skolefravær. I Back2School arbejdes der med de udfordringer, som kan være grunden til, at eleven har svært ved at komme i skole. Forløbet består af 10 sessioner mellem elev, forældre og en PPR-psykolog. Derudover er der tre møder gennem forløbet, hvor elevens skole også deltager. 

Læs mere om Back2School

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: Budgetforlig 2020.

Aarhus Byråd har vedtaget et nyt serviceniveau for kørsel i Børn og Unge, der tager udgangspunkt i minimumsniveauet i lovgivningen. Kompetencen til at bevilge kørsel ligger ved Børn og Unge.

Lovgivningen vedr. kørsel af elever i folkeskolen er beskrevet i hhv. § 26 i Folkeskoleloven og i Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen.

Læs mere: Nyt serviceniveau for kørsel i Børn og Unge (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: befordring@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 11. oktober 2023 ifm. budgetforlig.

___

* Folkeskoleloven §26.

Byrådet har besluttet, at der kan tilbydes madordninger på skolerne i Aarhus Kommune.

Kompetencen til at beslutte, om der skal være en skolemadsordning på den enkelte skole, ligger hos skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som byrådet har fastsat i Børne- og ungepolitikken og Aarhus Kommunes Sundhedspolitik. For Børn og Unge er der udarbejdet en vejledning for mad og måltider 0-18 år – den finder I her: Mad og måltider for børn og unge 0-18 år i Aarhus Kommune.

Madordningen kan alene være et tilbud til forældrene.

Byrådet har afsat et mindre tilskud til skolemadsordninger. Tilskuddet er indeholdt i de midler skolen modtager pr. elev pr. år.

Kontaktoplysninger: sundhed@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 8. marts 2006.

___

* § 40 stk. 2, nr. 7.

Med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at styrke indsatsen for ordblinde børn. Det betød, at Aarhus Kommune etablerede et kompetencecenter for Læsning, som stod klar til at starte op august 2009. 

I forbindelse med det vedtaget budget 2019 traf byrådet beslutning om at afsætte midler til en styrket ordblinde- og matematikindsats med ønske om at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. 

På rådmandsmødet d. 1. september 2020 besluttes det at samle alle 
indsatser for elever i læse- og skrivevanskeligheder herunder arbejdet med ordblindhed på KCL. 

Kompetencecenter for Læsning (KCL) varetager i et samarbejde med Pædagogik, Undervisning og fritid (PUF) de specialiserede indsatserne på læseområdet. 

Indsatser:

• Understøttelse i læringsmiljøet.
• Intensivt elevkursus på KCL.
• Skriftsprogsvanskeligheder i specialklasser.
• Gruppeforløb organiseret som lokal indsats på skolerne.
• Samskabelse med forældrene herunder oplæg i samarbejde med MKB.
• Dialogmøder mellem skoler, KCL og PUF.
• Handleplan for skolens sprog- og læseindsats.
• Uddannelse af og netværk for læsevejledere.

Læs mere om arbejdet med sprog og læsning på Aarhus Kommunes hjemmeside:

Sprog og læsning (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: kclaarhus@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 11. november 2019 og Budgetforlig 2009. 

Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK) er et sproghus, hvor børn med sproglige vanskeligheder, der er indstillet til PPR, kan blive henvist til et forløb.

Der ydes rådgivning til forældre, pædagoger og lærere omkring barnet. Kompetencecentret tilbyder også sproggrupper for børn.

Er sprog og kommunikation svært for dit barn? (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk

I folkeskoleloven lægges op til, at skolen indgår, samarbejder med virksomheder og erhvervsuddannelser. Formålet er at skabe en mere varieret skoledag og bidrage til opfyldelse af folkeskolens fag og obligatoriske emner bl.a. det obligatoriske emne Uddannelse og Job med kompetencemål efter 3., 6. og 9. klasse.

Byrådet har som en del af den samlede EUD-indsats besluttet at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsuddannelser og virksomheder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og bidrage til en mere varieret skoledag. Dette skal ske gennem en mere praksisfaglig undervisning, ved at eleverne opbygger en fortrolighed med erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer og får praktisk indsigt i job- og uddannelsesmuligheder.

EUD-indsatsen er tværmagistratslig med deltagelse af MSO, BA, MSB og MBU. Indsatsen med at styrke samarbejdet med erhvervsuddannelser og virksomheder er organisatorisk forankret i MBU, og frem til 2027 er der ansat en erhvervsplaymaker i Børn og Unge. Erhvervsplaymakeren har til opgave udvikle og styrke samarbejdet med erhvervsuddannelser og virksomheder, så det opleves nemt, enkelt og lettilgængeligt for både skoler, erhvervsuddannelser og virksomheder at samarbejde.

Børn og Unge yder en central understøttelse af dette arbejde gennem en række aktiviteter, som gøres tilgængelig på www.udsynmodarbejdsliv.dk. Aktiviteter og undervisningstilbud i samarbejde med erhvervsuddannelser og virksomheder retter sig mod alle skolens klassetrin. Aktiviteter og undervisningstilbud er centralt finansieret, og der ydes som udgangspunkt tilskud til transport. Ligeledes tilbydes håndholdt praksisnær sparring ved erhvervsplaymakeren i forbindelse med planlægningen af fx undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse og Job eller den enkelte skoles egne ønsker om samarbejder med virksomheder eller temadage eller -uger.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 28. september 2021.

___

* §3 stk. 4 og § 7 nr. 3.

Byrådet har, som en del af ungehandlingsplanen, besluttet at skolerne forpligtes til at tilbyde alle elever erhvervspraktik i løbet af 8.-9. klasse samt i 10. klasse som led i undervisningen. Dette omfatter også elever med særlige udfordringer som fx elever i specialundervisning. Praktikken kan afvikles individuelt eller i grupper.

Erhvervspraktikken skal vare 2-5 dage. Det skal tilstræbes, at erhvervspraktikken forløber over 5 dage, men skolen beslutter lokalt de mest hensigtsmæssige rammer for eleverne. Ligeledes anbefales det at arbejde med elevernes forberedelse og efterbehandling af praktikken som en del af undervisningen, så de får hjælp til at bearbejde og oversætte oplevelser og erfaringer fra praktikken.

Formålet med det obligatoriske tilbud om erhvervspraktik er at:

• Forbedre grundlaget for elevernes uddannelsesvalg, igennem øget kendskab til arbejdsmarkedet.
• Styrke elevernes læring og trivsel ved at bidrage til praksisfaglighed og variation i undervisningen som forbedrer udskolingens læringsmiljø.
• Bidrage til Aarhus Kommunes EUD-målsætning om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse blandt andet med henblik på at imødekomme virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft.

Når praktikken tilbydes som et led i den almindelige undervisning, har skolen en forpligtelse til at hjælpe eleverne med at finde en praktikplads, og eleverne har som udgangspunkt pligt til at deltage (jf. § 9, stk. 3).

Forud for et praktikforløb underskriver skole, virksomhed, elev og elevens forældremyndighedsindehaver en formel praktikaftale. Praktikaftalen indeholder de overordnede formål, regler og forsikringsforhold i forbindelse med praktikken.

Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens arbejde med erhvervspraktikken.

Børn og Unge har etableret en praktikbank på www.udsynmodarbejdsliv.dk, hvor der er indgået forhåndsaftaler med virksomheder, som tilbyder erhvervspraktik. Praktikbanken kan understøtte skolernes/elevernes opgave med at finde praktikplads. Børn og Unge har ligeledes udviklet materialer til skolernes arbejde med at forberede eleverne til at være i erhvervspraktik og efterbehandle elevernes oplevelser med erhvervspraktikken.

Frem til november 2025 har Børn og Unge ansat en praktikguide, som har til opgave at etablere flere aftaler om erhvervspraktik i praktikbanken. Praktikguiden skal ligeledes understøtte skolernes arbejde med erhvervspraktikken.

Det bemærkes, at der for elever i specialundervisning og for fx skoletrætte elever herudover kan være behov for individuelt tilrettelagte forløb med længerevarende praktikforløb.

Frem til november 2025 har Børn og Unge ansat en erhvervsguide, som skal understøtte skolernes arbejde med de særligt tilrettelagte praktikforløb for elever i 8., 9. og 10. klasse.

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. juni 2019.

___

* Folkeskoleloven § 9, Stk. 3, §33, stk. 4-7 for bl.a. elever i specialundervisning samt § 7 nr. 3.

Ifølge Folkeskoleloven skal skolerne indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Byrådet har besluttet mål og rammer for skolernes samarbejder og herunder, at skolerne og de eksterne samarbejdspartnere skal udnytte de muligheder for differentiering, der ligger i et mangfoldigt samarbejde, som sætter børn og unges læring i centrum. Anderledes undervisnings- og arbejdsformer skal skabe særlige læringsrum, der bidrager til, at alle børn og unge udfordres og motiveres – og dermed bidrager til at opfylde folkeskolens formål.

Byrådet har besluttet, at samarbejdet om at styrke børn og unges læring, trivsel og udvikling på tværs af aktører til enhver tid skal:

• Give et positivt bidrag til børn og unges læring.
• Tage afsæt i det, der gavner hvert enkelt barn og ung.
• Tilrettelægge aktiviteter efter børn og unges behov og forudsætninger og dermed støtte trivsel, læring og udvikling.

Børne- og ungepolitikken er den værdimæssige paraply for arbejdet med alle børn og unge i 0-18 årsalderen, og dermed også for de lokale samarbejder om en mere varieret skoledag.

Byrådet har besluttet, at samarbejder på tværs af aktører om at styrke børn og unges læring, trivsel og udvikling bedst udfyldes lokalt. Lokale løsninger og lokal forankring kan styrke det fælles engagement. Lokal forankring giver også gode muligheder for at udfolde og differentiere de anderledes læringsrum efter særlige lokale behov og for at udnytte særlige lokale ressourcer.

Skolebestyrelsen skal fastlægge principper for samarbejde med lokalsamfundet, mens skolelederen træffer beslutning om de konkrete samarbejder, herunder partnerskaber. Skolens leder og medarbejdere aftaler med de eksterne parter, hvordan undervisningen tilrettelægges for at opnå den bedste effekt for eleverne.

Børn og Unge og Kultur og Borgerservice har etableret samarbejder med en række aktører i Aarhus og omegn. ULF i Aarhus (Ud & Lær Aarhus) formidler disse undervisnings- og læringsforløb, som kan give børn og unge oplevelser, ny viden og mulighed for at tilegne sig kompetencer i de uformelle læringsmiljøer inden for kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab, idræt og bevægelse samt uddannelse og job. 

Kontaktoplysninger: puf@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. marts 2014 og 18. september 2015 (B 2016), Midler til samarbejder og formidlings- og læringstilbud.

___

* § 3, stk. 4.

Byrådet har besluttet, at der årligt afsættes 3,5 mio. kr., til understøttelse af skolerne kompetenceudvikling.

Kompetenceudviklingsindsatsen under Fællesskaber for alle (FFA) er i dag samlet under Bredere Børnefællesskaber (se afsnit 1). 

Der arbejdes kontinuerligt med praksisnær understøttelse af lærere, pædagoger og ledelses kompetenceudvikling i forhold til deltagelsesmuligheder for alle børn i lokale fællesskaber.

Understøttelse og kompetenceudvikling sætter rammen for PPR´s løbende udvikling og sampraksis omkring indsatser på baggrund af dagtilbuds, skolers og Ung i Aarhus’ udfordringer og målene for Bredere Børnefællesskaber:

• Kompetenceudvikling gennem praksisnære læringsforløb.
• Understøttelse af klyngens arbejde med udvalgte områder 0-18 år.
• Lokal kapacitetsopbygning, herunder understøttelse af netværk for bl.a. AKT-lærere og inklusionsvejledere.
• Forældreperspektivet og bestyrelsers arbejde.
• Understøttelse af lederens rolle og opgave i faglig ledelse af Bredere Børnefællesskaber.

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 26. januar 2011.

”En styrket indsats for børn og unge i matematikvanskeligheder” skal understøtte skoler, dagtilbud og fællesfunktionernes arbejde med elever i matematikvanskeligheder. 

Indsatsen har en selvstændig side på Aarhus-intra, hvorpå der forefindes en lang række materialer, som understøtter indsatsen. For læseindsatsen kan den findes her: Matematik - AarhusIntra (aarhuskommune.dk). Dertil er indsatsen beskrevet på Aarhus Kommunes hjemmeside: Matematikindsatser (aarhus.dk).
 
Der er udarbejdet skabelon til individuelle handleplaner for elever i matematikvanskeligheder, som forefindes som skabelon i de digitale elevmapper. 

Indsatsen omfatter:

• Individuelle handleplaner for alle talblinde elever samt vejledning og skabelon til oplæg hertil.
• Kompetenceudvikling af alle matematiklærere på 2. årgang, matematikvejledere samt pædagogisk ledelse (TIMA). Kompetenceudviklingsforløbet omfatter lærere i almen-, special- og modtagelsesklasser og understøttes af Stærkere Læringsfællesskaber til forankring i praksis. For matematikvejledere omfatter kompetenceudviklingsforløbet desuden et supervisionsforløb til udvikling af praksis for kollegial vejledning. Alle skoler deltager i kompetenceudviklingsforløb af ½ års varighed i perioden august 2021 - juni 2023.
• Handleplan for skolens arbejde med matematik og matematikvanskeligheder.
• 2 årlige dialogmøder mellem skoler og fællesfunktioner (matematikkonsulenter fra PUF og PPR) til at understøtte systematik og udvikling af skolernes indsatser ift. matematik og matematikvanskeligheder.
• Uddannelse af og netværk for matematikvejledere.
• Matematisk opmærksomhed i dagtilbud med blandt andet inspirationsmaterialer, workshops og temadage for fagprofessionelle samt materialer rettet til dagpleje/vuggestuer og børnehaver. Desuden er udarbejdet en speeddrawingfilm rettet til forældre: Matematisk opmærksomhed i dagtilbud - AarhusIntra (aarhuskommune.dk).
• Skabelon til funktionsbeskrivelse for matematikvejleders opgaver.
• Udsendelse af en omfattende materialepakke til individuel afdækning og interventioner for elever i matematikvanskeligheder.

Kontaktoplysninger: ppr@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 11. november 2019.

Byrådet har besluttet, at alle elever på 5.-10. klassetrin skal have adgang til en personlig Chromebook, så eleverne sikres lige adgang til it-udstyr uafhængigt af forældrene eller skolens økonomi. Det er op til den enkelte skole at beslutte i hvilket omfang mv. it anvendes i undervisningen samt behovet for at Chromebooks kan bruges udenfor skoletiden.  

Herudover har byrådet besluttet, at det er op til den enkelte skole i hvor høj grad it skal være en del af hverdagen for elever i 0.- 4. klasse.

Kontaktoplysninger: digitalisering@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: 27. sept. 2023 og 11. sep. 2029.

Et af de bærende principper i økonomistyringen i Børn og Unge er decentralisering. Byrådet har besluttet decentraliseringspolitikken. Det betyder, at det er op til den enkelte skole at disponere og budgetlægge de samlede midler, de ud fra budgettildelingsmodellens tildelingskriterier har fået. Den økonomiske decentralisering går hånd i hånd med den faglige decentralisering, så det økonomiske ansvar er tæt knyttet til den faglige beslutningskompetence. Børn og Unge træffer beslutning om budgettildelingskriterier.

Læs mere: Økonomi i dagtilbud, SFO og skole (aarhus.dk)

Kontaktoplysninger: oeko-plan@mbu.aarhus.dk
Byrådsbesluttet: Oprindeligt byrådsbesluttet 3. oktober 2007 (Budget 2008).