Jordlignende produkter

Fejesand stammer fra fejning af veje, pladser og lignende. Fejesandet lægges typisk i et mellemdepot med henblik på at sortere blade, kviste og forskellige typer affald fra.

Før fejesandet undersøges, bør det lægges i miler, som er maksimalt 2,5 meter høje og 5 meter brede. Sandet undersøges ved at tage repræsentative blandeprøver, som sammensættes af minimum fem delprøver (nedstik) jævnt fordelt i milen.

Erfaringsmæssigt kan fejesand ofte klassificeres som let forurenet jord, når der er foretaget florisiloprensning på jordprøverne jf. ovenstående. For at dokumentere at jorden ikke er kraftigere forurenet, skal der dog tages et antal prøver svarende til én prøve pr. 300 kubikmeter sand. Såfremt fejesandet skal kunne klassificeres og bortskaffes som ren jord, skal der tages en prøve pr. 60 kubikmeter, som viser, at sandet er rent.

Sand fra rendestensbrønde eller brøndsand minder på mange måder om fejesand, som er skyllet i brønden i forbindelse med afvanding af veje og pladser. Brøndsand indeholder også blade, kviste og forskellige typer affald. Brøndsandet afvandes typisk, før affald mv. frasorteres.

Undersøgelse af sand fra rendestensbrønde udføres på samme måde som for fejesand, dvs. ved at tager repræsentative blandeprøver med samme prøvetæthed som nævnt under fejesand.

Sandfanget på renseanlægget fjerner større uorganiske partikler som sand og grus fra spildevandet inden dette ledes videre ind i renseanlægget. Erfaringsmæssigt kan vasket sandfangssand klassificeres som let forurenet jord. For at dokumentere at sandfangssandet ikke er kraftigere forurenet, skal der dog tages et antal prøver svarende til én prøve pr. 500 tons sand, dog minimum 1 prøve pr. år fra det enkelte renseanlæg.

Boremudder stammer typisk fra understyrede boringer og består af en blanding af jord, vand og bentonit. Boremudder stammer ofte fra ledningsarbejde i vej, hvor man f.eks. ’skyder’ en vandledning gennem jorden på en vejstrækning. Da jord inden for vejmatriklen betragtes som let forurenet, vil boremudder også kunne bortskaffes som let forurenet.

øer, damme og regnvandsbassiner bliver over tid fyldt op med sand og jord via sandflugt, overfladevand mv., ligesom de gror til med forskellige former for vegetation. For at f.eks. regnvandsbassiner skal opretholde deres funktion, skal de oprenses, dvs. vegetationen skæres ned, og sedimentet fra bunden graves op og bortskaffes.

Undersøgelse af sediment fra søer, damme og regnvandsbassiner sker ved udtagning af repræsentative blandeprøver af sedimentet inden opgravning. Det vil sige, at f.eks. regnvandsbassinet inddeles i et passende antal felter og fra hvert felt udtages en blandeprøve svarende til en prøve pr. 120 - 180 tons sediment.

Hvis det opgravede sediment ønskes genplaceret i nærheden af bassinet enten permanent eller til afvanding, skal du sende en ansøgning om § 19 tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til Natur og Miljø på jord@mtm.aarhus.dk.

Læs mere om §19 tilladelser, og hvad de skal indeholde, her.

Når resultaterne af prøvetagningen foreligger, skal den projektansvarlige rådgiver udfærdige en klassifikationsrapport På nedenstående link kan du se, hvad klassifikationsrapporten som minimum skal indeholde:

Læs om klassifikationsrapport/-notat her.

Ved mindre klassifikationsundersøgelser af fejesand, sand fra rendestensbrønde og boremudder kan rapporteringen vedlægges direkte i forbindelse med anmeldelse af jordflytningen i flytJord.dk. Rapporteringen i FlytJord.dk skal som minimum indeholde situationsplan med prøvetagningspunkter, analyseresultater og prøvebeskrivelser.

Ved klassifikation af sediment fra søer, damme og regnvandsbassiner skal der altid udarbejdes et selvstændigt klassifikationsnotat.