Gå til hovedindhold

Ungetilbuddet Nord

Midlertidigt ophold til unge, der er 18-24 år, hjemløs og har sociale problemer, fx misbrug, kriminalitet og psykisk sårbarhed.

Indhold

    Vi støtter dig i at komme i egen bolig eller relevant botilbud.

    Tilbuddets indhold

    Mens du er hos os, skal du aktivt medvirke til forandring og udvikling. Gennem et tæt samarbejde støtter vi dig i at koordinere og tilrettelægge en målrettet indsats, der passer til dig. Vi samarbejder også med andre relevante samarbejdspartnere som andre afdelinger i Sociale Forhold og Beskæftigelse, andre offentlige instanser og frivillige organisationer. Målet er, at du, efter kort tid, flytter i egen bolig med relevant støtte eller botilbud.

    Når du flytter ind hos os, må du medbringe ca. 2 flyttekasser med dine ting og dit tv, men ingen større møbler.

    Vi har 14 møblerede lejligheder med eget bad, udgang til fælles have og et stort fælles køkkenalrum.

    Sådan får du adgang til tilbuddet

    Hvis du vil have ophold hos os, skal du blot ringe til os.

    Andre kommunale afdelinger og samarbejdspartnere kan også henvise dig og eventuelt hjælpe dig med at kontakte os.

    Henvisning fra offentlige myndigheder og/eller samarbejdspartnere

    Vi har én indgang, dvs. at første skridt er at kontakte Modtagelsen på tlf. 86 29 22 55.
    Målet med et midlertidigt ophold på Ungetilbuddet Nord er at støtte den unge. Vi samarbejder med myndighedsrådgiver, for at den unge hurtigst muligt kommer i egen bolig med relevant støtte eller botilbud.
     
    Vi arbejder systematisk og metodisk for at sikre fokus på at optimere den unges muligheder for hurtigst muligt at komme i egen bolig. Vi arbejder tæt sammen med den unge og med afsæt i den unges egne ønsker og ambitioner.
     
    For at sikre en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunens instanser, udarbejder vi en statusbeskrivelse for den unge og løbende dokumentation, som myndighedsrådgiver kan bruge til at vurdere, hvilke støttebehov den unge har.

    § 85 a - støttemetoderne

    Vi tilbyder den unge en intensiv og koordinerende indsats efter Servicelovens § 85a støttemetoder CTI og ICM. Begge metoder er intensive bostøtteindsatser, der har til formål at støtte den unge i den kritiske overgang fra Ungetilbuddet Nord til egen bolig med relevant støtte eller botilbud. 
     

    Læs mere om CTI-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside

    Læs mere om ICM-metoden på Socialstyrelsens hjemmeside

     
    Recovery-orienteret tilgang

    Vi arbejder Recovery-orienteret. På Ungetilbuddet Nord vil den unge derfor opleve en høj grad af medinddragelse i forhold til individuelle og organisatoriske beslutningsprocesser.
    Den unges holdninger og meninger vægtes, og vi inddrager den unge i daglige beslutningsprocesser gennem beboermøder.
     

    Læs mere om recovery på Socialstyrelsens hjemmeside

     
    Sidst opdateret: 18. september 2025