Gå til hovedindhold

Bor du på en privat fællesvej?

Hvis du er grundejer ved en privat fællesvej, skal du, sammen med de andre grundejere sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand. De nærmere regler afhænger af den zone, som vejen ligger i.

Indhold

    Hvis du er nysgerrig på flere informationer og kortlag, kan du besøge BorgerGIS. Her er det muligt at se flere lag og selv bestemme hvilke kortlag, der skal tændes og slukkes. Du kan blandt andet se luftfotos fra 1954 til i dag og meget mere.

    Generelt om private fællesveje

    De private fællesveje bliver administreret af kommunen efter privatvejsloven. Bliv klogere på, hvad det betyder for dig.

    Bor du på en privat fællesvej i en byzone?

    En privat fællesvej i byzone er offentligt tilgængelig og indgår ofte i det almindelige vejnet. I en byzone må alle færdes på en privat fællesvej, medmindre der er godkendt skiltning, der siger andet.

    Bor du på en privat fællesvej i en landzone?

    Private fællesveje i landzone er åben for grundejere med ret til at bruge vejen.

    Hvad er en privat fællesvej?

    En privat fællesvej er et vejareal, som mere end én grundejer bruger for at komme til og fra sin ejendom, og som ikke har status af offentlig vej. En privat fællesvej kan også være en gade, bro eller plads. Der gælder de samme regler for private fællesstier som for private fællesveje.

    Private fællesveje er typisk mindre veje, herunder f.eks. stik- og stamveje, der overvejende betjener de tilgrænsende ejendomme samt disses beboere og brugere. 

    Vejens status afgøres ikke af, hvem der ejer matriklen, som vejen ligger på. En privat fællesvej kan være ejet af Aarhus kommune. 

    Private fællesveje vedligeholdes ikke af kommunen, men af grundejere med vejret til vejen. De nærmere bestemmelser om, hvem der skal vedligeholde vejen afhænger af, om vejen ligger i byzone eller landzone. Der kan også være andre aftaler om vedligehold f.eks. i deklarationer.

    En vej kan bestå af kørebane til biler, cykelsti, fortove, kantsten, rabat og overkørsler ind til ejendommene ved vejen. 

    Sidst opdateret: 9. december 2024