Bygninger i Marseliskvarteret, Fredensvang og Langenæs er vurderet: 1.107 bygninger er bevaringsværdige
De første bygninger er vurderet, og vurderingsarbejdet tegner et tydeligt billede af tre helt centrale og historiske kvarterer. For teknik- og miljørådmanden er det et afgørende arbejde, der skal sikre, at Aarhus udvikler sig med respekt for vores fælles historie.
Klassiske og harmoniske villaer i bedre byggeskik-stil. Skarpe og kubistiske funkisvillaer. Og velproportionerede og detaljerige huse fra 1700-tallets klassicisme. Det er nogle af de hustyper, der præger områderne i Marseliskvarteret, Fredensvang og på Langenæs.
I alt er 2.278 bygninger i de tre områder vurderet, og 1.107 af bygningerne er bevaringsværdige, hvilket vil sige, at næsten halvdelen af husene er bevaringsværdige.
Der er ingen tvivl om, at andelen af bevaringsværdige bygninger i de tre områder er ekstraordinær høj. Her finder vi mange historiske og detaljerige huse, og så har nogle af de kendte arkitekter som Hack Kampmann og Thorkild Møller sat deres tydelige præg på Aarhus netop her, hvor de selv har boet og tegnet huse. Og det fortæller mig, at vi her har tre helt særlige områder, vi skal gøre en særlig indsats for at passe på, når vi udvikler Aarhus.
Magistraten vil inden længe drøfte vurderingerne, der er første rul af vurderinger i et større arbejde.
Teknik og Miljø er i gang med at vurdere eller genvurdere knap 41.000 bygninger, der er opført før 1970. Arbejdet skal munde ud i et udvidet og opdateret register over alle kommunens bevaringsværdige bygninger. Vurderingerne er et vigtigt redskab, når Aarhus i fremtidens skal udvikle sig samtidig med byens kulturarv- og historie bevares.
Aarhus udvikler sig konstant, og det skal vores kommune blive ved med. Men vi skal blive endnu bedre til at udvikle, samtidig med vi bevarer. Vores børn og børnebørn skal kunne genkende det Aarhus, vi har i dag. Hvis vi skal lykkes med det, skal vi vide, hvor vi har nogle særlige bevaringsværdier, vi skal passe på. Og den opmærksomhed får vi med projektet her.
Et redskab for boligejere og kommunen
Det opdaterede register over bevaringsværdige bygninger vil blandt andet indgå, når Teknik og Miljø udvikler helheds- og udviklingsplaner, ligesom det vil indgå i konkret lokalplanlægning og byggesagsbehandling.
Det vil også give boligejerne en opmærksomhed på deres bolig og vores fælles kulturarv og historie, samt hvilke bevaringsværdige kvaliteter boligen rummer.
I kommuneplantillægget med de første udpegninger følger en beskrivelse af de typiske hustyper i området.
Her kan boligejere læse, hvad der kendetegner hver hustype og dermed også, hvordan man som boligejer kan værne om boligens bevaringsværdier.
Det vil stadig være muligt at ombygge og tilbygge ens bolig ligesom i dag, men det anbefales, at boligejere tager hensyn til bevaringsværdierne.
Hvis ændringerne af ens bolig kræver en byggetilladelse, vil Teknik og Miljø være bedre klædt på til at rådgive og anbefale, hvordan boligejere bedst muligt renoverer boligen med respekt for dens bevaringsværdi.
Alle boligejer, hvis bolig er udpeget til at være bevaringsværdig, vil modtage et brev i deres e-Boks, når byrådet har godkendt at sende forslaget i høring. Her kan boligejerne finde mere information om deres boligs bevaringsværdi.
Teknik og Miljø forventer, at vurderingsarbejdet er færdigt inden udgangen af 2025.
Fakta
I denne omgang er der vurderet i alt 2.278 bygninger. 1.107 bygninger er vurderet bevaringsværdige. Det svarer til, at 48 % af bygningerne er bevaringsværdige. Værdierne fordeler sig
- Bevaringsværdi 1: 6 bygninger
- Bevaringsværdi 2: 56 bygninger
- Bevaringsværdi 3: 282 bygninger
- Bevaringsværdi 4: 763 bygninger
Hvad er en bevaringsværdig bygning?
Hvis et hus er bevaringsværdigt, vil det sige, at huset har en værdi for oplevelsen af nærområdet. Det kan f.eks. betyde at husets arkitektur afspejler en særlig stilperiode. Eller det kan være, at huset er en del af et miljø, der repræsenterer en særlig tid, som gør det bevaringsværdigt.
Det er udelukkende husets ydre facade, der er bevaringsværdig.
Alle bevaringsværdige bygninger skal optages i kommuneplanen. Første vurdering af bevaringsværdige bygninger optages som et kommuneplantillæg (kommuneplantillæg 161).
Hvordan vurderer vi bevaringsværdige bygninger?
Bygningerne registreres efter SAVE-metoden. Det vil sige, at de vurderes efter følgende parametre:
- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdig
- Originalitet
Hvert parameter tildeles en værdi fra 1-9. Ud fra disse får en bygning en samlet bevaringsværdi, der ikke er et gennemsnit af parametrene, men en vægtning i forhold til, hvad der har mest betydning.
I Aarhus Kommune udpeges bygninger med en vurdering mellem 1-4 som bevaringsværdige i kommuneplanen.
Om projektet
Registreringsarbejdet gik i gang i efteråret 2022 og løber til og med år 2025.
Det tidligere register over bevaringsværdige bygninger inkluderer 23.200 bygninger opført før 1940. Registeret bliver udvidet med 17.400 bygninger fra 1940-1970. Bygninger opført før 1940 vil blive genvurderet for at sikre, at de vurderes på samme måde. Efterfølgende vil registeret skulle opdateres hver femte år, hvor yderligere fem år medtages i registeret. Det vil sige, at i år 2030 vurderes huse opført fra 1970 til 1975
Projektet er en udmøntning af budgetforliget i 2022.
Over de næste år vil vi vurdere 41.000 bygninger opført før 1970.