Gå til hovedindhold

Genoptræning

Genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter tager udgangspunkt i en rehabiliterende, helhedsorienteret tilgang i et samarbejde mellem centerets medarbejdere og dig.

Indhold

    Genoptræningen tager afsæt i de aktuelle funktionsnedsættelser, som din genoptræningsplan retter sig mod. Når du starter genoptræning hos Ortopædisk GenoptræningsCenter, vil vi altid starte med en indledende individuel samtale og undersøgelse. Under samtalen afklarer vi, hvilken betydning din aktuelle funktionsnedsættelse har både for din daglige livsførelse og for det fokus, der skal være i din genoptræning. Målet for genoptræningsforløbet formuleres i et samarbejde mellem dig og ergo- eller fysioterapeuten og er rettet mod de aktuelle funktionsnedsættelser.

    Den videre genoptræning planlægges og gennemføres med afsæt i dine ønsker og mål og tager udgangspunkt i din aktive deltagelse.

    Er du henvist efter skade på fingre, hånd, underarm, skulder, hofte/bækken, hofte, knæ og fod/ankel vil din genoptræning typisk opstartes som et individuelt forløb. Er du henvist efter skade på dit korsbånd eller med en rygproblematik, vil din genoptræning typisk foregå på hold.

    Ergo- eller fysioterapeuten indgår altid aktivt i eksternt og internt tværfagligt samarbejde, der understøtter dit genoptræningsforløb. Herunder samarbejde med vores kolleger i lokalområderne samt jobkonsulenterne i forbindelse med den Tværfagligt Koordinerede Indsats.

    Holdtræning

    Er du henvist efter skade på dit korsbånd eller med en rygproblematik, vil din genoptræning typisk foregå på hold.

    Naturtræning

    Træning i naturen foregår på hold og har fokus på at anvende skoven som træningsrum. I træningen benytter vi skovens naturlige elementer fx træstammer, pinde, ujævnt underlag mm. til at blive udfordret på.

    Selvtræning

    Du har, efter aftale med din ergo- eller fysioterapeut, mulighed for at benytte vores træningsfaciliteter som selvtræner.

    Bassintræning

    Bassintræning foregår i 34 graders varmt vand i bygning 8 på MarselisborgCentret.

    Genoptræning for benamputerede

    Hvis du er nyamputeret og er blevet erklæret egnet til en benprotese, henvises du til genoptræning hos os.

    Akupunktur

    I forbindelse med dit genoptræningsforløb kan du og din terapeut blive enige om akupunkturbehandling som en del af dit forløb.

    Hånd- og fingerskader

    Når du efter endt behandling på sygehuset får en genoptræningsplan og henvises til ergoterapi vil du i samarbejde med ergoterapeuten planlægge den videre genoptræning.

    Sidst opdateret: 25. august 2023