Arbejdspraktikken og Den Sociale Arbejdsplads
Har du haft et ustabilt skoleforløb, og trænger du til at komme lidt væk fra din hverdag? Så kan vi hjælpe dig med at komme i praktik i en virksomhed. Du skal være 13-17 år.
Du kommer i praktik i en virksomhed, som sætter pris på de evner, du har. Et af formålene er at give dig en positiv oplevelse, som du kan bygge videre på, og at du lærer at begå dig på en arbejdsplads. Du bliver en del af en almindelig arbejdsdag på en virksomhed, hvor der er brug for dig. Praktikken fungerer som et sikkerhedsnet, der skal gribe dig, inden du falder helt ud af almindelig skole og arbejde.
Vi matcher dig med en arbejdsplads, indgår praktikaftale og samarbejder med andre aktører i dit liv for at støtte op om din praktik.
Vi forventer, du er motiveret for at komme i arbejdspraktik. Vi holder løbende kontakt med dig og din familie og følger op på arbejdspladsen.
Adgang til tilbuddet
Du skal henvises til tilbuddet, kontakt Ungecenter Rådgivning og Visitation.
Lovgivningen
Tilbuddet gives efter barnets lov § 32.1.4.
Den Sociale Arbejdsplads fungerer ligesom Arbejdspraktikken. Men derudover påtager arbejdspladsen sig en større del af arbejdet med at støtte dig socialt i praktikken.
Ungecenter Rådgivning og Visitation
Unge, Job og Uddannelse
Værkmestergade 3
8000 Aarhus C
Telefon:
89 40 14 44