Gå til hovedindhold

Nedklassificeringer af offentlige veje er sat midlertidigt på pause

Onsdag d. 14. januar 2026 besluttede Aarhus Byråd at suspendere nedklassificeringer af offentlige veje til private fællesveje midlertidigt.

Indhold

    Suspenderingen af nedklassificeringer har betydning for:

    • Veje, der er nedklassificeret som følge af harmoniseringsprojektet
      Veje, der allerede er nedklassificeret som følge af harmoniseringsprojektet er fortsat private fællesveje upåagtet den midlertidige suspendering. Det er derfor fortsat grundejere med vejret, der har vedligeholdelsesforpligtelsen.
    • Veje offentliggjort i 2020 til påtænkt nedklassificering, som der ikke er truffet afgørelse om
      Vi kan ikke kan træffe afgørelse indenfor den lovbestemte frist på 6 år. De 2020-veje, der ikke allerede er truffet afgørelse om, opretholder derfor for nu status som offentlige veje og vil fortsat blive vedligeholdt af Aarhus Kommune.
    • Veje offentliggjort i 2023 og 2024 til påtænkt nedklassificering
      Arbejdet med de veje, som i 2023 og 2024 blev offentliggjort til påtænkt nedklassificering, er nu er sat på pause som følge af den midlertidige suspendering.

    For alle veje gælder, at vi først kan svare på, om der kommer til at ske noget, og hvad der i givet fald kommer til at ske, når nedklassificeringerne ikke længere er suspenderet.

    Nedklassificeringerne er suspenderet, indtil byrådet vedtager en ny plan for harmonisering af vejnettet i Aarhus Kommune.

    Det er forventningen, at byrådet bliver forelagt en ny plan til vedtagelse i løbet af 2026.

    Læs den politiske indstilling 'Suspendering af nedklassificering af veje i Aarhus Kommune' her

    Lyt til byrådsdrøftelsen d. 14. januar 2026 og læs byrådets beslutning her (punkt 4)

    Konstitueringsaftale efter kommunalvalget ligger til grund for suspenderingen

    Det var med konstitueringsaftalen efter kommunalvalget i 2025, at Socialdemokratiet,  SF, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti blev enige om at få nye øjne på projektet, klarhed om juraen og en plan for økonomien.

    I aftalen lød det:

    "Forliget omkring privatisering af veje er opsagt. Det efterlader to helt centrale udfordringer som partierne i Aarhus Byråd har forpligtet sig på at håndtere i den kommende byrådsperiode. For det første er der hensynet til retfærdighed. At borgere i samme situation behandles ens. Derfor igangsætter vi en juridisk vurdering af, hvordan vi sikrer lighed for loven for aarhusianerne. For det andet er der et finansieringsbehov. Der er for nuværende ikke anvist finansiering, men vi er enige om, at det er en forudsætning for at kunne lave de gamle aftaler og planer om. Partierne er enige om indtil videre at suspendere yderligere skridt og privatisering i en periode indtil der er klarhed over den juridiske ramme og en plan for finansieringen af en varig og retfærdig løsning for byens borgere."

    Sidst opdateret: 15. januar 2026