Spørgsmål og svar
Her kan du få svar på dine spørgsmål til vindmølleprojektet ved Vosnæs
Spørgsmål og svar
I Kommuneplanen er der udpeget arealer i hele Aarhus Kommune, som kan indeholde vedvarende energianlæg. Da vi udpegede arealer til vindmøller, havde vi fokus på, at der skulle være stor afstand til boliger. Derfor er de tre områder, der er udpeget som potentielt egnede til vindmøller, placeret i mindre tætbefolkede områder.
Arealet, som er en del af ansøgningen om vindmøller ved Vosnæs, er ét af de tre områder, der er udpeget til at være egnet til vindmøller.
Byrådet lægger vægt på, at bygherre opstiller minimum to eller flere vindmøller inden for samme område for at optimere arealudnyttelsen i videst muligt omfang. Samtidig skal vi tage hensyn til og afveje forskellige interesser. Det gælder både interessen for at producere så meget grøn energi som muligt, og en interesse i at tage hensyn til omgivelserne.
Læs mere om udpegningen af arealer til vedvarende energi i temaplanen her.
Et flertal i Aarhus Byråd vedtog i 2020 VE-temaplanen, som er et tillæg til Kommuneplan 2017. VE-temaplanen sætter rammerne for de områder, der er mest egnet til at placere solcelleanlæg eller vindmøller (læs mere under ”hvorfor skal vindmøllerne placeres her?”).
I april 2024 vedtog et flertal i Aarhus Byråd aftalen om Klimastrategi 2025-2030, som udmøntes i Klimaplan 2025-2030. Her fastholdt et flertal i byrådet ønsket om, at der skal arbejdes videre med at afsøge muligheden for at der opstilles vindmøller ved Vosnæs.
Det foreslåede vindmølleområde ligger indenfor kystnærhedszonen.
Hovedsigtet med kystnærhedszonen er at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi. Kystnærhedszonen er således ikke en forbudszone, men der må i kystnærhedszonen kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Der er væsentlige funktionelle og planlægningsmæssige begrundelser for etablering af vindmøller ved Vosnæs i form af vindforhold, og i forhold til de begrænsede muligheder for at opstille vindmøller i Aarhus Kommune. Det kan dog ikke undgås, at nye vindmøller indenfor kystnærhedszonen vil have betydning for oplevelsen af det omkringliggende kystlandskab. Den visuelle påvirkning af de omkringliggende kystområder langs kysten mod syd, langs kysten mod nordøst samt rundt om Kalø Vig er beskrevet i miljøvurderingsrapporten.
Det vurderes, at vindmøllerne nok vil være synlige fra kystområderne, og fra de nærmeste kyster mod nord og syd vil de være markant synlige, men også at de nye vindmøller i de fleste situationer vil opleves som et velordnet og roligt teknisk anlæg i det store åbne kystlandskab.
På de længere afstande, som kendetegner de fleste udsigtspunkter på den anden side af Kalø Vig, vil vindmøllerne ikke syne af meget, og vurderes typisk ikke at have videre betydning for oplevelsen af landskabet. Samlet vurderes vindmøllerne at falde fint ind i kystlandskabet uden at have væsentlig negativ betydning for oplevelsen af landskaberne her.
Miljøvurderingen fremgår af ’Miljøvurderingsrapport for Vindmøller ved Vosnæs’ samt et Ikke-teknisk resumé af miljøvurderingsrapporten.
Miljøvurderingen af lokalplan 1237 og kommuneplantillæg nr. 169 til Kommuneplan 2017 er i denne rapport sammenskrevet med en miljøkonsekvensvurdering for selve projektet.
Den samlede Miljøvurderingsrapport for Vindmøller ved Vosnæs er offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan.
Bygherre har i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet den samlede miljøvurderingsrapport.
Miljøvurderingsrapporten, som omfatter både planer og projekt, redegør for projektets påvirkning inden for følgende emner:
Påvirkning af befolkning og sundhed
- Nærmeste omkringboende
- Visuelle forhold
- Støj
- Skyggekast fra vindmøller
- Trafik
- Sundhed
- Materielle goder
Påvirkning af landskab og kulturarv
- Anlæggets visuelle påvirkning
- Naturgeografisk beskrivelse
- Kulturgeografisk beskrivelse
- Rumligt-visuelle forhold
- Valg af fotostandpunkter
Påvirkning af natur
- Internationale beskyttelsesinteresser
- Nationale beskyttelsesinteresser
- Påvirkning af fugle
- Påvirkning af flagermus
- Andre påvirkninger af dyre- og planteliv
Påvirkning af miljø og klima
- Ressourceforbrug og affald
- Jord og vand
- Luft og klima
Beregning af støj er en kompliceret sag, der undersøges i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten.
Som en del af miljøvurderingsprocessen inddrages berørte myndigheder og offentligheden ved høringer, før udvikleren eventuelt får miljøvurderingstilladelse til projektet.
Du kan læse mere om, hvad støj er, beregning af støj og forskningen på området på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Nej, det er ikke politisk besluttet, hvorvidt der skal opstille vindmøller ved Vosnæs. Der er udarbejdet et forslag til en lokalplan og miljøvurderingsrapport, som Aarhus Byråd vedtog at sende i offentlig høring fra 5. juni til 14. august 2025. Efter behandling af høringssvar kommer sagen på byrådet igen, hvor Byrådet skal behandle sagen. Det er forventningen, at den kommer på Byrådet 2. gang i 4. kvartal af 2025.
Placeringen ved Vosnæs, tæt på kysten, betyder, at der er gode produktionsforhold for vindmøller. Særligt på østvendte kyster, hvor vindressourcerne generelt er mindre end omkring de vest- og nordvendte kyster i for eksempel Nord- og Vestjylland, gør det en forskel for elproduktionen fra vindmøller at komme så tæt ud mod kysten som muligt.
Figuren herunder viser et afstandskort for potentielle vindmøller i Aarhus Kommune, udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Som en hjælp til kommunernes videre planlægning og arbejde med at finde egnede arealer til fremtidens vindmøller har Plan- og Landdistriktsstyrelsen udarbejdet et GIS-kort som viser områder i Danmark hvor der er mindst 400, 500 og 600 meter fra nærmeste beboelse.
På det aktuelle kortudsnit er dels vist middelvindhastigheder i 100 meters højde (m/s), og dels er der med rød skravering vist alle arealer med over 600 meter til beboelse mv. Det bemærkes at området ved Vosnæs sammen med Aarhus Havn er de to største potentielle vindmølleområder, og at disse områder samtidig har høj middelvind sammenlignet med resten af Aarhus Kommune.
Illustrationen viser et kort over middelvind samt potentielle vindmølleområder i Aarhus Kommune, udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Figurerne herunder viser vindressourcen målt som W/m2 i henholdsvis 70 meters højde og 100 meters højde. Rotorhøjden på vindmøllernes ved Vosnæs vil ligge på 82-84 meter, dvs. et sted imellem de to vindressourcekort. Det ses tydeligt på kortene, at de kystnære områder i Aarhus Kommune generelt har større vindressource end det meste af kommunens øvrige areal.
Illustrationen viser et kort over vindressourcen i Aarhus Kommune målt som W/m2 i 70 meters højde.
Illustrationen viser et kort over vindressourcen i Aarhus Kommune målt som W/m2 i 100 meters højde.
I Danmark kendes vindressourcen ret præcist, fordi vi har vejrstationer og andre vindmøller over det meste af Danmarkskortet. ‘Vindressourcen’ betyder populært sagt, hvor meget det blæser et givent sted.
NRGI har fået EMD (Energi- og Miljødata) til at udføre de nødvendige beregninger. EMD har erfaring med at udvikle komplicerede terrænmodeller, der kan omregne andre, nærtliggende vinddata til vinddata ved for eksempel Vosnæsområdet.
Det system man bruger til udregningen kaldes for WindPro, og er udviklet af EMD International i Aalborg. De er verdensførende indenfor feltet, og har været det i mange år. Beregningerne er løbende forbedret. Skønsmæssig har EMD brugt 10 mandeår årligt de sidste 10-20 år til forbedringer af WindPro. Det oplyste direktør og grundlægger af EMD International A/S, Per Nielsen, bl.a. under et foredrag på Dokk1 tidligere på året – arr. FVEA.
Per Nielsen oplyste også, at med nyeste beregningsopsætning fra EMD International baseret på data fra 4000+ møller i DK – hvoraf mange er 3 MW+ - er usikkerheden ved beregning af store vindmøller helt nede på 4,5%, hvor vi tidligere har ligget omkring 8%.
Man vil ifølge Per Nielsen opleve et svagt fald i produktion i DK over tid grundet mere/højere skov. (er formentlig indregnet i de tal I har fra Vosnæs)
Kilde: VidenOmVind
Udviklingen går i retning af stadig større vindmøller. NRGI er løbende i kontakt med vindmølleproducenterne, der forventer, at 150 meter høje landvindmøller fortsat er attraktive i de kommende år.
Fugle og flagermus er typisk de mest udsatte, hvis de flyver for tæt på roterende møllevinger. Derudover skal man være opmærksom i anlægsfasen, hvor kørsel og gravearbejde skal udføres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til naturen og dyreliv.
Påvirkningen af natur kan dog variere betydeligt fra sted til sted og fra det ene vindmølleprojekt til det andet. Der er gennemført grundige undersøgelser af de lokale naturforhold i og omkring projektområdet ved Vosnæs for at kunne give en præcis vurdering af vindmøllernes betydning for dyrelivet.
Der er undersøgt både for særligt beskyttede arter og for betydning for natur- og dyreliv i området som helhed. Der er gennemført blandt andet lytteundersøgelser for flagermus for at fastslå lokale bestande og vurdere evt. påvirkninger heraf. Der har i undersøgelserne været fokus på betydning for fugle i området.
På baggrund af undersøgelserne vil der være vindmøllestop pga. flagermus i forår- og efterårsmånederne, hvilket forårsager et produktionstab på 1,6 %. Dette er oplyst af ansøger.
I løbet planprocessen har lokalområdet og borgere haft mulighed for at bidrage til tilpasninger af projektet.
NRGi har tilkendegivet, at de ønsker at tilbyde medejerskab til de nære naboer, som indbefatter et andelsudbud omfattende 20 procent af det samlede projekt til lokale indenfor otte gange møllernes totalhøjde (1.200 meter).
NRGi tilbyder borgerne at købe op til 100 andele i projektet pr. husstand/sommerhus. Hver andel vil repræsentere 1.000 KWt årlig produktion, og andelene vil blive udbudt til projektets kostpris.
Derudover er der skrevet ind i vindmølleprojektet:
- Kranpladser som naturelement med fokus på bl.a. beplantning af urter på kranpladser
- Digital formidling af natur-og kulturhistorie samt undervisningsforløb om vedvarende energi på eksisterende gåturs ruter på Vosnæs Gods med udgangspunkt i den eksisterende digitale platform ”Vindiskolen”.
- Supplerende små parkeringslommer tre steder langs Vosnæsvej
- Græsrabat på Vosnæsvej omdannes til trampesti (Aarhus Kommune varetager omkostninger/drift)
Med vedvarende energi-projekter kommer også grøn pulje, hvor der er foreslåede projekter fra lokale borgere. Projekter, såsom badebro syd for eksisterende p-plads på strandvejen, kloakering ved Havhusene for bl.a. at sikre vandkvaliteten i bugten, vådlægning af landbrugsjord, forbedring af parkeringsplads ved stranden, strandvejen/vosnæsvej, forbedring af stier på Vosnæs Gods, sti ved strandvejen.
Projektet skal jf. reglerne for VE-bonusordningen dele projektets overskud med de nærmeste nabohusstande (husstande indenfor 8 gange vindmøllernes totalhøjde).
Udbetalingen baseres på anlæggets produktion fra 6,5 kW og prisen på elmarkedet og vil være skattefrie. NRGI forventer, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøllerne ved Vosnæs vil være ca. 6.500 kr. Den samlede VE-bonus udgør maksimalt 1,5 % af anlæggets kapacitet.
På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskellige økonomiske ordninger
Som borger har du mulighed for at komme til orde på flere måder.
I løbet af planlægningsprocessen har det været muligt at deltage i flere forskellige aktiviteter. Tidligt i lokalplansprocessen i sidste halvdel af 2023 var det muligt at komme til orde med sine synspunkter og bekymringer. Der blev afholdt borgermøder, bustur, åbent bykontor og en forudgående offentlig høring. Alle input i starten blev behandlet og vurderet i forhold til ændringer af projektet.
Bl.a. tilbød NRGi på baggrund af borgerinput at tilbyde køb af andele til lokale omfattende 20 % af projektet.
I 2024 processen nedsattes der to arbejdsgrupper. En, der skulle fokusere på tilpasninger af projektet og en, der gav borgere mulighed for at komme med input til de faglige og miljømæssige forhold forud for udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag til Aarhus Byråd.
Offentlig høring og høringssvar
28. maj besluttede Aarhus Byråd at sende beslutningsgrundlaget for projektet i offentlig høring. Her har du som borger mulighed for at sende et skriftligt høringssvar. Et høringssvar er din mulighed for at sige din mening om vindmøllerne ved Vosnæs. Alle borgere og organisationer kan indsende høringssvar, og kommunen er forpligtet til at gennemgå og vurdere dem. Dit svar bliver en del af det materiale, som politikerne i Aarhus Byråd modtager, inden de træffer endelig beslutning.
Her kan du skrive et høringssvar til lokalplan 1237 – vindmøller ved Vosnæs
Foretræde for politikerne
Du har også mulighed for at få foretræde for Teknisk Udvalg, som består af udvalgte byrådspolitikere. Teknisk Udvalgs opgave er at belyse de sager, som byrådet sender til udvalgsbehandling. Udvalget er rådgivende i forhold til byrådet og rådmanden og kan således komme med anbefalinger til byrådet.
Læs mere om Teknisk Udvalg her.
Et høringssvar er din mulighed for at sige din mening om vindmøllerne ved Vosnæs - uanset om du er for, imod eller i tvivl. Alle borgere og organisationer kan indsende høringssvar, og kommunen er forpligtet til at gennemgå og vurdere dem. Dit svar bliver en del af det materiale, som politikerne i Aarhus Byråd modtager, inden de træffer endelig beslutning.
Når kommunen behandler høringssvar er opgaven at:
- Kategorisere emnerne for at give Byrådet et samlet overblik
- Vurdere om bemærkninger giver anledning til ændringer i projekt/plan og/eller beslutningsgrundlaget
De første 63 bemærkninger (dateret 18.06.25). De emner der går igen er:
- Landskab
- Alternativer/ineffektiv placering
- Borgerinddragelse
- Proportionalitet/politisk prioritering – gevinst i forhold til påvirkning af lokalområde
- Afstand til naboer
- Påvirkning af natur/biodiversitet
- Støj
- Værditab/sociale konsekvenser
Et høringssvar behøver ikke være langt. Det vigtigste er, at du skriver. Skriv, hvad du mener om forslaget – både bekymringer og det, du synes fungerer godt eller er vigtigt. Det kan handle om støj, udsigt, natur, tryghed eller boligværdi. Brug gerne eksempler, og henvis til planen, hvis du kan. Afslut gerne med forslag til ændringer eller ting, der bør overvejes.