Gå til hovedindhold

Er sprog og kommunikation svært for dit barn?

Har dit barn svært ved at udtrykke sig eller at udtale ordene, og er dit barn indstillet til PPR? Så er det muligt for dit barn at få hjælp igennem Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK).

Indhold

    Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK)

    På Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK) kan du få målrettede og intensive forløb til dit førskolebørn med svære udtale- og/eller sproglige vanskeligheder. 

    KSK laver også tværfaglige udredninger af sproglige vanskeligheder kombineret med andre komplekse problemstillinger.

    Det tværfaglige team på KSK består af logopæder, en psykolog, fysioterapeut og  ergoterapeut, som samarbejder om at skabe de bedste forudsætninger for dit barns sproglige udvikling.

    KSK arbejder med at understøtte barnets kommunikative- og sproglige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. Derfor har KSK altid fokus på konteksten og dit barns læringsmiljø under et forløb.

    Forløb

    KSK tilbyder specialiserede indsatser for førskolebørn, herunder undervisningsforløb for børn med udtale- og/eller sproglige vanskeligheder samt tværfaglige udredninger.

    Styrket indsats for førskolebørn

    De intensive forløb henvender sig til førskolebørn med markante udtale- eller sproglige vanskeligheder.

    Et forløb strækker sig over enten et forårs- eller efterårssemester og kan variere i form:

    • Nogle børn deltager i et intensivt gruppeforløb over seks uger, hvorefter de fortsætter med målrettet undervisning i deres børnehave

    • Andre modtager undervisning direkte i børnehaven gennem hele forløbet

    Praktisk information

    Som forælder står du selv for transport af dit barn til og fra et forløb (intensivt gruppeforløb). 

    Dit barn skal møde kl. 8.30 og hentes igen kl. 12.00.

    Hvor ligger Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation?

    Høgevej 27N

    8210 Aarhus V.

    Hvis du vil vide mere

    Du er velkommen til at kontakte PPR leder, Maria Dodensig Lundgaard, på tlf. 5157 6801 eller mail madol@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 26. juni 2025