”Vi vil udvikle kompetencestærke børn, der kan lykkes”

Det vil Børnehuset Næringen fra Ellevang Dagtilbud være med til at finde svar på, sammen med PPR og forældrene. Sammen udvikler de nye praksisser, hvor flere børn får mulighed for at udvikle sig og trives i deres lokale dagtilbud - herunder børn i mere udsatte positioner.

Det starter med børnenes fællesskab 

”Vores udgangspunkt er fællesskabet: Hvordan vi giver alle børn mulighed for at deltage i børnenes brede fællesskaber?” forklarer pædagogisk leder Lene Riber fra Børnehuset Næringen.  

Hun fortæller: 

”Børnehuset Næringen har ikke stuer i traditionel forstand, og vi arbejder med at skabe et udviklende miljø, hvor flere børn kan deltage, skal ske i det store fællesskab. Vi er alle del af vores fælles bevægelse hen mod hinanden: Alle skal være del af bevægelsen for at vi kan tale om et reelt børnefællesskab, hvor alle børn kan trives og udvikles.”  

Som led i samarbejdet mellem Næringen og PPR er to børn med støtteressourcer flyttet sammen med afdelingens øvrige børn. De to børn kommer fra andre afdelinger i Ellevang Dagtilbud. Nu arbejder medarbejderne i Næringen med at afprøve forskellige pædagogiske greb, i et godt og tæt samarbejde med forældrene.  

”Hos os er børnene altid del af fællesskabet. De er med i lege-, spise- og aktivitetsgrupper, som alle børn kan profitere af,” fortæller Lene Riber. 

Hun giver et eksempel: 

”Vi havde et barn, som ikke kunne være del af vores samlinger. Barnet fik lov til at lege ved siden af samlingen i en periode. Her kunne han synge med på de samme sange som de andre børn og oplevede at være del af fællesskabet”.

Skal vi udvide normalitetsbegrebet? 

”Hvordan definerer vi et fællesskab? Hvis forståelse af fællesskabet tæller?” spørger Britta Kruse retorisk. Hun er dagtilbudsleder i Ellevang Dagtilbud og har sammen med Børn og Unge-chef Morten Korsgaard Kristensen og PPR koordineret samarbejdet i Næringen. Blandt andet har hun været med til at identificere de børn, som deltager i afprøvningen og har udviklet en fælles procesplan sammen med PPR samt holdt forældrene tæt på processen.   

”Måske er vores normalitetsbegreb blevet for smalt. Der skal ikke meget til, for at du ikke passer ind i dag,” siger hun. 

 

Arbejder med dannelsespraksis 

”Er det egentlig ikke ok at være med i samlingen inde fra puderummet? Det er sådan noget, som vi taler med vores kolleger fra PPR om: Vi taler om vi voksnes reaktion og de andre børns reaktion og om deres accept og respekt, fortsætter dagtilbudslederen: 

“Det handler om vores dannelsesarbejde: Hvordan dannes vi i fællesskaber, og hvordan arbejder vi med vores dannelsespraksis?”. 

 

Gør op med dem-og-os i samarbejdet 

De professionelle rundt om børnene oplever at de har brug for at komme tættere på hinandens forståelser og roller og at de skal gøre noget andet, end de plejer.  

Dagtilbudsleder Britta Kruse oplever, at arbejdet med at organisere sig anderledes i læringsmiljøerne sætter lys på alt det, som det pædagogiske personale allerede kan. Samtidig skaber det et fælles sprog på tværs af dagtilbud og PPR, fordi de er fælles reflekterende og udviklende: 

”Normalt kommer PPR ud og observerer. Nu vejleder de os bedst muligt og ser hvad de kan fokusere på, fx vores rytme, overgange og feedback på praksis i grupperne. Det øver vi os på sammen. I vores samarbejde bruger vi bl.a. en feedback-skabelon, sætter udviklingsmål og bygger bro imellem vores forståelser og viden. Vi har ikke knækket nødden endnu, men gør op med ”dem-og-os”-tænkningen og får et andet syn på hinandens understøttelse af en praksis,” siger dagtilbudsleder Britta Kruse. 

 

Nogle børn skal være perifere over lang tid

”Vi havde et barn i børnehaven, som ikke kunne være med til yoga sammen med de andre børn i vuggestuen, fortæller pædagogisk leder Lene Riber for at illustrere samarbejdet om ny praksis: 

”Vi måtte tage mikro-skridt, tage os tid og skabe ro om barnet. Vi foreslog: ”Skal vi lige gå ned og kigge?”. Ugen efter foreslog vi: ”Vi kan lige sætte os ned”, og gangen efter lavede barnet nogle af bevægelserne. Børn har lang responstid. Nogle børn skal være perifere over lang tid,” forklarer hun. 

 

De voksne skal gøre noget nyt 

Alle medarbejdere er med i afprøvningen, for husets kultur skal være bærende element i arbejdet.  

”Vi skal have en ligeværdighed og fortrolighed om, at vi udvikler vores fælles faglighed. Derfor er det en gave at PPR kan give os sparring, og at vi sammen kan finde og afprøve muligheder og refleksioner, så vi kan udvikle børnene bedst muligt,” siger Lene Riber. 

Det er dagtilbudsleder Britta Kruse enig i:  

”Hvis vi skal favne børnene på en ny måde, skal vi også gøre noget nyt,” siger hun. ”Vi vil udvikle kompetencestærke børn, der kan lykkes i fællesskabet – også selvom de skal nogle omveje. Og de omlagte veje er de professionelles ansvar.”