Center for Akut Indsats og Brobygning
Center for Akut Indsats og Brobygning håndterer hjemløshed 24/7/365, på kort og langt sigt.

Vi tilbyder ophold på en række forsorgshjem til hjemløse borgere, der ofte har en psykisk sygdom og forskellige former for afhængighed, og som ikke har eller kan opholde sig i eget hjem.
Vi støtter hjemløse borgere i at meste eget liv, løse udfordringer, opleve stabilitet, genopbygge integritet og mening og deltage i det sociale liv med særligt fokus på at få og bevare en bolig og dermed komme ud af hjemløshed.
Når du er tilknyttet Center for Forsorg, tilbyder vi dig beskæftigelse i et af vores værksteder på Østervang. Du får løn for at deltage.
Forsorgshjem
Østervang
Østervang er et midlertidig opholdstilbud for hjemløse borgere, der befinder sig i en svær livssituation.
Ungetilbuddet Nord
Midlertidigt ophold til unge, der er 18-30 år, hjemløs og har sociale problemer, fx misbrug, kriminalitet og psykisk sårbarhed.
Sådan får du adgang til vores forsorgstilbud
Vi har optag ”i døren” døgnet rundt.
Lovgrundlaget for vores forsorgstilbud
Vores forsorgstilbud drives i henhold til Lov om Social Service § 110.
Botilbud
Kilden og Søhuset
Vi tilbyder langvarig og planlagt bostøtte i levemiljø, hvor der er omsorg, tryghed, genkendelighed og samvær.
Mosen-Bækken, Klyngehusene, Skanderborgvej-Søgade-Grundtvigsvej
Almene boligforeninger med skæve huse med bostøtte til socialt udsatte borgere, som ikke kan være i en almindelig bolig.
Øvrige
Værestedet Jægergårdsgade
Værestedet i Jægergårdsgade er et anonymt fristed for udsatte voksne, der har psykiske og sociale udfordringer, eksempelvis afhængighed af euforiserende stoffer og alkohol, ensomhed og hjemløshed. Du skal have gult sygesikringsbevis for at komme hos os. Du kan bare komme forbi, da vi har åbent alle årets dage.
Gadekontakten
I Gadekontakten arbejder vi med byens pladser og torve. Vores opgave er hjælpe med at skabe bedre vilkår og skabe tryghed for alle der bruger byens pladser og torve. Vi arbejder ud fra at Aarhus skal være en god by for alle, med plads til alle.
Gadeteamet - opsøgende og socialt sygeplejefagligt gadearbejde
Gadeteamet hjælper borgere, der er over 18 år og som opholder sig i byens gader pga. sociale, psykiske eller fysiske udfordringer og i mange tilfælde også et overforbrug af alkohol eller stoffer. Tilbuddet er gratis og anonymt.
Sådan får du adgang til vores botilbud
Værestedet kan du selv henvende dig til. Andre tilbud skal du henvises til, kontakt din rådgiver eller Center for Forebyggelse, Rådgivning og Visitation.
De opsøgende indsatser reagerer på bekymringshenvendelser, typisk fra pårørende, samarbejdspartnere, naboer m.fl.
Lovgrundlaget for vores botilbud
Vores botilbud drives i henhold til Lov om Social Service § 85.
Center for Forsorg
Job, Udsatte og Socialpsykiatri
Telefontid:
Mandag - fredag kl. 8-15
Trankær Mosevej 25
8310 Tranbjerg J
Telefon: 86 29 22 55