Efter mere end 140 besøg: Nu sætter rådmand retning for fremtidens Sundhed og Omsorg

Han har siddet ved spiseborde hos ældre aarhusianere, besøgt plejehjem og hjemmeplejeteams, mødt medarbejdere i demensteamet og talt med pårørende om livets sværeste beslutninger.

Siden han tiltrådte som rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus, har Metin Lindved Aydin besøgt mere end 140 arbejdspladser og tilbud på tværs af organisationen – i hele kommunen. Han har mødt medarbejdere, ledere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Han har lyttet til erfaringer, udfordringer og idéer. Og han har set både styrkerne og dilemmaerne i fremtidens velfærd på tæt hold.

Nu har han samlet erfaringerne i seks politiske pejlemærker, der skal sætte retningen for Sundhed og Omsorg i de kommende år.

"Jeg har mødt utrolig mange engagerede medarbejdere og aarhusianere, som hver dag gør en forskel for andre mennesker. Jeg har lyttet langt mere, end jeg har talt. Pejlemærkerne er ikke blevet til bag et skrivebord. De er blevet til gennem de mennesker, jeg har mødt undervejs," siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin.

Pejlemærkerne bygger ikke alene på besøgene i organisationen. Undervejs har rådmanden også afholdt workshops med medarbejdere, fagpersoner, borgere, pårørende og samarbejdspartnere for at samle viden og perspektiver på fremtidens velfærd.

Resultatet er seks pejlemærker, der blandt andet handler om at skabe en by, hvor man tør leve og dø, se de oversete, udfordre systemer der står i vejen for gode løsninger og skabe en mere afstemt velfærd.

Rådmand: Vi skal se de oversete

Et af de emner, der har gjort særligt indtryk på rådmanden, er de mennesker, som velfærdssamfundet ikke altid lykkes godt nok med at nå. Med pejlemærket ’Vi skal se de oversete’ ønsker han at sætte fokus på de grupper, som i dag har sværere ved at få gavn af de tilbud og muligheder, kommunen stiller til rådighed.

Under sine besøg har han blandt andet set, hvordan borgere med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret på kommunens plejehjem. Samtidig benytter de sig langt oftere af muligheden for selv at udpege en hjælper efter servicelovens regler, ofte et familiemedlem. De borgere med ikke-vestlig baggrund, der modtager hjælp fra hjemmeplejen eller bor på plejehjem, er samtidig ofte yngre og lever kortere end etniske danskere.

Det kalder på handling, mener rådmanden.

"Når nogle grupper bliver syge tidligere og dør tidligere end andre, så er det ikke bare statistik. Det er mennesker og familier. Derfor er lighed i sundhed og mangfoldighed blevet et centralt pejlemærke for mig. Vi skal blive bedre til at nå de mennesker, som velfærdssamfundet ikke altid lykkes godt nok med at nå."

Velfærden skal være til at regne med

Et andet tema, der er gået igen på rådmandens mange besøg, er spørgsmålet om fremtidens velfærd.

For samtidig med, at flere aarhusianere får brug for hjælp og støtte, bliver det stadig sværere at rekruttere medarbejdere til området. Det stiller nye krav til, hvordan kommunen bruger sine ressourcer og organiserer velfærden.

Derfor er et af rådmandens pejlemærker ’Afstemt velfærd: Klarhed om forventninger og muligheder’.

Ifølge Metin Lindved Aydin handler det om at skabe en mere ærlig samtale om fremtidens velfærd og sikre en tydeligere sammenhæng mellem det, mennesker forventer, og det kommunen kan levere.

"Velfærden skal være til at regne med. Men vi er også nødt til at være gennemsigtige om, at behovene vokser, og at ressourcerne ikke er ubegrænsede. Derfor skal vi blive bedre til at prioritere og bruge de muligheder, vi har, på den måde der skaber størst værdi for mennesker."

Et af de steder, hvor rådmanden har set potentialet i at tænke anderledes, er i kommunens e-Team, som blandt andet leverer virtuelle besøg inden for pleje, praktisk hjælp og sygepleje.

Her kan digitale løsninger være et værdifuldt supplement til den fysiske hjælp og skabe større frihed og fleksibilitet for nogle borgere, samtidig med at medarbejdernes tid bruges dér, hvor den gør størst forskel.
"Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at bruge de muligheder, vi har, klogt. Hvis nogle kan få den rette hjælp digitalt, giver det os bedre mulighed for at være fysisk til stede hos de mennesker, der har mest brug for nærvær, omsorg og støtte."

Systemer skal ikke stå i vejen for gode løsninger

Besøgene har også vist, at nogle udfordringer ikke handler om mangel på vilje, men om arbejdsgange og systemer, der spænder ben.

Et konkret eksempel er tomme plejeboliger.

Under sine besøg blev rådmanden opmærksom på, at plejeboliger i gennemsnit står tomme i omkring 56 dage mellem ud- og indflytning. Blandt andet fordi udflytning, boligsyn og administrative arbejdsgange tager for lang tid. Det betyder, at mennesker, som har behov for en bolig, må vente unødigt, og at de enkelte plejehjem får sværere ved at overholde deres budgetter.

Derfor er der allerede sat et mål om at nedbringe den gennemsnitlige tomgang til 30 dage. Konkret arbejdes der nu på at skabe bedre sammenhæng mellem udflytning, klargøring af boligen og indflytning af nye beboere, så færre boliger står tomme unødigt længe.

Det er samtidig et godt eksempel på et af rådmandens pejlemærker: at Aarhus Kommune skal blive bedre til at udfordre vaner, arbejdsgange og organisatoriske skel, når de står i vejen for gode løsninger.

"Hvis noget ikke giver mening for mennesker i Aarhus, så er det vores opgave at gøre noget ved det. Vi skal være mindre optagede af, hvem der ejer problemet, og mere optagede af at løse det. Det gælder også på tværs af magistratsafdelinger."

For rådmanden er pejlemærkerne ikke målet i sig selv. De skal omsættes til konkrete handlinger og prioriteringer i de kommende år.

Derfor går arbejdet nu videre med at udvikle handleplaner og initiativer, som skal gøre pejlemærkerne til virkelighed.

"Pejlemærkerne er den retning, vi skal bevæge os i. Nu begynder det vigtigste arbejde: at omsætte dem til handling sammen med medarbejdere, ledere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere."

Fakta: Rådmandens seks politiske pejlemærker

1. Aarhus: En by, hvor man tør leve og dø
2. Afstemt velfærd: Klarhed om forventninger og muligheder
3. Udfordr grænserne: Mere mod og mindre sikkert spil
4. Mangfoldighed: Vi skal se de oversete
5. Frihed og selvbestemmelse: Mere indflydelse på eget liv
6. Faglighed: Fundamentet for god velfærd

Læs de fulde pejlemærker på siden her: Rådmandens politiske pejlemærker