Ungecenter Social og Fællesskaber
Vi har en lang række tilbud om støtte og rådgivning til unge, der er 15-23 år og som har brug for at være en del af et ungefællesskab.
Problematikkerne kan være mere eller mindre komplekse. Måske har du svært ved at blive i skole eller beskæftigelse eller har vanskeligheder i forhold til dine forældre og familie og har ikke meget netværk eller fritidsaktiviteter. Måske har du oplevet svigt, misbrug, kriminalitet eller overgreb. Eller måske har du bare brug for en, der lytter til det, du går og tumler med i dit liv?
Åben rådgivning
Du kan nemlig altid henvende dig til Ungekontakten og få åben rådgivning. Ingen problemer er for store eller små. Du kan komme ud til os, ringe, sms'e eller chatte med os. Se mere info på vores hjemmeside.
Andre tilbud
Du skal henvises til de fleste af vores tilbud for at kunne deltage. Kontakt Ungecenter Rådgivning og Visitation.
Arbejdspraktikken og Den Sociale Arbejdsplads
Har du haft et ustabilt skoleforløb, og trænger du til at komme lidt væk fra din hverdag? Så kan vi hjælpe dig med at komme i praktik i en virksomhed. Du skal være 13-17 år.
Fritidsjob - et tilbud om håndholdt fritidsjobforløb
Fritidsjob er et tilbud til dig, der er 15-17 år og er motiveret for at have et fritidsjob ved siden af dit skoleforløb eller et fritidsjob/fuldtidsjob, der bliver en del af din uddannelsesplan.
Behandlingssamtaler
Til dig, der er ung (15-23 år) og har psykiske vanskeligheder, kan behandlingssamtaler reducere eller helt fjerne vanskelighederne.
Fællesskabsforløb
Fællesskabsforløb er til dig, der er ung (15-23 år) og har brug for at styrke din handlekraft og sociale færdigheder.
Individuel støtte under 18
Støtte til dig, der er under 18 år og som har brug for hjælp til at mestre dit liv. Vi hjælper dig med at få øje på dine ressourcer og udvikle forståelse for dine handlemuligheder, så du bedre kan mestre dit liv og herunder også få tilknytning til uddannelse og arbejde.
Individuel støtte over 18
Hvis du er 18-23 år, kan du få hjælp til til overgangen til et selvstændigt voksenliv. Vi har særligt fokus på at støtte dig i at opøve de kompetencer og selvstændigheder, der fremmer stabilitet i boligforhold, uddannelse, arbejde og i ungdomslivet i øvrigt.
Lillehammervej
Vi tilbyder en struktureret helhedsindsats med en rammesættende pædagogik til unge, der er 15-23 år og er kriminalitetstruede.
U18 Rusmiddelindsats
Har du et problematisk forbrug af rusmidler og er du under 18 år? Så kan du få rådgivning og samtaleforløb efter U18-modellen.
Ungecenter Social og Fællesskaber
Unge, Job og Uddannelse
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
Centret lukker kl. 15 i skolernes ferie.
Skanderborgvej 156
8260 Viby J
Telefon:
89 40 52 00
Ungecenter Rådgivning og Visitation
Unge, Job og Uddannelse
Værkmestergade 3
8000 Aarhus C
Telefon:
89 40 14 44