Gå til hovedindhold

Genoptræning for benamputerede

Hvis du er nyamputeret og er blevet erklæret egnet til en benprotese, henvises du til genoptræning hos os.

  • Læs op

Indhold

    Genoptræningen foregår individuelt eller som samtræning sammen med andre benamputerede. Dit forløb planlægges af dig og terapeuten her fra centeret. Der vil i nogle tilfælde være mulighed for, at du starter genoptræning inden proteseforsyning. Her vil der være fokus på sårheling, hævelse, forflytninger, styrke, balance og bevægelighed. Ydermere har du mulighed for at træne med en træningsprotese, så du kan komme op at stå og gå tidligt efter operationen.

    Du har også mulighed for at få en vurdering af og opfølgning på dine hjemlige forhold og de hjælpemidler, du har fået efter operationen. Det er én af vores ergoterapeuter, der varetager denne vurdering, og hun vil desuden kunne bestille yderligere hjælpemidler, hvis hun vurderer, du har behov for det.

    Du skal være opmærksom på, at genoptræning efter en benamputation er langvarig og kræver megen energi og mange ressourcer, både af dig og af din omgangskreds. Et gennemsnitligt genoptræningsforløb varer typisk 6 måneder.

    Har du spørgsmål til genoptræning efter benamputation, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 8713 3625, telefontid mellem kl. 8.00 – 12.00, alle hverdage.

    Sidst opdateret: 25. august 2023