Omklassificering til private fællesveje (2019-2023-veje)
I Aarhus Kommune skal cirka 900 offentlige veje omklassificeres, så de ændrer status til private fællesveje. Se her, hvad det betyder for dig.

Vi vil gerne gøre nedklassificering lettere at forstå
Og derfor bygger vi en ny hjemmeside om projektet. Siderne her bliver opdateret, så længe den nye hjemmeside er under opbygning. Du kan finde veje til påtænkt nedklassificering offentliggjort i 2024 på den nye hjemmeside.
Du finder den nye hjemmeside for nedklassificering ved at klikke her
Når en vej bliver omklassificeret og ændrer status fra offentlig vej til privat vej, får grundejerne ansvaret for vedligehold af vejen og snerydning m.m.
Omklassificeringen i Aarhus Kommune skal sikre, at grundejere på sammenlignelige veje får ens vilkår, uanset hvor de bor. I dag er der allerede ca. 6000 private fællesveje i Aarhus Kommune.
Omklassificeringen er en politisk beslutning.
Klik her og se kriterierne for omklassificering af offentlige veje