Aarhus vil være klimaneutral i 2030
Voldsomt vejr, stigende vandmængder og højere temperaturer. Den globale klimakrise kan også mærkes i Aarhus. Klimaplan 2025-2030 skal skabe vejen mod en klimaneutralt Kommune.
Et bredt flertal i Aarhus Byråd indgik i april 2024 aftalen Klimaneutralt Aarhus 2030, som fastholder byrådets mål fra 2008 om klimaneutralitet i 2030. Aftalen er grundlaget for Klimaplan 2025 - 2030, som blev vedtaget i maj 2025.
Aarhus Byråd har vedtaget en ”klimaøkonomisk tilgang” til kommunens klimaindsats. Det betyder, at vi fokuserer de indsatser, der giver størst reduktionseffekt for pengene.
Der er afsat cirka 300 millioner kroner til Aarhus Kommunes klimaindsats 2025-2030. Derudover forventes ekstern finansiering fra fonde og puljer.
Du kan læse mere i Klimaplan 2025 - 2030 og indsatskataloget - eller danne dig et overblik over planens otte strategiske indsatsområder herunder.
CO2e’en skal ”suges ud”, inden den ryger op i atmosfæren
Der skal etableres et Carbon Capture-anlæg på Lisbjergværket, som kan trække CO2e ud af røgen, der kommer fra afbrænding af halm og affald.
Vi skal begrænse afbrænding af biomasse og fossile brændsler
Fremtidens Grønne Fjernvarme (link?) fokuserer på elektrificering af varmesektoren og Energiplan 2025-2045 skal skabe gode rammer for indsatserne på energiområdet.
Vi skal have meget mere grøn strøm i fremtiden
Der skal etableres op til 1.600 ha solceller og 8 nye store vindmøller.
En biogen energipark skal sikre kobling mellem energi- og landbrugssektoren. Geotermi skal også være en væsentlig grøn energikilde.
Vi skal bruge mindre energi
Vi skal skabe de bedste betingelser for at spare på energien i samfundet. Hvordan?
Samtidig vil vi gennemføre energi-besparelser i Aarhus Kommunes egne bygninger (CO2e-reduktion: 500 ton/år i scope 1-2).
Kommunens transport og anlægsprojekter skal være mere klimavenlig
Aarhus Kommune vil omstille til fossilfrie køretøjer og arbejdsmaskiner – og flytte kørsel i arbejdstiden fra biler til cykel og kollektiv transport.
Der skal laves livscyklus-vurderinger for anlægs-projekter og kommunen skal øge fokus på genanvendelse, partnerskaber og samarbejde.
Vi vil have 50 % flere over i den kollektive trafik, 50 % flere ture på cykel og 37 % flere elbiler
Indsatserne i Grøn Mobilitetsplan (Vi gør plads til flere i trafikken og mere liv i byen) giver aarhusianerne flere muligheder for at vælge kollektiv transport, cykel og gang.
Vi vil begrænse transport af jord
Transporten af 6 ton overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter udleder 10.000 ton CO2e. Aarhus Kommune vil skabe bedre muligheder for at komme af med overskudsjord inden for kommunegrænsen, og udarbejde et katalog metoder til reduktion af overskudsjord.
Vi vil have en mere bæredygtig fly- og skibstrafik
Aarhus Kommune vil skabe betingelserne for, at vi når en reduktion på 15-30 % fra skibs- og luftfart, sammen med partnere inden for branchen. Der skal laves gensidigt forpligtende aftaler om tiltag og projekter.
Vi vil fremme landbrugets grønne omstilling
Aarhus Kommune vil styrke samarbejdet med landbrugene. Der skal udarbejdes klimahandleplaner, etableres partnerskaber og afprøves nye dyrkningsmetoder og forretningsmodeller.
Vi har fokus på klimavenlig fødevareproduktion, dialog i tilsyn og vil indgå i netværk.
En biogen energipark skal skabe kobling mellem energi- og landbrugs-sektoren
Anlægget baseres på biogas i symbiose med fx græsprotein-, pyrolyse- eller på sigt måske power-to-X-anlæg. Det skal placeres i den nordlige del af kommunen, hvor Baanlev Biogas er placeret.
Op mod 1.300 ha lavbundsjorde skal være våde igen
Der frigives CO2e, når lavbundsjorde drænes og bliver til landbrugsjord. Det kan ændres ved at stoppe dyrkning og dræning, f.eks. via jordfordeling, opkøb af jord, vejledning, kompensationer og information.
Som koncern vil Aarhus Kommune reducere forbrugsbaserede udledninger med 50 %
Vi vil reducere kommunens egne forbrugsbaserede udledninger (scope 1-3) ved at forbedre data-grundlag, optimere forbruget og stille krav om bæredygtighed i udbud.
Vi vil udarbejde en fælles strategi for cirkulær økonomi og kodeks for cirkulært og ansvarligt forbrug.
Vi vil fremme affaldsminimering, klimavenlige materialer og cirkulær ressourceudnyttelse i samfundet
Gennem planlægning, regulativer, dialog og samarbejder vil vi sætte gode rammer for affaldsminimering og cirkulær ressourceudnyttelse. Klimavenlige materialer i industrien og byggeriet skal fremmes gennem dialog og målrettede tilsyn, dialog, samarbejder, netværk og Det Grønne Akademi.
Vi vil lægge låg på lossepladsen
Vi undersøger muligheden for et såkaldt biocover på lossepladsen på Lystrupvej, og at det eksisterende biocover på tidligere Eskelund Losseplads optimeres. Vi undersøger også, om vi kan reducere udslip af metan fra have- og parkaffald.
Der skal etableres et moderne rense- og ressourceanlæg – Aarhus Rewater
Politisk og som myndighed følger vi Aarhus Vands etablering af Aarhus Rewater.
Vi vil fremme klimavenlige fødevarer gennem eget forbrug
Vi vil udvikle en ”klima-politisk fødevarestrategi”, der skal vise vejen ift. vores egne indkøb og madtilbud. Vi vil øge kendskabet til – og udbredelsen af – grøn mad og klimavenlig kost bl.a. via kommunens kantiner.
Vi vil gøre en indsats for, at borgerne spiser grønnere
Vi vil styrke klimavenlige madvaner hos både børn, unge og voksne. Der skal bl.a. udvikles en model for grønne madfællesskaber, og der skal være madkundskabsprojekter i skolerne.
Vi vil være med til udvikling af nye dyrkningsmetoder og fremme plantebaseret madproduktion
Vi vil bidrage til test og udvikling af nye dyrkningskoncepter, og understøtte lokale bæredygtige værdikæder. Vi har især fokus på virksomheder, videns-, erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer.
Vi vil indgå partnerskaber med fødevareaktører
Partnerskaber med virksomheder og videns-, erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer skal skabe fælles retning i alle dele af fødevaresystemet.
Vi vil selv bygge cirkulært og klima- og ressourceeffektivt
Aarhus Kommune vil bygge og drifte klimaeffektivt, sikre ressourceeffektivitet og øge udbud og efterspørgsel på genbrugsmaterialer og inventar. Indsatsen inkluderer alle brugere af kommunens bygninger samt byggebranchen.
Vi vil teame op med byggebranchen ifm. projektet PIER 3
Vi vil bidrage til at etablere stærke samarbejder og netværk mellem private og offentlige aktører ifm. arealudviklingsprojektet PIER 3, der forbinder Aarhus Ø med midtbyen, så bæredygtighed kan blive en kerneværdi i byudviklingen.
Vi vil sikre helhedstænkning og opbakning til store, lokale projekter i det åbne land
Dialog med lokalsamfundene skal bidrage til et tæt samarbejde mellem lokale organisationer, fællesråd, lodsejere, landbrugs- og interesseorganisationer, myndigheder, energiselskaber, virksomheder og fonde m.fl.
Kommuneplanlægningen skal være klimastrategisk
Vi vil realisere indsatsen i et tværgående samarbejde med bl.a. relevante landbrugs- og interesseorganisationer, rådgivnings- og vidensinstitutioner inden for byggeri og planlægning, energiselskaber, Kredsløb og Aarhus Vand.
Vi omstiller de selskaber, som kommunen ejer
Kommunen ejer bl.a. Kredsløb og Aarhus Vand. Selskaberne udarbejder ejerstrategier med CO2e-målsætninger, som selskaberne holdes op på.
Vi vil fremme omstillingen i små og mellemstore virksomheder
Den grønne investeringspulje skal fortsat tilbyde risikovillig kapital til udvikling, test og/eller demonstration af virksomheders nye grønne løsninger og teknologier. Vi vil understøtte bæredygtig forretningsudvikling gennem nye kompetencer, netværk og vejledning.
Udvikling og tests af løsninger i lokale laboratorier
klima Living Labs (link?), der har fokus på test og udvikling af nye løsninger, skal i første omgang etableres 2-3 steder i kommunen. Indsatsen inkluderer borgere, civilsamfund, erhvervsliv og videns-, forsknings- og kulturinstitutioner.
Klimaalliancen Aarhus skal drive CO2e-initiativer
Klimaalliancen Aarhus skal udføre og skalere CO2e-reducerende initiativer med særligt fokus på data og digitalisering, cirkulær økonomi, ESG-rapportering, grønne kompetencer mv. Indsatsen er rettet mod virksomheder i Aarhus Kommune.
Vi vil udvikle en stærk delegations-service
Vi oplever interesse fra europæiske og amerikanske delegationer, der ønsker at lære om Aarhus Kommunes tilgang til klimaudfordringerne. Der er bl.a. stor interesse for energiområdet/fjernvarme-systemet, reduktion af engangsemballage og byggeri som f.eks. TRÆ i Sydhavnen.
Vi deltager aktivt i klubben ”100 Klimaneutrale byer”
Aarhus kommune træder ind i en europæisk klub under EUs Bymission-arbejde, ”100 klimaneutrale byer”. Det giver adgang til funding, netværk og relationer til EU Kommissionen.
Vi vil sikre finansiering af kommunens klimaprojekter via funding
Vi vil skaffe eksterne midler til finansiering af klimaprojekter. Det omfatter et tæt samarbejde med Central Denmark EU Office, europæiske netværk og konsortier, myndigheder i EU og internationale eksperter. Vi forventer at hjemtage 10-15 mio. kroner årligt i ekstern funding.
Vi vil udbygge vores internationale netværk og partnerskaber
Vi vil styrke kommunens internationale samarbejde gennem internationale netværk og partnerskaber, bl.a. med fokus på dialog- og læringsaktiviteter. Indsatsen hænger sammen med delegationsservice og ekstern funding.
En del af løsningen - Aarhus' indsats i den grønne dagsorden
En del af løsningen er den fælles fortælling om Aarhus Kommunes arbejde med klima, biodiversitet og skovrejsning.
Klimasekretariatet
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: gogreen@mtm.aarhus.dk
Hvad er klimaneutralitet?
Klimaneutralitet betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas i atmosfæren, end der kan optages. Drivhusgas kan fx optages af træer, eller det kan fjernes fra røgen fra afbrænding gennem carbon capture.
Hvad er forskellen på Co2 og CO2e?
E'et står for “equivalent” – eller ækvivalent på dansk - og bruges, fordi CO2 ikke er den eneste skadelige drivhusgas. CO2e er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.