Spørgsmål og svar

• Ansøgning fra NRGi
• Efterår/vinter 2023: Indledende undersøgelser og tidlig borgerinddragelse og -dialog, efterår 2023
• Vinter 2024: Indledende politisk stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med projektet, blandt andet ud fra borgernes input.
• Forår 2024: Arbejdsgruppe med borgere med henblik på at tilpasse projektet efter ønsker og ideer fra borgerne
• Sommer 2024: Med afsæt i borgernes anbefalinger og ideer er der en politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal udarbejdes et lokalplansforslag og miljørapport, sommer 2024
• 1. kvartal 2025: Aarhus Byråd behandler lokalplansforslaget á to omgange med tilhørende offentlig høring

Der kan forekomme ændringer i tidsplan og indhold.

I Kommuneplanen er der udpeget arealer i hele Aarhus Kommune, som kan indeholde vedvarende energianlæg. Da vi udpegede arealer til vindmøller, havde vi fokus på, at der skulle være stor afstand til boliger. Derfor er de tre områder, der er udpeget som potentielt egnede til vindmøller, placeret i mindre tætbefolkede områder.

Arealet, som er en del af ansøgningen om vindmøller ved Vosnæs, er ét af de tre områder, der er udpeget til at være egnet til vindmøller.

Byrådet lægger vægt på, at bygherre opstiller minimum to eller flere vindmøller inden for samme område for at optimere arealudnyttelsen i videst muligt omfang. Samtidig skal vi tage hensyn til og afveje forskellige interesser. Det gælder både interessen for at producere så meget grøn energi som muligt, og en interesse i at tage hensyn til omgivelserne.

Læs mere om udpegningen af arealer til vedvarende energi i temaplanen her. 

Der er ikke et statsligt forbud mod vedvarende energianlæg i kystnærhedszonen, men planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som der vil blive redegjort for i den kommende proces.

Bygherre udarbejder miljøkonsekvensvurderingen med hjælp fra professionelle rådgivere, som kommunens fagspecialister kvalitetssikrer.

De foreløbige miljøemner, der skal vurderes er:

• Visuelle forhold
• Støj
• Landskabet og kystnærhed
• Rekreative formål
• Natur og dyreliv
• Materielle goder
• Klima
• Grundvand
• Nettilslutning
• Kumulative effekter

Du kan se miljøkonsekvensvurderingen, når lokalplansforslaget bliver fremlagt for Byrådet. Det forventer vi sker omkring efterår/vinter 2024.

Nej, det er ikke besluttet. Vi er i starten af lokalplansprocessen. Det vil sige, at grundlaget for lokalplanen skal afklares. Her foregår flere undersøgelser af projektets påvirkninger på landskab, miljø, herunder støj og naboer. Vi sagsbehandler projektet med flere forskellige faglige briller, før et eventuelt lokalplanudkast udarbejdes. 

Vi vil også inddrage naboer og interessenter, hvor borgerne vil have flere muligheder for at give deres mening til kende.  

Ansøger oplyser, at Energi- og Miljødata (EMD) har beregnet, at de 3 vindmøller vil kunne producere ca. 42,5 mio. KWt. pr. år. Det svarer til det typiske forbrug for 12.000 husstande.

Se mere om blandt andet vindmøllernes forventede produktion på ansøgers projekt-hjemmeside

I Energistyrelsens stamdataregister (klik her for at gå til registret) kan du se de historiske produktionstal for alle vindmøller i Danmark på land såvel som på havet. Her kan du se, at vindmøller på havet, med tilsvarende effekt som de møller der ønskes opstillet ved Vosnæs, har produceret i samme niveau, som den forventede produktion fra Vosnæsmøllerne.

På havet blæser det mere end på land. Så hvordan kan det så være?

Forklaringen skal findes i at vindmølleproducenterne udvikler vindmøllemodeller, der er egnet til forskellige vindklasser og miljøklasser.

Vindmøllerne og deres komponenter bliver udsat for mere barske påvirkninger på havet end på land. 

Havvindmøller opstilles typisk i flere rækker for at udnytte et givent område til størst mulig elproduktion. Derfor vil hver vindmølle i en sådan vindpark typisk blive udsat for store laster som resultat af turbulens fra foranstående vindmøller. 

Havvindmøller har af begge ovenstående hensyn et rotor/generatorforhold, hvor rotoren er mindre i forhold til generatorens effekt end det er tilfældet for landvindmøller.

Vindmøllens konstruktionen er tilpasset vindforholdene på havet. Og i parken med foranstående rækker af vindmøller.

Med valg af forskellige rotorstørrelser til hver vindmøllestørrelse kan vindmøllerne tilpasses forskellige markeder med forskellige vindressourcer. Det handler om konkurrencedygtighed. Den vindmølleproducent, der kan bygge den vindmølle, som kan producere den billigste elektricitet over en driftsperiode på 25-30 år, vinder markedet.

I Danmark kendes vindressourcen ret præcist, fordi vi har vejrstationer og andre vindmøller over det meste af Danmarkskortet. ‘Vindressourcen’ betyder populært sagt, hvor meget det blæser et givent sted. NRGI har fået EMD (Energi- og Miljødata) til at udføre de nødvendige beregninger. EMD har erfaring med at udvikle komplicerede terrænmodeller, der kan omregne andre, nærtliggende vinddata til vinddata ved for eksempel Vosnæsområdet.

Udviklingen går i retning af stadig større vindmøller. NRGI er løbende i kontakt med vindmølleproducenterne, der forventer, at der vil blive produceret 150 meter høje vindmøller i nogle år endnu.

Fugle og flagermuser typisk de mest udsatte, hvis de flyver for tæt på roterende møllevinger. Derudover skal man være opmærksom i anlægsfasen, hvor kørsel og gravearbejde skal udføres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til naturen og dyreliv. Påvirkningen af natur kan dog variere betydeligt fra sted til sted og fra det ene vindmølleprojekt til det andet. Der gennemføres grundige undersøgelser af de lokale naturforhold i og omkring projektområdet ved Vosnæs for at kunne give en præcis vurdering af vindmøllernes betydning for dyrelivet. Der undersøges både for særligt beskyttede arter og for betydning for natur- og dyreliv i området som helhed. Der gennemføres blandt andet lytteundersøgelser for flagermus for at fastslå lokale bestande og vurdere evt. påvirkninger heraf. Der vil også være fokus på betydning for fugle i området. Disse forhold undersøges nærmere i den kommende proces i en miljøkonsekvensvurdering. Samtidig undersøges det hvilke tiltag, der evt. skal stilles krav om i forbindelse med en opstilling af vindmøller for at sikre flagermus og fugle.

Med vedvarende energi-projekter kommer også grøn pulje.

Klik her for at læse mere om grøn pulje.

NRGi har tilkendegivet, at de ønsker at tilbyde medejerskab til de nære naboer, som indbefatter et andelsudbud omfattende 20 procent af det samlede projekt til lokale indenfor otte gange møllernes totalhøjde (1.200 meter). NRGi tilbyder borgerne at købe op til 100 andele i projektet pr. husstand/sommerhus. Hver andel vil repræsentere 1.000 KWt årlig produktion, og andelene vil blive udbudt til projektets kostpris. De nærmere vilkår vil læne sig op ad de tidligere regler for køberetsordningen og vil blive redegjort nærmere for i et udbudsmateriale og på et borgermøde senere i planlægningsforløbet.

Projektet skal jf. reglerne for VE-bonusordningen dele projektets overskud med de nærmeste nabohusstande (husstande indenfor 8 gange vindmøllernes totalhøjde).

Udbetalingen baseres på anlæggets produktion fra 6,5 kW og prisen på elmarkedet og vil være skattefrie. NRGI forventer, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøllerne ved Vosnæs vil være ca. 6.500 kr. Den samlede VE-bonus udgør maksimalt 1,5 % af anlæggets kapacitet.

På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskellige økonomiske ordninger

Det konkrete vindmølleprojekt ved Vosnæs er et udspil. I sidste ende er det politikerne, der beslutter, om projektet skal realiseres. Deres beslutning bygger blandt andet på indsigt i miljøforhold, landskab og input fra borgerne. Derfor involverer vi lokalområdet som noget af det første.

Vi giver dig mulighed for at komme med dine tanker, bekymringer og holdninger til det konkrete projekt. Dine og andres input bliver præsenteret for politikerne.     

Hvis det i starten bliver politisk besluttet at gå videre med lokalplanen, vil du som borger i særlig grad få muligheden for at deltage i den videre proces, hvor lokalplanen skal kvalificeres i forhold til, hvordan lokalplanen bedst bliver tilpasset til omgivelserne.

I den proces vil du som borger også få mulighed for at få medbestemmelse på, hvad lokalområdet kan få til gengæld. For det er nemlig sådan, at når en privat bygherre etablerer vedvarende energianlæg, indbetaler bygherren et beløb til en grøn pulje. Beløbet afhænger af størrelsen på anlægget. 

Vi hjælper med at facilitere en proces, hvor du og dine medborgere får mulighed for at komme med ideer og løsninger til, hvad pengene skal gå til i lokalområdet.    

Læs mere om grøn pulje og gode eksempler på lokale projekter her.

Når politikerne til sidst i processen skal vedtage eller ikke vedtage lokalplanen, får du som borger igen mulighed for at give din mening til kende.