Familiepleje
Børn og unge med betydeligt og varigt fysisk eller psykisk handicap og sociale problemer kan få familiepleje som et supplement til deres egen familie.
Tilbuddets indhold
Mens barnet er i plejefamilie giver Familieplejens konsulenter vejledning og supervision til plejefamilien, og plejefamilien får tilbudt at deltage i Familieplejens kurser. Det drejer sig om et grundkursus, som er en form for basisuddannelse i det at være plejefamilie, heldagskurser og aftenkurser med fagligt relevant indhold.
Derudover tilbyder vi også plejefamilien at deltage i gruppesupervision, hvor de får mulighed for at drøfte faglige problemstillinger i en gruppe med støtte fra en trænet supervisor. Vi arbejder også med etablering af netværksgrupper af plejefamilier.
Vil du høre mere om familiepleje, kan du kontakte din sagsbehandler i Familiecentret. Find link til centrene under "Kontakt os".
Familieplejen Aarhus Kommune
Familiecentret
Blixens
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89 40 62 00
Den Digitale Hotline
Mandag - torsdag: 08.00 - 20.00
Fredag: 08.00 - 16.00
Søndag: 16.00 - 20.00
Telefon:
70 20 00 00