Spørgsmål og svar om den nye Marselis Boulevard

Vi vil gerne have input og ideer til den nye gade- og byrumsplan, og derfor vil vi invitere til dialog i foråret/sommeren 2025. Det inkluderer bl.a.:

• Nabo-dialoggrupper, hvor vi kan dykke ned i delstrækninger og gå i dialog om de lokale muligheder, udfordringer, behov og ønsker. Grupperne vil bestå af repræsentanter fra fællesråd, skoler, institutioner, erhverv og grundejer-, ejer-, andels- og boligforeninger
• Fysiske byvandringer, hvor det var muligt at høre om visionen for boulevarden og komme med input til gade- og byrumsplanen. 

Vi er også åbne for at blive inviteret på byvandringer eller kaffe af borgere, som vil guide eller give os indsigt i de lokale forhold og muligheder på strækningen. Skriv en mail til Cate. 

Når vi i 2026 og 2027 skal til at zoome ind på delstrækningerne, forventer vi igen at invitere ind til dialog.

Det er politisk besluttet i visionen for Marselis Boulevard, at biltrafikken skal nedprioriteres til fordel for de øvrige trafikanter (fodgængere, kollektiv trafik, cyklister og varetransport), grønt, byrum og byliv. Derfor vil størstedelen af bilparkeringspladserne, indenfor projektområdet blive nedlagt. Der vil fortsat være standsningspladser og handicappladser flere steder.

Vi har undersøgt flere forskellige placeringer af vejen på fremtidens Marselis Boulevard. I forslaget til gade- og byrumsplanen ligger selve vejen på den nye Marselis Boulevard mod syd, mens parkstrøget er placeret mod nord. Det foreslår vi både af tekniske grunde, men også for at skabe et attraktivt og levende byrum. 

• Den politisk vedtagne vision for den nye boulevard beskriver, at Marselis Boulevard i fremtiden skal være et imponerende, grønt og sammenhængende strøg. Derfor lægger vi i forslaget til gade- og byrumsplanen op til at samle parkstrøget, så der bliver bedre plads til bevægelse, ophold og aktiviteter.
• Ved at placere parkstrøget mod nord kan vi koble det nye strøg med de eksisterende grønne områder, der ligger mod nord så som parken ved Marselisborgcenteret og det grønne område foran højhusene. Placeringen mod nord åbner også op for, at parkstrøget kan kobles med Joh. Baunes Plads og Dalgas Avenue og skabe nogle stærke, urbane mødesteder og sammenhænge.
• Karréerne på den nordlige side af Marselis Boulevard har eller rummer potentiale for aktive stueetager såsom caféer, butikker m.m. Det vil være med til at styrke og generere byliv, ophold og aktivitet på fremtidens Marselis Boulevard.
• Det er et krav, at vi håndterer regnvandet lokalt, og derfor skal regnvandet sive ned i det nye parkstrøg. Aarhus Vand ønsker, at nedsivning af regnvand sker i den nordlige side af Marselis Boulevard på grund af terrænet.
• Vi skal lave plads til, at der kan køre en 6x6 meter særtransport på Marselis Boulevard, da de ikke kan køre i tunnelen. Derfor lægges vejbanerne sammen og har et forholdsvist lige vejforløb.
• Langs boulevardens sydlige side er der en del overkørsler ind til private rækkehuse og villaer. Det betyder, at placerede man det grønne parkstrøg i den sydlige side, ville strøget blive opbrudt mange steder på grund af de bindinger, der ligger i vejbetjeningen til en privat ejendom.

I dag er Marselis Boulevard en trafikåre – både for biltrafik og den tunge trafik til Aarhus Havn. I fremtiden skal boulevarden være en grøn bygade, når den tunge trafik forsvinder ned i tunnelen, og hastigheden sættes ned til 40 km/t på dele af strækningen.

Hvor mange biler, der i fremtiden vil køre på Marselis Boulevard, afhænger af flere parametre. I Aarhus har politikerne i 2025 vedtaget en grøn mobilitetsplan, der skal forandre den måde, vi bevæger os rundt i Aarhus og gøre det mere attraktivt at vælge grønne og aktive transportformer. Den grønne mobilitetsplan består af 52 initiativer, der skal få flere til at vælge cyklen, bussen eller letbanen, så biltrafikken vil falde – også på Marselis Boulevard - i takt med at initiativerne bliver til virkelighed. Hvor meget trafikken vil falde og i hvilket tempo er svært at vurdere på forhånd, men det vil påvirke mængden af trafik på Marselis Boulevard.  

Du kan læse mere om den grønne mobilitetsplan her

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering opererer de med trafiktal, der fremskriver trafikken ud fra den udvikling, vi ser i dag. Den tager dermed ikke højde for den grønne mobilitetsplan, og den retning politikerne i Aarhus har aftalt.

Vi planlægger lette og mindre bygningskonstruktioner som fx mindre pavilloner ovenpå tunnelen og som en del af gade- og byrumsplanen. Det kunne f.eks. være en iskiosk, en café eller udlejning af udstyr til aktiviteter på boulevarden.

Langs boulevarden ligger nogle ubebyggede eller delvist ubebyggede grunde, som er henholdsvis privatejede eller ejet af Aarhus Kommune. Disse grunde er ikke en del af gade- og byrumsplanen for Marselis Boulevard, da det vil kræve selvselvstændige plan- og byggeprocesser at udvikle disse projekter.

Vejdirektoratet har ansvaret for trafikafviklingen under anlægget af Marselistunnelen, men projektet foregår i et område, hvor der samtidigt er mange andre anlægsaktiviteter (nyt stadion, Rewater og Kongelunden).

Teknik og Miljø vil derfor skabe et samlet overblik over projekterne i sydbyen og samarbejde med Vejdirektoratet om at sikre en god trafikafvikling og koordinere mellem de forskellige projekter. Koordineringen vil inkludere forskellige tiltag, der skal aflaste vejnettet, såsom bedre kollektiv trafik, gode cykelforhold, samkørselspladser m.m.

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og er strategisk vigtig for hele landet. Derfor blev der allerede i 1990’erne i forbindelse med anlæggelsen af containerterminalen på Østhavnen indgået en aftale om bedre forbindelse til Aarhus Havn via tunnelen. Marselistunnelen er altså uafhængig af den seneste havneudvidelse, der ikke bliver realiseret.

Vejdirektoratet anlægger den nye Marselis Boulevard samtidig med, at tunnelen anlægges. Derfor skal du holde øje med tidsplanen på Vejdirektoratets hjemmeside.

Se Vejdirektoratets tidsplan på deres hjemmeside.

Få overblik over den nye Marselis Boulevard fra de første visionstanker til færdigt projekt.

Det er Vejdirektoratet, der støjdæmper langs motorvejene. Derfor skal du have fat i Vejdirektoratet, hvis du har spørgsmål til den konkrete støjvold/støjskærm. 

Læs mere om støjvold/støjskærm langs motorvejen ved Stavtrup på Vejdirektoratets hjemmeside. 

Med et "urbant blå-grønt parkstrøg" mener vi et langstrakt parkrum på knap 2 km ovenpå den kommende tunnel på Marselis Boulevard, som rummer og giver plads til både beplantning og bytræer, regnvand, bevægelse og byliv.

Efter vedtagelsen af anlægsloven i juni 2025 er Vejdirektoratet begyndt detailplanlægning af anlægsarbejdet.

Der venter fortsat en stor mængde opgaver af både teoretisk og praktisk karakter, før gravemaskinerne kan gå i gang. I andet halvår af 2025 undersøges alternative udbuds- og udførelsesprincipper med henblik på optimering af tid og økonomi i det store projekt.

Der udføres desuden forundersøgelser i marken af jord, grundvand m.v. Først derefter lægger Vejdirektoratet sig endeligt fast på udbudsform og overordnede principper i udførelsen. Læs mere på Vejdirektoratets side her. 

Den nye Marselis Boulevard udformes, så der er plads til både busser, lastbiler og personbiler – men i et andet omfang end i dag.

Af hensyn til anlægsarbejderne på Marselis Boulevard har Vejdirektoratet dog anbefalet, at busser i rute flyttes til Skovbrynet. Dette vil være gældende i en årrække, mens tunnelen anlægges. Derfor indgår det også i kommunens og Midttrafiks igangværende planlægning af et nyt busnet i 2027, at busser i rute, der i dag kører på Marselis Boulevard, i fremtiden bruger Skovbrynet.

På Vejdirektoratets hjemmeside vil der løbende blive lagt opdaterede og mere og mere detaljerede tidsplaner og andre relevante nyheder op, når der er noget at fortælle.

Her vil Vejdirektoratet for eksempel informere og kommunikere til naboer, borgere og trafikanter om deres planer og de forventede gener - så som støj og vibrationer, trafikale begrænsninger og omlægninger, rydningsarbejde osv. som uundgåeligt kommer, mens der forberedes og/eller anlægges tunnel.

Projektet har også fået et nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig, hvis du gerne vil være opdateret på projektet - læs mere her: Marselistunnelen | Vejdirektoratet