Gå til hovedindhold

Kilden og Søhuset

Vi tilbyder langvarig og planlagt bostøtte i levemiljø, hvor der er omsorg, tryghed, genkendelighed og samvær.

Indhold

    Målgruppen er socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger, psykiatriske udfordringer, aktivt rusmiddelbrug, demens, fysiske og psykiske nedsatte funktioner og behov for støtte til at opretholde bolig og hverdag. Målgruppen er også borgere, som er eller har været hjemløse eller haft ophold på forsorgshjem og borgere, som tidligere har boet i en anden egen bolig med bostøtte.

    Boligerne er til hjemløse og socialt udsatte borgere, der efter et liv med rusmiddelbrug, social udsathed, psykiske og overfladiske somatiske problemstillinger har udviklet kroniske lidelser og ikke kan klare sig i egen bolig. Her kan du få omsorg, pædagogisk støtte og hjælp til håndtering af rusmiddelbrug og medicin, og du får mulighed for at være i et miljø, som respekterer dine vilkår.

    Vi støtter dig i at opnå størst mulig selvhjulpenhed, indflydelse på din egen livssituation og en struktureret og genkendelig hverdag, hvor du kan mestre dit liv. Du bor her med lejekontrakt i henhold til lejeloven. Vi varetager bostøtten, mens pleje varetages af MSO.

    Tilbuddet er til udsatte voksne, som grundet deres adfærd og rusmiddelbrug ikke kan indpasses i et ordinært boligmiljø.
    Pleje varetages udelukkende af MSO og skal visiteres via Center for Rådgivning og Visitation Voksne. Tilbuddet har ingen medarbejderdækning klokken 23–07.

    Sådan får du adgang til tilbuddet

    Du skal henvises til tilbuddet, kontakt din rådgiver i Center for Rådgivning og Visitation Voksne.

    Lovgrundlag

    Tilbuddet drives efter servicelovens § 85.

     

    Sidst opdateret: 14. februar 2024