Hvem oplever høje følelsesmæssige krav i Børn og Unge?
I Børn og Unge vil rigtig mange ansatte – såvel medarbejdere som ledere, der har direkte kontakt med børn, unge og forældre opleve episoder eller perioder, hvor en relation har påvirket dem på en helt særlig måde følelsesmæssigt og professionelt.
Der hvor en enkelt episode er meget voldsom eller der opleves høje følelsesmæssige krav over lang tid, er der grund til at undersøge om påvirkningen udgør en risiko for medarbejderens sundhed.
Eksempler fra Børn og Unge
Læreren der underviser i en klasse, hvor flere børn er utrygge og sensitive i forhold til stemninger i rummet og hvor eleverne ”trigger” hinanden.
Børnehavebarnet, der bliver højlydt eller udadreagerende hver gang, barnet skal i samspil med andre, spise, eller der stilles krav om at få tøj på. Her kan medarbejderen opleve konstant at skulle være på forkant samt at skulle rumme høje lyde, slag, spark, spyt, at blive kaldt grimme ting, at skulle holde barnet med magt med mere.
En ung i klubben, som kan blive aggressiv og truende, hvis de ikke må spille computer. Eller en ung i livskrise (dødsfald, skilsmisse eller lignende).
En elev på specialskolen, som er grænseoverskridende for eksempel på en seksuel måde, idet udvikling af krop og sind ikke følges ad.
Daglig kontakt med forældre i krise, som kan være i afmagt og sorg, krævende eller grædende eller andre former for kontakt som kræver mental og følelsesmæssig energi fra medarbejderen.
Forælderen, som pludselig bliver rasende, frustreret og råber af dig …
Derudover er der den påvirkning som belastningspsykologien kalder ’sekundær-traumatisering’. Det kan handle om, at man er tilskuer til eksempelvis en nær kollega, som bliver udsat for voldsomme hændelser, de reaktioner kollegaen har og den deraf følgende afmagt og angst, man selv kan opleve. Eller måske er man dagligt vidne til et barns mistrivsel uden at have mulighed for at handle på det. Det kan også ske for en leder, som rykker tæt på for at støtte en medarbejder, der oplever noget voldsomt.
Data fra Børn og Unge
I Børn og Unges trivselsundersøgelse belyser disse tre spørgsmål omfanget af Høje Følelsesmæssige Krav på arbejdspladsen:
- Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?
- Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller aggressive over for dig?
- Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?
Figur 1 viser at jo mere specialiseret område man arbejder i, jo højere er de følelsesmæssige krav. Samt at der på almenområdet samtidig er en ikke uvæsentlig del af medarbejderne, der oplever høje følelsesmæssige krav.
Her er høje følelsesmæssige krav målt på en skala fra 0-100, hvor høje værdier betyder højere følelsesmæssige krav i arbejdet. Data fra trivselsundersøgelsen i Børn og Unge i 2021.
Dertil kommer en statistisk sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og sygefravær. I Børn og Unge generelt stiger sygefraværet med en dag årligt pr fuldtidsansat medarbejder, når høje følelsesmæssige krav stiger med 12 på en skala fra 0-100.
Lovgivning om psykisk arbejdsmiljø
Lovgivning om psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet har skærpet sin opmærksomhed på, hvordan man som arbejdsgiver forebygger at ansatte bliver syge eller kommer til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø peger Arbejdstilsynet på fem risikofaktorer, som særligt har betydning for det psykiske arbejdsmiljø:
- Stor arbejdsmængde og tidspres
- Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
- Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
- Krænkende handlinger
- Arbejdsrelateret vold (i og udenfor arbejdet)
Flere af disse risikofaktorer kan være til stede samtidig på en arbejdsplads i Børn og Unge, særligt hvis man arbejder med børn med udfordringer.