Rådmandens politiske pejlemærker

Forord

Aarhus skal være en by, hvor der er tryghed i hverdagen. En kommune, hvor man kan leve et godt liv, også når livet bliver skrøbeligt. Og et sted, hvor man tør blive gammel og kan dø med værdighed og ro.

Det er det, der driver mig som rådmand. Vi står midt i store reformer på sundheds- og ældreområdet. Det giver os mulighed for at gentænke, hvordan vi skaber velfærd tættere på mennesker og hverdagsliv. Og det er det, der er afsættet for de pejlemærker, jeg sætter for de kommende fire år.

Vi står i en tid, hvor forventningerne til velfærden er høje. Det forstår jeg godt. Når man eller ens nærmeste får brug for hjælp, skal man kunne regne med, at den er der. Men vi er også nødt til at tale om, hvad vi som samfund kan levere. Afstemt velfærd handler for mig om at skabe en ny og klar samfundskontrakt, hvor der er sammenhæng mellem forventninger og muligheder. Hvor vi bruger vores ressourcer klogt, og hvor vi prioriterer det, der gør den største forskel for mennesker i Aarhus.

Kernen i vores arbejde er mødet mellem mennesker. Derfor skal vi skabe mere tid og nærvær i kontakten med dem, vi er her for. Det kræver, at vi gør tingene klogt, kommunikerer bedre og bruger teknologi og data langt mere aktivt. Teknologi må aldrig fjerne det menneskelige. Den skal frigøre tid til det.

Vi skal også turde at tænke nyt. Vi skal udfordre vaner, grænser og systemer, når de står i vejen for gode løsninger. Det gælder på tværs af forvaltninger i Aarhus Kommune, i samarbejdet med frivillige og erhvervslivet, i vores måde at arbejde på og i vores tilgang til regler og rammer. Hvis noget ikke giver mening, så er det vores ansvar at finde en bedre vej.

Vi kan ikke løfte opgaven alene. Et stærkt velfærdssamfund bygger på fællesskab, fælles ansvar og fælles engagement. Derfor skal vi styrke samarbejdet med civilsamfundet, pårørende, erhvervslivet og lokale aktører. Sammen kan vi skabe løsninger, der er tættere på det liv, der leves.

Men vi skal også holde fast i det, der virker. Dygtige medarbejdere og ledere er fundamentet for god velfærd. Deres faglighed, erfaring og engagement er afgørende for kvaliteten. Derfor skal vi passe godt på de medarbejdere, vi har. Det vil også bidrage til, at vi kan tiltrække nye gode kræfter.

Vi skal også insistere på, at Aarhus er en by for alle. Mangfoldighed er en styrke, og alle skal mødes med respekt og lige muligheder. Uanset baggrund, levevis eller identitet. Lighed i sundhed er et særligt fokus for mig. For i dag er der for stor forskel på, hvordan vi har det, og hvor længe vi lever.

Vi skal styrke forebyggelsen og sundhedsfremme. Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre liv kan vi skabe. Det gælder ikke mindst på demensområdet, hvor flere og flere familier får sygdommen tæt ind på livet. Her skal Aarhus gå forrest med en stærk og sammenhængende indsats.

Endelig skal vi give mere plads til frihed og selvbestemmelse. Det enkelte menneske skal have større indflydelse på sit eget liv og de løsninger, der bliver sat i værk. Det kræver tillid til både borgere og medarbejdere og mod til at give ansvar fra sig.

De kommende år bliver ikke lette. Men de rummer store muligheder, hvis vi tør prioritere, samarbejde og tænke nyt.

Mit mål er klart. Vi skal fortsat stå på Sundhed og Omsorgs ledetråde. Aarhus skal være en by med en stærk, menneskelig og afstemt velfærd. En kommune, hvor vi passer på hinanden. Og et sted, hvor der er plads til at leve hele livet.

1. Aarhus: En by, hvor man tør leve og dø

Aarhus skal være en by og kommune, hvor der er tryghed hele livet. Også når livet bliver skrøbeligt, og når det nærmer sig sin afslutning. Vi lever længere, og det er en stor styrke. Men det betyder også, at flere lever med kroniske sygdomme, komplekse forløb og demens. Det stiller nye krav til vores måde at tænke velfærd på.

Derfor skal vi blive bedre til at møde mennesker tidligere og mere helhedsorienteret. Gennem sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering skal vi skabe bedre forudsætninger for et godt liv - også i alderdommen. Flere skal have støtte og muligheder i vores by, før sygdom udvikler sig, og før problemer vokser sig større.

Samtidig skal vi styrke indsatsen på demensområdet. Demens rammer ikke kun den enkelte, men hele familien. Derfor skal vi sikre tidligere opsporing, bedre støtte og mere sammenhæng i forløbene.

Kernen i indsatsen er det nære møde. Det er her, tilliden skabes, og kvaliteten mærkes. Derfor skal vi skabe bedre rammer for nærvær, tydelig kommunikation og trygge forløb - også når livet går mod sin afslutning.

2. Afstemt velfærd: Klarhed om forventninger og muligheder

Velfærden skal være til at regne med. Men vi står i en virkelighed, hvor ressourcerne er under pres, og hvor behovene vokser. Derfor er det nødvendigt at skabe en tydeligere sammenhæng mellem det, man forventer, og det, vi som kommune kan levere. Lad os kalde det for en forventningsafstemning.

Det kræver, at vi tænker nyt og bruger de muligheder, vi har, langt bedre. Digitalisering og teknologi skal være en aktiv del af løsningen. Ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at gøre hverdagen lettere. Både for dem, der modtager hjælp, og for dem, der leverer den. Flere skal kunne klare sig selv med digitale løsninger, og medarbejdere skal have bedre værktøjer, der understøtter deres arbejde og frigør tid til det, der betyder mest. Det giver større frihed og mere selvbestemmelse.

Samtidig skal vi bygge bedre bro mellem sektorer. Et sammenhængende sundhedsvæsen kræver, at information og løsninger hænger sammen på tværs, så den enkelte oplever et mere enkelt og overskueligt forløb.

Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle. Frivillige fællesskaber, organisationer og pårørende bidrager med noget, det offentlige ikke har adgang til i samme omfang. Tilstedevær i lokalmiljøet, nærvær, fleksibilitet og stærke lokale fællesskaber. Derfor skal vi styrke partnerskaberne og skabe gode løsninger sammen med civilsamfundet.

3. Udfordr grænserne: Mere mod og mindre sikkert spil

Hvis vi skal lykkes med fremtidens velfærd, er det ikke nok at gøre mere af det, vi plejer. Vi er nødt til at turde udfordre de rammer, vi arbejder indenfor. Vi skal tænke innovativt og skabe udvikling.

Alt for ofte står regler, vaner og organisering i vejen for gode løsninger. Det kan være grænser mellem forvaltninger, arbejdsgange der ikke giver mening, eller en kultur, hvor vi gør, som vi plejer, selv når det ikke virker godt nok.

Det skal vi gøre op med.

Vi skal have modet til at tænke anderledes og handle derefter. Det betyder, at vi i højere grad skal arbejde på tværs, finde pragmatiske og vilde løsninger og tage ansvar for at få ting til at fungere i praksis. Når noget ikke giver mening for mennesker i Aarhus, så er det vores opgave at ændre det.

Det kræver også en kultur, hvor medarbejdere og ledere har rum og opbakning til at handle, prøve nyt og finde skæve løsninger. Også når det udfordrer det eksisterende. Innovation må ikke være et projekt ved siden af. Det skal være en naturlig del af vores måde at arbejde på.

4. Mangfoldighed: Vi skal se de oversete

Aarhus skal være en by, hvor der er plads til at være den, man er. Hvor forskellighed ikke er en udfordring, men en styrke. Og hvor alle har mulighed for at leve og bidrage til gode liv uanset baggrund, identitet eller levevis. Tør vi realisere mangfoldigheden i vores by, realiserer vi et større potentiale.

Mangfoldighed handler ikke kun om at rumme forskelle. Det handler om aktivt at skabe tilbud og fællesskaber, der afspejler det liv, der leves i byen.

Mangfoldighed har også en værdi i sig selv. Når vi bringer forskellige erfaringer, perspektiver og livssyn i spil, skaber det bedre løsninger og en stærkere velfærd, fordi vi får adgang til ressourcer og måder at tænke på, som vi ellers ikke ville have haft. Det gælder også blandt vores medarbejdere, hvor forskellige erfaringer, kulturer og perspektiver bidrager med nye måder at møde mennesker og løse opgaver på.

Vi står med en alvorlig udfordring i forhold til ulighed i sundhed. Nogle grupper lever kortere liv, bliver mere syge og rammes hårdere, når de bliver det. Det er ikke tilfældigt, og det er ikke acceptabelt.

Derfor skal vi arbejde målrettet med at sikre mere lige adgang til forebyggelse og sundhedsfremme. Det gælder også, når sproglige eller kulturelle barrierer gør det sværere at få den rette hjælp. Kommunikation er afgørende. Derfor skal vi sikre bedre adgang til professionel tolkebistand og udvikle indsatser, der når flere både tidligere og bedre. Vi skal behandle mennesker forskelligt for at sikre lighed. Vi skal med andre ord se de oversete.

5. Frihed og selvbestemmelse: Mere indflydelse på eget liv

Velfærd handler ikke kun om hjælp. Det handler også om frihed. Om at kunne leve sit liv på egne præmisser og have indflydelse på de beslutninger, der påvirker ens hverdag.

Derfor skal vi give mere plads til den enkelte. Løsninger skal i højere grad tage udgangspunkt i individuelle behov, ønsker og livssituationer. Det kræver, at vi tør give ansvar fra os og have tillid til både mennesker og medarbejdere.

Frisættelse handler også om faglighed. Når medarbejdere får større rum til at bruge deres dømmekraft og erfaring, skaber det bedre løsninger. Mindre detailstyring og mere tillid skal være en del af vejen frem.

Med de kommende ændringer på ældreområdet er der en oplagt mulighed for at styrke selvbestemmelsen. Den mulighed skal vi gribe, så flere oplever værdighed, fleksibilitet og reel indflydelsepå eget liv.

6. Faglighed: Fundamentet for god velfærd

Høj faglighed er grundlaget for kvalitet i velfærden. Det er medarbejdernes viden, erfaring og engagement, der gør forskellen i mødet med mennesker.

Vi bliver flere ældre og færre medarbejdere til at løfte opgaverne. Derfor bliver det afgørende, at vi både kan tiltrække nye medarbejdere og skabe arbejdspladser, hvor dygtige ledere og medarbejdere har lyst til at blive.

Samtidig bliver opgaverne mere komplekse. Derfor er vi nødt til at arbejde mere sammen på tværs af fagligheder, forvaltninger og sektorer. Sundhed skabes ikke ét sted, men i fællesskab.

Det kræver stærkere samarbejde mellem kommune, region og private aktører som læger, tandlæger og fysioterapeuter. Samarbejdet skal være mere forpligtende, bedre koordineret og understøttet af digitale løsninger, der skaber overblik og sammenhæng.

Når det lykkes, vil flere opleve et mere sammenhængende forløb. Der vil være færre brud, mindre dobbeltarbejde og højere kvalitet i indsatsen.

Sundhedsrådene skal spille en central rolle som drivkraft for udvikling, nytænkning og fælles læring.

Det er her, vi kan samle kræfterne og skabe løsninger, der rækker på tværs.

Strategilandskabet