Klimaaftale

Et bredt flertal i Aarhus Byråd står bag en ny aftale om klimastrategi for Aarhus 2025-2030. Ny skov og omdannet natur, mere vedvarende energi, en grønnere transport samt skærpede krav til byggeri, fødevarer, affald og kommunen selv er blandt elementerne i aftalen, der fastholder Aarhus’ mål om at være klimaneutral i 2030.

Den globale klimakrise kan mærkes i Aarhus: Voldsomt vejr, oversvømmelser og længerevarende tørkeperioder bliver hyppigere og det kalder på handling. Med en ny politisk aftale ”Klimaneutralt Aarhus 2030” ønsker forligspartierne at sikre Aarhus’ bidrag til en bæredygtig fremtid gennem effektiv grøn omstilling.

Fremskrivninger viser, at det nuværende tempo er for langsomt til at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Med de allerede vedtagne initiativer vil Aarhus Kommune mangle at reducere op imod 846.000 tons CO2 inden for kommunegrænsen i 2030 for at være klimaneutrale.

Den nye aftale indeholder derfor klimainitiativer, som viser vejen til neutralitet. Inden for otte domæner lægger aftalen rammerne for, hvor meget de hver skal bidrage for at nå CO2-neutralitet.

Solceller på tage

Aarhusianerne vil blandt andet møde hurtigere udbygning af sol- og vindenergi, nye skove til både natur og produktion, færre CO2-belastende lavbundsjorder, mere genbrug af affald og en bæredygtig byudvikling, hvor der fortsat er social balance, sammenhængskraft og plads til børnefamilier. Centralt i aftalen står et nyt CO2-fangstanlæg på Lisbjergværket – et såkaldt CCS-anlæg – skal kunne indfange og lagre et væsentligt bidrag til CO2-reduktionen.

Aftalen er indgået af følgende partier i Aarhus Byråd: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten samt Thure Hastrup (ufp).

Mobilitet og transport

I 2030 vil transportområdet være den største kilde til udledning af CO2, selv med elektriske busser, flere elbiler og grønnere flytransport. Derfor er det ifølge forligsparterne nødvendigt, at der sker en omlægning fra fossilt brændstof til grønnere transport i form af elbiler, kollektiv transport, cykler og gående. Forligspartierne anerkender samtidig, at mobilitetssystemet vil komme under et markant pres med byens fortsatte udvikling med flere borgere og arbejdspladser, og at der skal iværksættes en række tiltag for bedre mobilitet. Derfor skal der udarbejdes en grøn mobilitetsplan, som forventes forhandlet af byrådets partier i foråret 2024.

Fælles indsats og borgerinddragelse

Klima vedrører alle dele af samfundet. Partierne er derfor enige om, at det kræver en fælles indsats fra myndigheder, erhvervsliv, vidensinstitutioner, borgere og civilsamfund at skabe betingelserne for en fælles retning, udvikle nye teknologi og grøn innovation samt ændre vaner og adfærd. Derfor er også målrettet borgerinddragelse et nøglepunkt i aftalen.

Otte strategiske indsatsområder

Aftalen sætter konkrete mål for CO2-reduktionen i hver af de indsatsområder, der viser vejen klimaneutralitet:

• Energi, inkl. CO2-fangst: 405.000 tons (scope 1 og 2)
• Transport: 319.000 tons (scope 1 og 2).
• Skovbrug, landbrug og arealanvendelse: 79.000 tons (scope 1 og 2)
• Deponi og spildevand: 46.000 tons (scope 1 og 2) Hertil kommer reduktioner i scope 3
• Byggeri, energi, cirkulære ressourcer og partnerskaber: 40.000 tons (scope 3)
• Fødevarer: 24.000 tons (scope 3)
• Klimakoncern: 138.000 (scope 3)

300 mio. kr. til klimaplan

Den politiske aftale vil blive udmøntet via en klimaplan udarbejdet af Teknik og Miljø i samarbejde med Borgmesterens Afdeling. Forhandlingerne om klimaplanen sker med afsæt i en samlet økonomisk ramme på 300 mio. kr.

Klimaplanen forventes forelagt byrådet i august 2024.