Bådejere skal søge om byggetilladelse
Bådejere, der bruger deres både til beboelse, skal sørge for, at deres både lever op til reglerne. Derfor skal bådene have en byggetilladelse. Det skal sikre, at der kommer bedre styr på sikkerhed, sundhed og miljø i de aarhusianske lystbådehavne. Bådejerne får to år til at sikre at deres både lever op til reglerne.
De seneste år har der været en stigende interesse for at bo i en havn, og der findes også både der bliver brugt til beboelse i de aarhusianske lystbådehavne.
Den daværende Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen meldte i 2020 ud, at beboelse på lystbåde eller husbåde kræver, at der er givet en byggetilladelse som dokumenterer, at båden lever op til byggelovgivningens krav til en helårsbolig. Det er en udmelding, der gælder alle landets kommuner. Udmeldingen er baseret på et svar fra den daværende Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, og at det stammer fra en dialog, der fandt sted i 2020. På nuværende tidspunkt har ingen bådejere i Aarhus Kommune søgt om byggetilladelse.
Teknik og Miljø vurderer, at langt de fleste både ikke kan leve op til de krav der er i bygningsreglementet for boliger. Dette betyder, at det sandsynligvis er slut med beboelse på både i Aarhus Kommune
”Styrelsen kræver et større fokus på bl.a. sikkerheden og havmiljøet, og at gældende regler bliver overholdt. Derfor vil vi nu i sammen med lystbådehavnene sætte gang i en proces, så reglerne for boliger på både kan overholdes.”
Der er på nuværende tidspunkt 108 personer tilmeldt folkeregisteradresse i lystbådehavnene. Der er en stigning i antallet af såkaldte livsstilsbeboere, mens der fortsat også er socialt udsatte, der bor på både, der altså ikke er lovlige.
”Vi er ikke juridisk bundet af, at bådejerne skal have to års frist, men nogle har i god tro indrettet sig på at bo på en båd. De skal have mulighed for indrette sig efter de nye regler, og så skal vi særligt sørge for at tage hånd om de socialt udsatte.!
Aarhus Kommune har kontaktet de borgere der er tilmeldt folkeregisteret som værende boende på en båd samt kommunens lystbådehavne. I brevene inviterer kommunen havnene til at komme med input til det videre arbejde. Kommunen lægger op til at beboerne på havnene får to år til at sikre sig de nødvendige byggetilladelser.
Aarhus Kommune driver Aarhus Lystbådehavn på Aarhus Ø, og her er det planen, at man vil indarbejde de nye regler i havnereglementet.
Det vil fortsat være muligt at overnatte på bådene i forbindelse med blandt andet ferier.