Pædagogisk fagkonsulent i udskolingen
Når folkeskolens elever kommer op i de ældste klasser, er emner som ‘motivation’ og ‘fastlåste narrativer’ ofte relevante omdrejningspunkter for trivselsarbejdet i klassen. Det fortæller de pædagogiske fagkonsulenter, Lise Solkær Solskov og Bettina Signe Dias fra PPR, som arbejder med trivselsarbejdet i udskolingen på flere af Aarhus’ folkeskoler.
Af Marie Lærke Justesen, Børn og Unge Kommunikation
PPR - tættere på praksis i udskolingen
I udskolingen har både lærer og elever naturligvis et større og større fokus på det faglige frem mod folkeskolens afgangsprøve. Som lærer kan man dog stadig kalde på PPR for at få sparring på klassefællesskabet.
Her kan selve sparringen give et kærkomment rum for et dedikeret arbejde med klassens trivsel. Et rum og en tid, der er rigtig godt givet ud – da også de faglige mål bliver langt sværere at nå, hvis fællesskabet er udfordret.
Det fortæller to af PPRs pædagogiske fagkonsulenter, Lise Solkær Solskov og Bettina Signe Dias, som jeg har talt med, for at høre mere om, hvordan PPR arbejder tættere på praksis i netop udskolingen.
Lise og Bettina fortæller, at nogle af de temaer, der tit er relevante for trivselsarbejdet i udskolingen, er ‘motivation’ og ‘fastlåste narrativer’.
Motivation
Jeg tror, at mange vil gerne vil have opskriften på en motiveret teenager. Har I den?
“Motivation er et rigtig spændende emne. Hvis man leder efter opskriften, er det først og fremmest helt afgørende at forstå, hvor motivation egentligt kommer fra. Katznelson og Görlich beskriver det ret fint:
"... motivation skal forstås som et resultat af mødet mellem de unge og de sammenhænge, de indgår i. Motivation er ikke noget, der knytter sig alene til den enkelte. At være motiveret er ikke noget, som nogle er, og andre ikke er. Motivation hos unge kan skabes og forandres gennem reflekteret praksis med de unge.”
Derfor går motivation også hånd i hånd med klassefællesskabet. Hensigtsmæssige fællesskaber kan forstærke motivationen – og omvendt. Undervisningsformer er ligeledes kontekst, som kan være mere eller mindre motiverende for den enkelte elev.
Den rigtig gode nyhed er, at både klassefællesskabet og undervisningsformerne kan vi arbejde med – og det er netop dét vi gør sammen med klassens lærer-team og eleverne.
Ofte er arbejdet centreret om spørgsmål som: Hvordan kan klassen arbejde med en trivselsindsats, der ikke er adskilt fra fagene? Hvordan forstår jeg, som lærer, mine elevers handlemønstre og skaber positive forandringer? Hvordan kan jeg, som lærer, lave greb ind i undervisningen, der bedre kan inkludere og motivere eleverne?” fortæller Lise og Bettina.
Fastlåste narrativer
I nævner også 'fastlåste narrativer', som et emne I ofte arbejder med i udskolingen. Hvad er det?
“Et fastlåst narrativ er en fortælling, f.eks. om klassen, der hænger ved. Derfor kan negative fastlåste narrativer blive en barriere for en positiv udvikling af klassefællesskabet.
Et fastlåst narrativ kan opstå ved, at klassen f.eks. har fået ry for at være larmende og svær at undervise. En fortælling, der kan blive forstærket ved at blive delt fra vikar til lærer, videre ud i personalegruppen og tilbage til klassen, som hermed får genbekræftet narrativet.
Her kan man som pædagogisk fagkonsulent hjælpe klassen med at blive opmærksomme på fortællingen og tage hul på snakken om, hvordan fortællingen mon er opstået - og ikke mindst starte processen mod forandring.
For hvad er elevernes egne fortællinger om klassen? Hvad er det gode i klassen? Hvad er det svære i klassen? Hvad er elevernes ønsker og drømme for fremtiden?
Her møder vi klassen med nysgerrighed og lydhørhed - og starter det fælles arbejde med at ramme klassen ind i en ny god fortælling,” fortæller Lise og Bettina.
Helt generelt...
“...er ikke to klasser ens. Så vi kan aldrig komme med svarene eller ‘en opskrift’ på forhånd. Arbejdet som pædagogisk fagkonsulent handler om at gå på opdagelse sammen med klassens lærer-team og om at inddrage klassens elever og lade dem træffe valg, der skaber positive forandringer. Og dén proces er vi erfarne i.
Det er et virkelig spændende arbejde. Og vi hører ofte, at skolerne oplever, at PPR er kommet meget tættere på praksis. Det er netop meningen - så det er vi glade for at høre,” fortæller Lise og Bettina afslutningsvist.
Læs mere
På Center for ungdomsforskning (CEFU.dk) kan man bl.a. finde materiale, der går i dybden med motivationsfaktorer og faldgruber.
PPR i Aarhus Kommune
Børn og Unge
Mandag-fredag kl. 9-13
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J.
Telefon:
89 40 37 77
E-mail: ppr@mbu.aarhus.dk