Vi arbejder for en skole for alle
Flere børn og unge skal trives og udvikle sig på deres lokale skole. Derfor har Aarhus Kommune igangsat tre store indsatser på skoleområdet - og arbejdet er godt i gang.
Formålet med arbejdet i 'Skole for alle' er at flere børn og unge skal kunne få det tilbud de har behov for lokalt - det gælder også specialundervisningstilbud. Det betyder samtidig, at almenområdet skal styrkes med flere specialpædagogiske kompetencer.
Under overlæggeren ‘Bredere børnefællesskaber’ er ‘Skole for alle’ overskrift og mål for tre indsatser i Aarhus Kommune. Læs mere om de tre indsatser, og få overblik over tidsplanen, herunder.
Formål
Formålet med at arbejde systematisk med en lokal praksisudvikling er, at alle ledere og medarbejdere udvikler og anvender kompetencer, som gør dem i stand til at forbedre de læringsmiljøer, vi tilbyder børnene – uanset om det er i almenklasser, specialklasser eller i SFO’en. I almensporet vil der være fokus på at forebygge mistrivsel og forebygge segregering af elever til specialundervisningstilbud, mens fokus i specialundervisningstilbuddene vil være på at understøtte elevernes vej tilbage til almenmiljøerne. Med andre ord skal der lokalt arbejdes med i højere grad at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Det er målet, at vi ved at højne kvaliteten af vores læringsmiljøer dels kan reducere og forebygge mistrivsel, og dels på sigt kan nedbringe antallet af børn, der har behov for et specialpædagogisk tilbud.
Det arbejder vi med
En udvikling af den lokale praksis skal ske gennem et vedvarende fokus på god undervisning og høj kvalitet i læringsmiljøerne. For at lykkes med dette skal vi tage udgangspunkt i skolernes lokale behov og udfordringer.
Det er intentionen, at alle pædagogiske medarbejdere og ledere skal tilegne sig nye eller flere pædagogiske og didaktiske værktøjer, som de skal sætte i spil med henblik på at skabe bredere børnefællesskaber og bedre deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Derfor er der også øremærket ressourcer til at understøtte det lokale arbejde.
Sådan arbejder vi
Praksisudviklingsforløbet er bygget op som et aktionslæringsforløb. Vi ved, at aktionslæringsforløb med øvebaner og systematiske nedslag i egen praksis er medvirkende til, at vi finder arbejdet mere relevant og praksisnært, hvilket øger vores engagement og ejerskab, som igen er afgørende for den refleksion og læring, vi ønsker at opnå lokalt.
Den lokale praksisudvikling tager udgangspunkt i de lokale initiativer som skolen allerede arbejder med, eller i de ønskede initiativer/indsatser, som skolen med disse ressourcer får mulighed for at realisere. Forløbet kommer til at foregå i et tæt samarbejde mellem skolerne og fællesfunktionerne, som vil understøtte skolerne lokalt i den pædagogiske praksis.
Forud for arbejde blandt medarbejderne vil der være et målrettet forløb for hver skoles lederteam og pædagogiske læringscenter (PLC) med fokus på at lede og forankre medarbejdernes kompetenceløft. Dette forløb for ledelser og PLC påbegyndes fra august 2025 og frem til udgangen af 2025. Herefter arbejder skolerne og medarbejderne i rul af halve eller hele skoleår med et fokusområde, der retter sig mod det fælles mål om at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. I hvert rul vælger skolerne fokusområde med afsæt i lokale data, kompetencer, udfordringer og behov.
Tidsplan
Efterår 2025 - Forløb for ledelse og PLC
Forår 2026 - Aktionslæringsforløb for alle medarbejdere - 1. rul
Efterår 2026 - Aktionslæringsforløb for alle medarbejdere - 2. rul
Forår 2027 - Aktionslæringsforløb for alle medarbejdere - 3. rul
Formål
Formålet med PLUSklasser er, at flere børn og unge skal kunne få deres tilbud lokalt, herunder også specialundervisningstilbud, give flere børn almene børnefællesskaber at spejle sig i og at udbrede flere specialpædagogiske kompetencer på almenområdet.
Udviklingen af PLUSklasser skal ske med afsæt i de erfaringer Børn og Unge har gjort sig gennem årene med hhv. NEST, Mellemformer og vores mange forskellige specialklasser
Hvad er en PLUSklasse?
- En PLUSklasse er en klasse med en særlig elevsammensætning. I klassen går både almene elever og elever med specialpædagogiske behov henvist til klassen af PPR.
- I PLUSklasserne er der altid to voksne i klassen, der underviser efter en struktureret co-teaching model.
- Forældreinddragelse og -samarbejde er tilpasset klassens særlige sammensætning.
- PLUSklasserne har et fast tilknyttet ressourceperson fra skolen, ligesom der er et tæt skole/PPR samarbejde omkring klasserne.
- Der er en særlig systematik omkring teamsamarbejde og meddelelsesbog, der sikrer læring og udvikling for alle elever.
- Social Læring er en integreret del af skoledagen for de henviste elever.
- De specialpædagogiske metoder, der anvendes i PLUSklasserne, skaber deltagelsesmuligheder, tryghed og trivsel for alle klassens elever.
Hvor mange elever er der i en PLUSklasse?
I PLUSklassen starter ca.19 elever i børnehaveklassen, heraf er to elever henvist fra klyngens dagtilbud eller skoler.
Antallet af henviste børn i PLUSklassen vil stige op gennem skoletiden. I indskolingen vil der således være op til fire elever, på mellemtrinnet op til fem elever og i udskolingen op til seks elever med specialpædagogiske behov.
Der forventes således at være mellem 19 og 23 elever i PLUSklasserne frem til 9. klasse.
Målgruppen for visiterede elever til PLUSklasserne
Målgruppen for de visiterede børn til PLUSklasserne er børn med et specialpædagogisk støttebehov, der henvises til specialundervisning og kan profitere af at indgå i og spejle sig i et alment børnefællesskab. De visiterede børn vil i PLUSklassen få en mindre klassesammenhæng med 19-23 børn, social læring, specialpædagogiske indsatser og 2 voksne i klassen. Specialpædagogikken vil være Nest-inspireret og tage udgangspunkt i børnenes behov. Samtidig vil de visiterede børn få mulighed for at spejle sig i de lokale børn og indgå i dette klassefællesskab.
De visiterede børn kan have forskellige vanskeligheder. Det kan være elever med en midlertidig nedadgående trivsel, der viser sig i emotionelle og sociale vanskeligheder, der kræver særlig støtte og omsorg, samt et tæt samarbejde med forældre, socialforvaltning, BUA eller andre relevante samarbejdspartner.
Det kan også være elever med mere varige udfordringer, eksempelvis elever med lettere kognitive funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder, sprogvanskeligheder, vanskeligheder med opmærksomhed og aktivitet (ADD, ADHD), kontaktvanskeligheder (autisme, social kognitive vanskeligheder), angst eller ængstelige tilstande samt tvangstanker eller handlinger (OCD).
Tidsplan
April-juni 2024
Kompetenceudvikling af personale og ledelse i de tre første PLUSklasser.
August 2024
Skolestart for eleverne de tre nye 0.PLUSklasser på følgende skoler:
Foråret 2025
Kompetenceudvikling af personale og ledelse i nuværende som kommende PLUSklasser.
August 2025
De eksisterende PLUSklasser fortsætter på 1. årgang på hhv. Sabro-Korsvejskolen, Skåde Skole og Vorrevangskolen, som også alle tre opstarter nye PLUSklasser på 0. årgang.
På 0. årgang starter der desuden PLUSklasser op på følgende syv nye skoler:
- Lisbjergskolen
- Virupskolen
- Elsted Skole
- Møllevangskolen
- Frederiksbjerg Skole
- Højvangskolen
- Bavnehøj Skole
Foråret 2026
Forberedelse og kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdre på de skoler, der skal opstarte PLUSklasser fra august 2026.
August 2026
Skolestart for eleverne i de nye 0.PLUSklasser, der nu vil være etableret i alle klynger. Der vil være syv klynger, for hvem opgaven er helt ny, mens resten af klyngerne vil have et eller to års erfaring med PLUSklasser. Fra august 2026 vil vi have PLUSklasser på hhv. 0. årgang, 1. årgang og 2. årgang.
Formål
Det overordnede formål med Skole for alle er, at flere børn og unge kan trives og udvikle sig i deres nærmiljø.
Det betyder bl.a., at børn og unge skal kunne få det tilbud de har behov for lokalt - det gælder også specialundervisningstilbud i en specialklasse, hvor der skal etableres lokale specialklasser. Det underliggende formål med lokale specialklasser er blandt andet at skabe større geografisk nærhed for elever, som henvises til specialundervisning, for at give eleverne bedre forudsætninger for at bevare en tilknytning til deres nærmiljø og bedre forudsætninger for at kunne vende tilbage til almenmiljøet på sigt.
Det arbejder vi med
Med fokus på, at lokale specialklasser skal implementeres for at skabe større geografisk nærhed, skal forvaltningen undersøge og levere anbefalinger til forskellige modeller for, hvordan lokale specialklasser kan implementeres i Aarhus Kommune på en måde, som indfrier de politiske og Børn og Unges egne visioner for tilbuddet. Disse anbefalinger skal foreligges Chefteamet i december 2024 målrettet at der kan visiteres til de første lokale specialklasser fra skoleåret 2025/26.
Sideløbende skal der som del af anbefalingerne også peges på, hvordan og hvilke bydækkende specialtilbud, der skal bevares. Dette hænger sammen med, at Byrådet har peget på, at nogle børn og unge fortsat vil have et så vidtgående specialpædagogisk støttebehov at det fordrer et bydækkende specialiseret undervisningstilbud.
Endeligt skal anbefalingerne også indeholde modeller for, hvordan visitation til de lokale specialklasser kan tilpasses, for at imødegå den nye model for organisering af specialklasser. Byrådet rammesætter, at visitation skal ske i et samarbejde mellem skolerne i klyngerne og PPR, hvor PPR har beslutningskompetencen. Derfor undersøges det som led i dette indsatsspor, hvorvidt og hvordan visitation og revisitation kan rykke tættere på skolerne i et samarbejde med PPR, hvor PPR har beslutningskompetencen og om en styrket nærhed med fordel vil kunne opnås ved at involvere klyngerne.
Som led i udarbejdelsen af anbefalingerne vil relevante parter blive inddraget, hvilket der vil følge mere information omkring efter sommerferien 2024. Ligeledes kigges der også til eksempelvis andre kommuner for inputs til, hvordan større nærhed kan implementeres i specialundervisningstilbud m.m.
Patrick Larsen
Konsulent
Pædagogik, Undervisning og Fritid
Børn og Unge
Jesper Callesen
Konsulent
Pædagogik, Undervisning og Fritid
Børn og Unge